Persson risikerer et nej i svensk euro-gyser

Af | @GitteRedder

Et splittet bagland og stor usikkerhed omkring euro-afstemningen får allerede nu den svenske statsminister til at love, at det bliver langt billigere at være svensker i en euro-zone, ligesom svenskerne får større indflydelse på deres egen fremtid, hvis de stemmer ja.

Det er et svensk socialdemokrati og en svensk fagbevægelse i splid med sig selv, der skal sikre, at svenskerne stemmer ja til den fælles mønt euroen ved en folkeafstemning søndag 14. september. Lige så begejstret den svenske statsminister Göran Persson er for at udskifte den svenske krone med euroen, lige så skeptiske er de socialdemokratiske vælgere, hvor 46 procent siger nej og 39 procent ja til euroen.

Endnu værre for Persson er, at et stort flertal af de LO-medlemmer, der stemte på ham ved rigsdagsvalget sidste efterår, agter at stemme nej til euroen og dermed trodse den svenske LO-formand Wanja Lundby-Wedins anbefaling om at stemme ja. 

citationstegnJeg havde været mere nervøs, hvis vi ikke havde taget den folkeafstemning. Vi kan tabe folkeafstemningen og dermed stå uden for euroen, men det havde været endnu slemmere, hvis vi ikke havde vovet at tage afstemningen.  GÖRAN PERSSON (S), statsminister i Sverige

De seneste måneders meningsmålinger afslører alle dødt løb mellem ja- og nej-siden. Samtidig stiger spændingen, fordi tendensen går i retning af en fremgang til nej-siden og en tilbagegang for ja-siden. Sidste meningsmåling offentliggjort i Dagens Nyheter i slutningen af januar viser, at 44 procent vil stemme nej, mens 43 procent stemmer ja.

Og selv om Göran Persson er en usædvanlig populær statsminister, så har han tilsyneladende forregnet sig, hvis han troede, at det var nu, han skulle overbevise det trygge svenske folkehjem om at bytte en svag svensk krone ud med euroen og samtidig få sæde i styrelsen for den Europæiske Centralbank, ECB. Alligevel fastslår Persson i et interview med Ugebrevet A4, at han slet ikke er nervøs.

»Jeg havde været mere nervøs, hvis vi ikke havde taget den folkeafstemning. Vi kan tabe folkeafstemningen og dermed stå uden for euroen, men det havde været endnu slemmere, hvis vi ikke havde vovet at tage afstemningen. Vi kan få enten et ja eller et nej, men så ved vi, hvor vi står. Det havde været langt farligere for Sverige, hvis vi ikke vovede at tage den folkeafstemning,« siger Göran Persson.

Sverige som mønsterland

Persson vover kort sagt et nej, fordi han selv er så overbevist tilhænger, at han helst ser Sverige komme med i den europæiske monetære union så hurtigt som overhovedet muligt. For ham er det et skrækscenarium, hvis Sverige sakker agterud fra resten af Europa ved at stemme nej. Allerhelst vil han placere Sverige som mønsterland for en økonomisk vækst og velfærdsudvikling i hele Østersø-regionen, som han spår bliver en stor eurozone. Derfor vil han i den svenske euro-debat også slå på, at svenskerne ikke bare stemmer om euroen, men også om Sveriges muligheder for at blive drivkraft i en perspektivrig politisk og økonomisk udvikling i Østersø-regionen.

»Euroen er kommet for at blive. Udvidelsen af EU med ti nye lande, der uden undtagelse kommer til at være med i den fælles mønt og heller ikke får nogen forbehold som de danske, vil betyde meget for det økonomiske samarbejde. I Danmark skifter opinionen også til fordel for et ja til euroen. I Norge har man flertal i meningsmålingerne for et EU-medlemskab og dermed også deltagelse i den fælles mønt. Finland, Tyskland, Polen og de baltiske lande er med. Så på lidt længere sigt vil alle lande i den nordeuropæiske region have samme valuta. Hvis svenskerne stemmer nej nu, vil vi sammen med Rusland være det eneste land på de her kanter uden for euroen. Det bliver slet ikke godt for Sverige,« konstaterer han.

»Derfor skal vi være med så tidligt som muligt for at påvirke mest muligt. Hvorfor skal vi overhales af og påvirkes af alle andre lande, når det er stik imod, hvad vi ellers ønsker, nemlig at have størst mulig indflydelse på vores egen velfærdspolitik og pengesager,« siger Göran Persson og tilføjer, at forbehold a la det danske heller ikke er en mulighed.

I Sverige har nej-siden fået et lille forspring i meningsmålingerne ved blandt andet at henvise til den økonomiske krise i Tyskland, hvor arbejdsløsheden vokser dag for dag. Her hjælper euroen ikke en døjt, påstår de og henviser til en rekordlav svensk ledighed på knap fire procent. Men Göran Persson mener, at det er helt misforstået at fremdrage Tyskland som et eksempel på, at euroen kun gør ondt værre:

»Vi har nu en rigtig lavkonjunktur i Europa uden at opleve valuta-uro overhovedet, og det er et utroligt fremskridt. Lige nu er vi vidner til, at ØMU’en fungerer i en lavkonjunktur og ikke bare i højkonjunktur. Tidligere var der udsving på D-marken, pundet raslede ned, liren var papirpenge, og den franske franc var på vild flugt ned eller op. Nu har vi mere stabile forhold netop på grund af euroen,« siger han.

Løfter om billigere varer

Den store usikkerhed omkring udfaldet af euro-afstemningen får allerede nu Göran Persson til at komme med løfter til de svenske forbrugere. Varerne bliver langt billigere og ikke dyrere, hvis de stemmer ja til euroen. Sverige har nemlig nogle af de højeste priser på almindelige forbrugsvarer i EU, og ifølge Persson kan svenskerne få en klar fordel af at konkurrere på det indre marked med samme valuta som alle andre.

»Det kan meget vel handle om ti procents prisforskel for svenskerne. Vi kan tjene markant på det.  En indførelse af euroen i Sverige vil komme til at betyde faldende priser,« lover Göran Persson.

Blandt socialdemokraterne er der stor modstand mod at erstatte kronen med euroen, og Persson kan heller ikke mønstre fælles fodslag for euroen i sin socialdemokratiske regering.

»Jeg siger gang på gang, at man er en lige god socialdemokrat, om man er for eller imod euroen. Vi skal respektere hinanden, men jeg er udmærket klar over, at det bliver svært i slutfasen af kampagnen, og derfor skal vi undgå, at socialdemokrater for og imod euroen stiller op mod hinanden i dueller. Jeg tror, vi kan holde partiet samlet, også selv om vi står langt fra hinanden på euro-spørgsmålet,« siger han.

Selv om svensk LO har truffet en kongres-beslutning om at sige ja til euroen, så er LO og Socialdemokraterne raget uklar omkring et LO-krav, som hverken Persson eller et flertal i rigsdagen vil indfri. LO kræver, at Sverige som medlem af ØMU’en opretter en slags »bufferfonde« med ekstra statslige milliarder kroner i krisetider på at modvirke arbejdsløshed. På en ekstraordinær LO-kongres i april skal LO diskutere, om bufferfondene skal være et ufravigeligt krav for at arbejde aktivt for et ja til euroen. 

Den socialdemokratiske regering vil ikke opkræve ekstraskatter for at oprette bufferfonde, men velvidende, at det bliver ualmindelig svært at få de tvivlende og skeptiske lønmodtagere til at stemme ja til euroen, har Göran Persson sat finansminister Bosse Ringholm i spidsen for et udvalg, der skal udarbejde et kompromis inden LO-kongressen.

Den danske folkeafstemning har været et lærestykke for Göran Persson, der vil forsøge at undgå de »mange fejltrin« i den danske ja-kampagne.

»En afgørende fejl i Danmark var den alt for lange kampagne. Til sidst blev alle argumenter udvandede, og det blev en folkeafstemning om EU og ikke om den fælles mønt. For ikke at gentage den danske fejl vil jeg lave en ganske kort kampagne med start i august,« siger Göran Persson.

Hvad bliver dit slogan over for svenskerne? 

»Det er ikke afgjort endnu, men det skal signalere, at et ja til euroen også er et ja til fremtiden og til et samlet Norden i Europa. »Påvirk din fremtid – stem ja til euroen«, sådan kunne vores slogan faktisk godt blive.«