Pessimisme får hjulene til at gå i stå

Af | @GitteRedder
| @MichaelBraemer

Den nye økonomiske krise får danskerne til at miste lysten til at bruge penge, viser ny undersøgelse. Når hver fjerde dansker tøver med at investere i bolig, bil og andre langvarige forbrugsgoder, går væksten helt i stå, og det gør også indtryk på finansministeren, der ikke længere udelukker nye vækstinitiativer.

Foto: Illustration: Colourbox

FORBRUGSFUSER. Danskerne er ved helt at miste købelysten, viser en helt ny undersøgelse, som Analyse Danmark har gennemført for Ugebrevet A4. Den økonomiske krise får danskerne til at spænde livremmen ind med flere huller. De udskyder boligkøb og tøver med at bruge penge på dyre forbrugsgoder, viser undersøgelsen, som er gennemført blandt flere end 2100 danskere i sidste uge, mens uroen i verdensøkonomien for alvor bragede løs.

Dermed kan finansminister Claus Hjort Frederiksens (V) mareridt næsten ikke blive værre. På trods af adskillige økonomers anbefalinger har han hele tiden afvist offentlige investeringer, der har til formål at sætte gang i væksten. I stedet har finansministeren sat sin lid til, at danskernes privatforbrug ville stige og skabe ny vækst og flere arbejdspladser.

Næsten tre ud af ti danskere erklærer i A4-undersøgelsen, at de på grund af den økonomiske krise vil være mindre tilbøjelige til at købe langvarige forbrugsgoder som bil, fladskærme og hvidevarer. Hver fjerde dansker vil udskyde renovering, nye anlægsopgaver på boligen eller køb af ny bolig, og hver sjette dansker vil bruge færre penge på den daglige husholdning.

Usikkerheden har bidt sig fast

Ifølge professor i økonomi på Århus Universitet, Nina Smith, understreger tallene, at usikkerheden blandt danskerne har bidt sig fast, og det får dem til at holde igen med investeringer og forbrug. Og suger danskerne på lappen, forværrer det bare krisen, understreger hun.

»Lige nu er det svært at få gang i væksten, blandt andet fordi danskerne vælger opsparing frem for forbrug. Usikkerheden fylder mere og mere, og derfor vil en vækstpakke, der sigter på at stimulere det private forbrug, ikke få os til at købe ret meget mere,« vurderer Nina Smith.

Ligesom en stribe andre toneangivende danske økonomer fremhæver hun behovet for offentlige investeringer rettet mod skoler og veje.

»Hvis man skal have mest mulig aktivitet og jobs per offentlige krone, man giver ud, er der ingen tvivl om, at det ikke vil være særligt effektivt at give det ud i form af skattelettelser. Behovet for at investere hos private familier er måske heller ikke så stort længere, fordi vi i de sidste mange år har haft stigende indkomster, skattelettelser og stigende rådighedsbeløb. Vi har måske fyldt huset op med mange goder allerede,« siger hun.

Ud fra en økonomisk betragtning vil der blive sat mere skub i vækst og nye arbejdspladser ved offentlige investeringer, påpeger Nina Smith.

»Men det er selvfølgelig et politisk spørgsmål,« understreger hun.

Hjort udelukker ikke vækstpakke

Mens Socialdemokraterne og SF længe har efterlyst fremrykning af offentlige investeringer for at sætte gang i hjulene, har regeringen hidtil kategorisk afvist både økonomernes og oppositionens ønske om at investere i offentlige anlægsopgaver.  

Men i lyset af den forværrede krise og danskernes fatale mangel på købelyst holder finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) nu alle muligheder for vækstpakker og offentlige investeringer åbne.

»Jeg hverken udelukker noget eller garanterer noget i den nuværende økonomiske situation. Når vi finder, at tiden er inde, så handler vi,« siger Claus Hjort Frederiksen.

Når han på tirsdag den 23. august fremlægger finanslovsforslag for 2012, ville det være en naturlig anledning til at præsentere en vækstpakke, der enten stimulerer danskernes købelyst eller sætter gang i offentlige investeringer. Direkte adspurgt om Hjort præsenterer en vækstpakke i næste uge i forbindelse med finanslovsfremlæggelsen, lyder svaret:

»Vi følger med i situationen. Jeg mener, at det er vigtigt at have is i maven og se hvordan det går på aktiemarkederne rundt omkring. Det er helt afgørende for, at vi kommer endegyldigt ud af den her krise, at USA og de sydeuropæiske lande får vedtaget nogle troværdige politikker, der kan bringe dem på et andet spor. Når det sker, begynder vi at kunne se lys igen, men indtil da skal vi sikre, at vi Danmark kommer skånsomt igennem krisen,« siger Claus Hjort Frederiksen.

Selvom han ikke vil udelukke, at der er nye vækstinitiativer og offentlige investeringer på vej, understreger finansministeren, at Danmark sammenlignet med andre lande har klaret sig fint igennem krisen.

»Dansk økonomi betragtes som en sikker havn i udlandet, og det gør, at vi har en meget lav rente. Ved at holde en sikker kurs i den økonomiske politik, kan vi fastholde den lave rente. Trusler om skattestigninger er gift i den nuværende situation og vil bare få forbrugerne til at grave tegnebogen endnu længere ned,« siger han og kritiserer Socialdemokraterne og SF’s Fair Løsning, som han i øvrigt mener, vil betyde yderligere »tilbageholdenhed hos forbrugerne«.

Set med finansministerens briller er det naturligt at forbrugerne påvirkes af den massive mediedækning af den verdensomspændende økonomiske uro.

»For mig ville det ideelle være, at forbrugerne begyndte at bruge nogle flere penge. Det er vigtigt, at privatforbruget retter sig. Både for beskæftigelsen og for den offentlige økonomi. Men det er gennem en troværdig økonomisk politik, at vi skal genvinde forbrugernes lyst til at bruge nogle penge,« siger Claus Hjort Frederiksen og angriber igen Socialdemokraterne og SF’s økonomiske politik, som han mener, vil betyde rentestigninger og flere arbejdsløse.    

Offentligt arbejde skal fremrykkes

Socialdemokraternes politiske ordfører, Henrik Sass Larsen, har ingen tiltro til finansministerens krisehåndtering.

»Det eneste, regeringen gør, er at opfordre danskerne til at bruge flere penge. Men folk vil jo gerne vide, om de har et job i morgen. Og nu har regeringen sagt fem gange, at vi er ude af krisen, og det har ikke passet endnu. Derfor har mange mistet tiltroen til regeringens evne til at spå,« siger Henrik Sass Larsen.   

Han forstår godt, at danskerne i den nuværende situation med voksende ledighed og virksomhedslukninger bruger det ræsonnement, at tiden ikke er inde til at bruge penge, og at der er mere fornuft i at spare op. Men det er dræbende for samfundsøkonomien, understreger han.

»Forudsætningen for, at vi får vækst og job igen, er, at vi hjælper markedet på vej og får fyldt ordrebøgerne ud i de små og mellemstore virksomheder, som leverer til kommunerne og det offentlige. Vi skal have murere, snedkere og tømrere til at renovere børnehaver, skoler, kloakker – alt, hvad vi kan finde på. Arbejdet skal fremrykkes, så vi undgår, at mange firmaer må dreje nøglen om,« mener Henrik Sass Larsen (S).   

Samtidig vil Socialdemokraterne give straksfradrag til mellemstore og store virksomheder for at få dem til at bruge opsparet kapital til at forny deres produktionsapparat.

»Det er ufattelig vigtigt, for vi skal fortsat have produktionsvirksomheder i Danmark. Det duer ikke, at vi alle sammen skal sidde på kontor,« mener Henrik Sass Larsen.  

Endelig vil han hjælpe de små virksomheder, der i øjeblikket ikke kan få den nødvendige kredit i en presset banksektor, når de vil ekspandere. Det skal gøres muligt for ATP og de store pensionskasser at låne ud til erhvervsvirksomheder, mener han.

Dårlig stemning hæmmer vækst

Udover at danskerne lader dankortet blive i lommen, viser A4-undersøgelsen også, at mere end hver fjerde dansker frygter at blive ramt af arbejdsløshed som følge af den forværrede økonomiske krise. Det er et alarmerende højt tal og den væsentligste årsag til at folk mister lysten til at forbruge, mener privatøkonomisk rådgiver fra Finanshuset i Fredensborg, Kim Valentin.

»For den enkelte dansker er det en ret ubehagelig usikkerhed at have, men sandelig også for samfundet. Frygten for arbejdsløshed er i allerhøjeste grad en vækstdæmpende faktor i samfundet, og før man via nogle politiske initiativer får fjernet den usikkerhed, er det svært at se, at vi får danskerne til at sætte gang i tingene. Usikkerhed får folk til at afdrage og ikke til at forbruge,« siger han.   

Cheføkonom i Arbejdernes Landsbank Lone Kjærgaard fremhæver, at alle nøgletal for boligsalg og detailsalg har skuffet i første halvdel af året, og når danskerne på baggrund af den forværrede økonomiske krise nu begynder at holde endnu mere på pengene, bliver det en ond cirkel.

»Det ser skidt ud med lysten til at forbruge. Når krisen kradser, er det typisk netop bolig og langvarige investeringer, man holder igen med. Men når danskerne i A4’s undersøgelse nu også siger, at de vil holde igen med det daglige forbrug, viser det virkeligt, at usikkerhed og bekymring har fået fat,« siger hun.

Pessimismen får hjulene til at gå i stå, understreger Lone Kjærgaard.

»En dårlig stemning skaber ikke vækst. Når danskerne er pessimistiske og frygter for deres job, bruger de færre penge, og det er ellers kun ved at bruge flere penge, at vi kan få skabt flere arbejdspladser«, siger hun.

Pengene skal skifte hænder

Håndværksrådets formand, Niels Techen, er enig i, at danskernes tiltagende sparelyst er et stort samfundsproblem.

»I vores samfund har pengene det bedst med at skifte hænder, og det kommer de ikke til på den her måde, for alle holder igen. A4-undersøgelsen understreger behovet for, at regeringen kommer på banen og fremrykker nogle offentlige investeringer. Det er på høje tid, at politikerne tager ansvar og kommer med nogle initiativer for at få gang i væksten,« siger han.

Uden vækstpakker i den allernærmeste fremtid vurderer Niels Techen, at vi vil se et stigende antal konkurser blandt de mindre virksomheder, og det vil igen øge arbejdsløsheden og usikkerheden, påpeger han.

»Det er en ond spiral, der kræver politisk handling,« fastslår Håndværksrådets formand.