PARTILEDERRUNDE

Pia Olsen Dyhr: Uddannelse betyder ikke en skid i Finansministeriet

Af | @journallan
| @FrejaWedenborg

SF’s formand er træt af reformer, der er ude af trit med virkeligheden. Derfor er der brug for nye regnemodeller i Finansministeriet og et opgør med ressourceforløbene i landets kommuner. Belært af egne erfaringer, advarer SF-formanden samtidig Mette Frederiksen mod at satse for meget på aftaler med DF og Kristian Thulesen Dahl

»Når vi uddanner folk som ingeniører eller biokemikere, så er de bedre for statskassen på den lange bane, end når folk er ufaglærte. Der er et eller andet galt med Finansministeriets regneark,« siger Pia Olsen Dyhr.

»Når vi uddanner folk som ingeniører eller biokemikere, så er de bedre for statskassen på den lange bane, end når folk er ufaglærte. Der er et eller andet galt med Finansministeriets regneark,« siger Pia Olsen Dyhr. Foto: Sara Gangsted/Scanpix

Det bliver nok ikke SF, der kommer til at indtage hovedrollen i efterårets forhandlinger om en 2025-plan og en skattereform. Det er SF’s formand, Pia Olsen Dyhr, godt klar over.

Men selvom SF-formanden ikke forventer at bruge aften efter aften på forhandlinger i Finansministeriet, så har hun en klar holdning til, hvad Danmark har brug for i bestræbelsen på at skabe arbejdspladser og økonomisk vækst. Og hvad Danmark ikke har brug for.

Partilederrunde

Vi skyder den nye politiske sæson i gang med interviews med partilederne på Christiansborg.

Folketingsåret 2016-17 bliver ekstraordinært spændende: 2025-plan. Skattereform. Trepartsforhandlinger. EU-krise.  Flygtninge- og udlændingepolitikken. Og et arbejdsmarked, der udfordres af nye digitale platforme samt mangel på faglært arbejdskraft.

I A4's partilederrunde får politikerne mulighed for at give deres vurdering af, hvordan den nye politiske sæson ser ud. Og vi stiller også skarpe spørgsmål om udfordringerne for det danske arbejdsmarked.

 

UDVID

Frem for skattelettelser og reformer, der rammer de svageste på pengepungen eller udsætter pensionsalderen, så skal der satses på offentlige investeringer og en storstilet uddannelsesreform, der gør ufaglærte til faglærte og opkvalificerer danskerne, lyder Pia Olsen Dyhrs opskrift på en 2025-plan, som samtidig bevarer et solidarisk arbejdsmarked og samfund.

Når vi uddanner folk som ingeniører eller biokemikere, så er de bedre for statskassen på den lange bane.

»Det er et stort strukturelt problem, at vi har så mange ufaglærte. Det bliver et problem – også i forhold til arbejdsudbuddet efter 2020 – at folk ikke er opkvalificerede til det arbejdsmarked, vi har. Så det er da en passende reform, som man kunne sætte gang i. Jeg tvivler på, at Lars Løkke Rasmussen vil bruge de milliarder, der skal til for at gøre ufaglærte til faglærte, men det ville være en fornuftig reform,« siger Pia Olsen Dyhr i et interview med Ugebrevet A4.

På længere sigt vil milliardinvesteringerne på uddannelsesområdet nemlig tjene sig ind i form af øget produktivitet, vækst og beskæftigelse. Det er Pia Olsen Dyhr i hvert fald overbevist om. Men det synspunkt møder alt for lidt opbakning i de regneark i Finansministeriet, som styrer regeringens politik, kritiserer Pia Olsen Dyhr

»Jeg ved godt, at uddannelse ikke betyder en skid i Finansministeriet. Hvis man putter uddannelse ind i et regneark i Finansministeriet, så er det kun en udgift. Men vi må bare erkende, at når vi uddanner folk som ingeniører eller biokemikere, så er de bedre for statskassen på den lange bane, end når folk er ufaglærte. Der er et eller andet galt med Finansministeriets regneark lige der,« siger hun.

Sådan er det jo også med Lars Løkke Rasmussens skattelettelser. Han vil give skattelettelser, som først om måske 30 år tjener sig ind i dynamiske effekter ved, at han siger, at det vil få folk i arbejde.

Det samme med Løkkes skattelettelser

Pia Olsen Dyhr nævner ansættelser af flere pædagoger i daginstitutionerne som et andet område, der koster penge på den korte bane men skaber samfundet en indtægt på længere sigt. Undersøgelser viser nemlig, at børn, der kommer i institutioner med mange pædagoger, har større chance for at få en uddannelse og et arbejde, fremhæver SF-formanden.

Men heller ikke på børneområdet bliver investeringerne belønnet tilstrækkeligt i de regneark, som Finansministeriet  har lagt ned over den økonomiske politik i Danmark, kritiserer SF-formanden.

»Jeg afviser jo ikke, at man kan bruge Finansministeriets regneark. Det gør jeg slet ikke. Men jeg mener godt, at man kan indregne andre elementer. Man anerkender slet ikke dynamiske effekter af uddannelse. Det, mener jeg, er problematisk. Vi er nødt til at diskutere, at der kan være forebyggende elementer, som også har dynamiske effekter og gevinster,« siger hun.

Hun afviser, at det vil være at gamble med Danmarks økonomi, hvis man lægger sig fast på en økonomisk kurs med milliardudgifter til uddannelser på kort sigt ud fra en formodning om, at det vil tjene sig ind på længere sigt.

»Sådan er det jo også med Lars Løkke Rasmussens skattelettelser. Han vil give skattelettelser, som først om måske 30 år tjener sig ind i dynamiske effekter ved, at han siger, at det vil få folk i arbejde, fordi vi alle sammen forbruger mere. Det er jo ikke effekter, som vi kan måle på nu og her.«

Som journalist eller folkeskolelærer kan man måske godt holde længere end en murerarbejdsmand på et stillads, men folk bliver også nedslidte på andre måder. Folk har flere og flere psykiske problemer og bliver nedslidte på den måde.

Det skal også passe med virkeligheden

Et andet – og helt grundlæggende - problem med Finansministeriets regnemodeller er, at de nogle gange rammer helt skævt. Og når lysten til at korrigere sine regnefejl samtidig er lille, kan det få alvorlige konsekvenser, påpeger Pia Olsen Dyhr.

Det gik helt galt med dagpengereformen, som ifølge regnemodellerne ville betyde, at 2-4.000 arbejdsløse ville miste dagpengene hvert år, men som i sit første leveår resulterede i, at 34.000 røg ud af dagpengesystemet.

Nu frygter Pia Olsen Dyhr et lignende scenarie, hvis der i 2025-planen lægges op til at hente en milliardgevinst ved endnu engang at fremrykke forhøjelsen af pensionsalderen, så flere danskere kan se frem til at arbejde længere, før de går på pension.

»Jeg vil gerne se de rigtige penge i kassen først. Når vi taler tilbagetrækning, så skal vi allerede arbejde ret længe. Som journalist eller folkeskolelærer kan man måske godt holde længere end en murerarbejdsmand på et stillads, men folk bliver også nedslidte på andre måder. Folk har flere og flere psykiske problemer og bliver nedslidte på den måde.«

»Så det der med bare at skrue pensionsalderen op. Det kan godt være, at det giver penge på den strukturelle balance, og er superfedt på et regneark. Men det skal også passe med virkeligheden jo. Og jeg er træt af reformer, der ikke passer med virkeligheden.«

Det var ikke meningen, at det skulle være fuldstændig umuligt for folk at komme på førtidspension.

Opgør med ressourceforløb

Det er ikke kun i Finansministeriet, at regnearkene har tendens til at vinde over virkeligheden, ifølge SF-formanden. Også kommunernes økonomiske tankegang står for skud hos SF-formanden.

Når Pia Olsen Dyhr og resten af SF’s folketingsgruppe mandag skyder det nye folketingsår i gang med et sommergruppemøde på Jørlunde Metalskole, så bliver det nemlig også startskuddet til et opgør med en af de storstilede reformer på beskæftigelsesområdet, som SF selv var med til at gennemføre, da partiet sad i regering.

Pia Olsen Dyhr vil gøre det til en af partiets topprioriteter i efteråret at få genåbnet reformen om førtidspension og fleksjob med den ambition, at færre syge danskere skal sidde fast i de udskældte ressourceforløb.

»Det var ikke meningen, at det skulle være fuldstændig umuligt for folk at komme på førtidspension, og det har man gjort i visse kommuner. Derfor er vi nødt til at kigge på det igen. Vi vil have det op i forligskredsen, og vi vil have en ændring af det her.«

Helt galimatias

Ressourceforløbene blev indført i 2013 som et forsøg på at gøre flere syge og sårbare ledige i stand til at vende tilbage på arbejdsmarkedet eller at tage en uddannelse frem for at komme på førtidspension.

Men siden er systemet blevet kritiseret for at være meningsløst eller ligefrem at gøre folk mere syge. Der har blandt andet været eksempler med syge ledige, som må have en seng med på arbejdsprøvning, og folk på ressourceforløb, der er døde, mens de fortsat har ventet på at få tilkendt førtidspension.

Nu er bægeret fyldt for Pia Olsen Dyhr, som mener, at kommunerne går alt for langt, fordi der er penge at spare ved at holde ledige i ressourceforløb på en kontanthjælpssats frem for at give dem førtidspension.

»Grundlæggende tror SF på ressourceforløb. Det er faktisk en SF-tankegang at kigge på mennesker individuelt i stedet for bare at putte dem i en kasse. Men nogle kommuner har jo brugt det som en øvelse i at holde folk i systemet så længe som muligt. Der er nogen, der er døde undervejs.«

»Det er helt galimatias,« raser Pia Olsen Dyhr.

Hun vil derfor have forligskredsen bag førtidspensionen til at ændre loven, så der sættes en stopper for kommunernes fokus på økonomien frem for de syge og sårbare ledige.

»Problemet er de økonomiske incitamenter for kommunerne i forhold til, om de fastholder folk i systemet eller får dem videre, og dem kan man skrue sammen på en anden måde.«

Centrum-venstre skal vise et samlet projekt

Både i kampen mod ressourceforløbene og i forsøget på at dreje regeringens 2025-plan i en mere solidarisk retning, skal Pia Olsen Dyhr håbe opbakning fra Socialdemokraterne.

Siden valget har det tidligere tætte parløb mellem S og SF dog været udfordret af, at Socialdemokraterne på flere områder har lavet aftaler hen over midten med de borgerlige.

Samtidig har SF-formanden i den seneste tid kunnet se sin socialdemokratiske kollega, Mette Frederiksen, række en udstrakt hånd frem til Dansk Folkeparti og Kristian Thulesen Dahl om samarbejde – blandt andet i spørgsmålet om topskattelettelser.

Pia Olsen Dyhr vil dog ikke svare klart på, om hun anser de socialdemokratiske tilnærmelser til DF som en gevinst for eller en trussel mod sammenholdet blandt partierne i rød blok.

»Jeg er jo optaget af at få SF-politik igennem, og jeg kan ikke forestille mig andet, end at Socialdemokraterne er optaget af at få socialdemokratisk politik igennem. Der vil de så navigere i det politiske billede, der er. Sådan er det. Men jeg er da også optaget af, at vi i centrum-venstre klart viser, at vi har et samlet projekt, der handler om fællesskab, kontra det de laver ovre i blå blok, som handler om, at enhver er sig selv nok nærmest. «

DF - en ulv i fåreklæder

SF-formanden har selv forsøgt sig med at lave alternative alliancer med Kristian Thulesen Dahl. Forud for folketingsvalget sidste år lavede kunne de to smilende partiformænd fortælle pressen om en opsigtsvækkende dagpengealliance, som skulle sikre en halvering af genoptjeningsperioden eller noget ”endnu bedre”.

Efter valget var det dog Dansk Folkeparti, der leverede de afgørende stemmer til den nye dagpengeaftale, mens en vred Pia Olsen Dyhr stod på sidelinjen og beskyldte Kristian Thulsen Dahl for løftebrud.

På den baggrund advarer hun Socialdemokraterne og Mette Frederiksen mod at læne sig for meget op ad Dansk Folkeparti.

»De har jo lavet nogle ret grelle ting, som understreger, at de er en ulv i fåreklæder. Kontanthjælpsloftet viste jo også i den grad, at de ikke var optaget af de svageste i vores samfund. Så jeg tror man skal tage det sag for sag og ikke generelt afvæbne dem deres blå kappe. Den er der bestemt stadig.»

»Jeg tror ikke man kan regne med, at Dansk Folkeparti sådan altid vil stå last og brast med Socialdemokraterne. Men det tror jeg heller ikke, at Socialdemokraterne tror.«

Det famøse dagpengehåndslag med Kristian Thulesen Dahl har da også givet Pia Olsen Dyhr anledning til en vis selvrefleksion, når det gælder muligheden for at lave lignende alliancer i fremtiden.

»Jeg har det sådan med Dansk Folkeparti, at jeg samarbejder gerne med dem, når vi er enige. Men jeg tror hellere, jeg vil gennemføre en aftale og levere den på et stykke papir, end kun at snakke om en mundtlig aftale.«

Christ! Giv os lige lidt nationalt råderum

At politikken skal passe til virkeligheden gælder også på EU-området, hvor SF har bevæget sig fra EU-kritik til en af Folketingets mest EU-begejstrede stemmer. 

Men efter et år med både britisk EU-exit og et dansk nej til afskaffelse af retsforbeholdet er der også her plads til selvrefleksion hos SF-formanden.

»Jeg har faktisk ændret mig på EU-området. Ikke på grund af Brexit eller på grund af den danske retsforbeholdsafstemning, men fordi jeg undervejs har set, hvor meget Europa blander sig. For eksempel i forhold til vores velfærdsydelser, hvor jeg tænker:  Christ ik, altså. Giv os lige et nationalt råderum. Der må jeg sige, at jeg faktisk er blevet mere kritisk over årene, end jeg har været tidligere,« siger Pia Olsen Dyhr og tilføjer, at hun får knopper, når hun hører om EU-sokker, EU-bamser og EU-sange.

Ændringerne er dog ikke noget, man i første omgang vil kunne spore i SF’s politik.  Pia Olsen Dyhr slår hurtigt fast, at SF i dag står det rigtige sted i EU-politikken: Det handler om at forandre unionen indefra i en mere grøn og social retning.

»EU er jo en politisk kampplads, ligesom Folketinget. Der er nogen der tror, at hvis vi nedlagde EU og oprettede det igen, ville det hele blive fantastisk. Det mener jeg ikke. Det vil jo stadig bestå af de samme nationale parlamenter,« siger hun.

Og ligesom på Christiansborg er der også her en virkelighed, man som SF-formand må forholde sig til.

»Man må bare erkende, at min politiske linje lige nu ikke er den stærkeste,« siger Pia Olsen Dyhr.