TRONFØLGEREN

Pernille Skipper:
Ja til McDonald's.
Nej til Uber.
... Men hvad med EU?

Af

Forud for Enhedslistens årsmøde i pinsen peger den nye politiske ordfører på fordelene ved, at partiet stiller op til Europa-Parlamentet ved næste valg. Men beslutningen er medlemmernes. Det fortæller hun i dette store interview, hvor hun også langer ud efter Socialdemokratiet og afviser at tage en Uber.

Pernille Skipper blev den 4. maj 2016 udnævnt til Enhedslistens nye politiske ordfører. Det giver hende under to uger til at finde sin plads, før partiet kalder til årsmøde. Her skal det blandt andet besluttes, om Enhedslisten skal stille op ved næste valg til EU-parlamentet.

Pernille Skipper blev den 4. maj 2016 udnævnt til Enhedslistens nye politiske ordfører. Det giver hende under to uger til at finde sin plads, før partiet kalder til årsmøde. Her skal det blandt andet besluttes, om Enhedslisten skal stille op ved næste valg til EU-parlamentet.

Foto: Simon Læssøe/Scanpix

Pernille Skipper griner, og i nogle sekunder træder den aalborgensiske dialekt ekstra tydeligt frem:

»Dét er jeg blevet spurgt om så mange gange, og jeg kan simpelthen ikke finde noget godt svar. Den politiske linje forbliver jo den samme. Jeg ved godt, det er en lille smule kedeligt, og det havde været markant sjovere, hvis jeg var sprunget ud med et nyt projekt«, siger Pernille Skipper. 

Vi har sat hende stævne for at diskutere Enhedslisten anno 2016 forud for partiets årsmøde i pinsen. Men også for at få svar på spørgsmålet, om hun som politisk ordfører bliver en kopi af sin forgænger Johanne Schmidt Nielsen.

»Altså politisk ja. Politisk er vores linje jo ikke lagt af en politisk ordfører. Det er jo lagt af en stærk folketingsgruppe og vores parti i øvrigt, og sådan bliver det ved med at være«, svarer Pernille Skipper.

Men er den politiske ordfører så bare en kransekagefigur, der skal tilfredsstille et vælgerbehov?

»Der var du hurtig til lige at få talt det rigtig meget længere ned, end jeg havde lyst til,« griner Pernille Skipper:

»Nej, det synes jeg ikke det er. Vi bærer jo også nogle forskellige erfaringer med ind i vores arbejde«, tilføjer hun så om hende og Johanne Schmidt Nielsen som politiske ordførere.

De forskellige erfaringer består hovedsageligt i de forskellige politiske områder, de har beskæftiget sig med. Hvor Johanne Schmidt Nielsen har vist sin styrke på udlændinge- og integrationsområdet, hvor hun nu skal være ordfører, har Pernille Skipper, der er uddannet jurist, markeret sig inden for retspolitikken og som socialordfører. 

»Man vil sikkert kunne identificere, at vi lægger vægten forskellige politiske steder, men det er ikke udtryk for forskellige politiske linjer eller politiske holdninger«, siger Pernille Skipper, og overlader det ellers til de politiske kommentatorer at kloge sig om forskellen på hende og Johanne Schmidt Nielsen.

Enhedslistens frontfigur: Politisk ordfører
  • Enhedslisten har ingen formand, men en kollektiv ledelse. Den tætteste på en formand er partiets politiske ordfører.
  • Johanne Schmidt Nielsen blev Enhedslistens første politiske ordfører, da partiet i 2009 besluttede at vælge en frontfigur.
  • Den post overtog Pernille Skipper den 4. maj 2016.
  • Partiets linje besluttes stadig i fællesskab, men den politiske ordfører må melde ud på de overordnede politiske linjer.
  • Oprettelsen af posten skete i sammenhæng med en strategi, der med Johanne Schmidt Nielsens ord skulle gøre folketingsmedlemmerne meget mere synlige.
UDVID

Da Johanne Schmidt Nielsen blev partiets første politiske ordfører i 2009, kæmpede Enhedslisten på kanten af spærregrænsen. Det er et parti i en anden forfatning, som Pernille Skipper skal stå i spidsen for. Partiet er næststørst i den røde blok ligesom rollen i dansk politik er vokset markant.

Den 31-årige folketingspolitiker har travlt, da vi møder hende i Enhedslistens lokaler på Christiansborg. To dage før er hun blevet valgt som partiets nye politiske ordfører og dermed frontfigur.

Hvis man spørger Pernille Skipper, så bør Enhedslisten brede sig til EU og stille op til det kommende parlamentsvalg. Hun kunne aldrig finde på at tage en Uber, og så mener hun i øvrigt, at Socialdemokraterne har solgt ud af deres historiske arv.

Tager gerne en plads ved EU-bordet

Ved Enhedslistens årsmøde i pinsen skal partiets medlemmer beslutte, om det skal skrive kandidater til Europa-Parlamentet på stemmesedlen ved næste valg i 2019. Pernille Skipper vil lade beslutningen være op til medlemmerne, men peger selv på fordelene ved at være en del af systemet.

Som snakken falder på Enhedslistens mulige indtræden på EU-scenen, bliver vi afbrudt af Johanne Schmidt Nielsen, der går forbi kontorets åbne dør med en højlydt telefonsamtale.

Spørgsmålet om selvstændig opstilling eller ej er jo et spørgsmål om arbejdsmetode. Hvordan bruger vi kamppladsen bedst muligt. Det, tror jeg, vi kan ved at stille op Pernille Skipper, politisk ordfører for Enhedslisten

Pernille Skipper stopper midt i sin talestrøm, kigger op og smiler. Så åbner og lukker hun hånden som en plaprende mund:

»Sådan har hun gået rundt i tre dage«, forklarer Pernille Skipper grinende om sin forgænger, og fortæller, at der har været travlt siden ordførerskiftet.

Den nye politiske ordfører sluger sin latter og fortsætter sin forklaring af, hvorfor der er behov for et opgør med EU.

»EU-systemet har sat arbejdsgiveres interesser over lønmodtagernes, hensynet til finansspekulanter over hensynet til velfærdssamfund og det fri marked over demokratier,« siger hun og stiller sig selv spørgsmålet, hvordan Enhedslisten kan kæmpe mod det.

»Det, tror jeg, vi gør ved at kæmpe inden for det system for at demokratisere det og gøre det om.«

For hende handler det blandt andet om at kræve mere åbenhed i behandlingen af EU-forslag. Men også arbejdet for at få en social protokol i EU, ser hun som en hel central kamp. En kamp, hun påpeger, der foregår inden for EU.

Hun beskriver EU som et bord, hvor Enhedslisten gerne sætter sig, hvis det kan bidrage til positive forandringer, såsom at gøre EU mere demokratisk. For allerede nu deltager partiet i EU-debatten.

»Vi er nogle af dem, der engagerer os allermest i det EU-politiske arbejde herhjemme - også selvom vi ikke har en plads i parlamentet,« siger Pernille Skipper.

Stadig imod EU

I Enhedslistens principprogram skriver partiet, at de er “stærke modstandere af EU og støtter en dansk udmeldelse såvel som en nedlæggelse af EU”. Men hvis partiet ved årsmødet vælger at sende kandidater mod Bruxelles, betyder det så, at de ikke længere ønsker Danmark ud af EU ?

Det afviser Pernille Skipper blankt.

»Spørgsmålet om selvstændig opstilling eller ej er jo et spørgsmål om arbejdsmetode. Hvordan bruger vi kamppladsen bedst muligt. Det, tror jeg, vi kan ved at stille op,« siger Pernille Skipper og slår fast, at målet stadig er at erstatte EU med et internationalt samarbejde, hvor miljø, social retfærdighed og ordentlige arbejdsforhold har højeste prioritet.

Når Dansk Folkeparti taler social dumping, så taler de om, hvordan de kan forhindre andre mennesker i at få velfærdsydelser i Danmark. Når vi taler social dumping, så taler vi om, hvordan vi kan give rettigheder til både danske og andre europæiske borgere Pernille Skipper, politisk ordfører for Enhedslisten

Vil I så arbejde på at vælte det indefra. Eller vil I arbejde på rent faktisk at få nogle af tingene til at fungere?

»Jamen det synes jeg, er to sider af samme sag. Jeg synes jo både, at der er et arbejde i at forsøge at gøre EU mere demokratisk. Men tror jeg nødvendigvis, at det vil lykkedes i sidste ende at reformere EU til at være sådan en blomstrende menneskerettighedskæmpende miljøhensynstagende...«

Pernille Skipper stopper. Hun har svært ved at finde det rigtige ord for det ideelle EU. Så genoptager hun:

»Formentlig ikke. Men skal vi forsøge? Selvfølgelig,« siger Pernille Skipper.

Og vælger Enhedslisten at stille sig ind i rækken af EU-kritiske partier ved næste valg, kommer de på ingen måde til at stå på linje med Dansk Folkeparti og kæmpe deres kamp.

»Jeg synes, at det er mere pro-EU-tilhænger dagsorden at forsøge at gøre det at være kritisk over for det ultraliberalistiske projekt til at være en nationalistisk dagsorden,« siger Pernille Skipper og slår fast, at der er stor forskel på deres kamp og DF’s. 

»Når Dansk Folkeparti taler social dumping, så taler de om, hvordan de kan forhindre andre mennesker i at få velfærdsydelser i Danmark. Når vi taler social dumping, så taler vi om, hvordan vi kan give rettigheder til både danske og andre europæiske borgere,« siger Pernille Skipper.

McDonald og iPhones, men ikke Uber

Interviewet afbrydes igen af Johanne Schmidt Nielsen. Hun stikker hovedet ind af døren og smiler. Et par solbriller skærmer hendes øjne mod lyset fra loftslamperne. 

»Mad?«, spørger hun sin arvtager, der nikker men sender sin kollega i forvejen.

Johanne Schmidt Nielsen blev i sin tid som politisk ordfører kritiseret for, at hun havde spist hos det multinationale, ikke-økologiske og kapitalistiske McDonalds. Pernille Skipper medgiver, at også hun til tider er at finde i en af  fast food-kædens restauranter, når hun har tømmermænd.

»De er begyndt at betale skat i Danmark. Og det er rigtig godt,« tilføjer Pernille Skipper med et stort smil og understreger, at hverken hun eller Johanne Schmidt Nielsen er hellige. 

Jeg kunne ikke finde på at tage en Uber. Jeg kunne heller ikke finde på at flyve med Ryanair. Det handler simpelthen om at praktisere en lille smule af det, man prædiker Pernille Skipper, politisk ordfører for Enhedslisten

Til gengæld langer hun ud mod Uber og Ryanair, som ifølge hende, udnytter arbejdskraft, trykker lønninger og smadrer store dele af den danske model.

»Jeg kunne ikke finde på at tage en Uber. Jeg kunne heller ikke finde på at flyve med Ryanair. Det handler simpelthen om at praktisere en lille smule af det, man prædiker,« siger Pernille Skipper.

Men på bordet foran os ligger hendes iPhone. Et produkt, der er kritiseret for at blive produceret under tvivlsomme forhold i Kina. Den repræsenterer et væsentligt dilemma i Enhedslistens kamp mod det store kapitalistiske system. For hvordan kæmper man mod et samfund, man er så stor en del af, uden kampen bliver hyklerisk. 

Ifølge Pernille Skipper er der nogle ting, man bare ikke kan komme uden om, mens der er andre ting, der både reelt og symbolsk er en central kamp, der skal kæmpes her og nu:

»Jeg ville ikke kunne se mig selv i øjnene, hvis jeg den ene dag stod og harcelerede mod social dumping på Folketingets talerstol og satte mig ud i en Uber bagefter.«

Men er der ikke også en væsentlig kamp i den iPhone, der ligger dér?

»Bestemt. Så er vi jo tilbage ved international solidaritet,« svarer Pernille Skipper.

Kampen er bare ikke personlig, men langt større og handler om, hvordan vi indretter vores samfund. 

»Vi kan som fællesskab rykke meget bedre ved at sige fra over for sådan nogle ting, end vi kan som enkeltperson«, siger hun.

Det store spænd på venstrefløjen

Enhedslistens politiske projekt er stadig det rød-grønne. De store kampe anno 2016 handler om vores alle sammens klode og danskernes arbejdsmarked. Ifølge Pernille Skipper er hovedkernen den miljømæssige og sociale bæredygtighed. 

Den nye politiske ordfører oplever en voksende opbakning i den danske befolkning til at tage disse kampe. Men der er bestemt begrænsninger på den yderste venstrefløj, når Lars Løkke er statsminister:

»Regeringen gider jo ikke lege med os, men så må vi jo bruge vores krudt, så godt vi overhovedet kan,« siger Pernille Skipper og forklarer, at det bedst gøres ved at sætte dagsordener for eksempel i forhold til klimakrisen. 

Og selvfølgelig vil vi da også gerne i regering. Det vil alle partier vel Pernille Skipper, politisk ordfører for Enhedslisten

Enhedslistens størrelse betyder dog, at de kan andre ting end at skabe en dagsorden. Pernille Skipper vil gerne skabe flertal uden om regeringen, og hun havde håbet, at det kunne lade sig gøre med et velfærdsflertal:

»Desværre har Socialdemokraterne lagt det dødt. Det, mener jeg, er en stor fejl,« siger Pernille Skipper.

Når snakken falder på Socialdemokraterne rykker hun sig frem i sædet. Hun oplever, at »der er langt mellem Enhedslisten og Socialdemokraterne« på helt afgørende punkter. Selvom Pernille Skipper nødigt udlægger Socialdemokraternes arvegods eller ideologi, mener hun, at de har svigtet deres historie som dem, der byggede velfærdsstaten:

»På det område er der sket nogle ting under den tidligere regering, som jeg synes går stik imod det«, siger Pernille Skipper og giver konkurrencestaten som et eksempel.

Og den nye frontfigur oplever ikke den store forandring med Socialdemokraternes nye formand Mette Frederiksen.

»Jeg har i hvert fald ikke set de der store skridt i en anden retning hos Socialdemokraterne, som gør mig meget mere optimistisk for at sige det på jysk«.

Forskel på kompromis og at sælge ud

Når den nye politiske ordfører »drømmer høje drømme«, håber hun, at Enhedlisten fortsætter sit vokseværk. 

»Og selvfølgelig vil vi da også gerne i regering. Det vil alle partier vel,« tilføjer Pernille Skipper.

Der er dog et væsentligt ’men’: Ministertaburetterne er ikke så tiltrækkende, at Enhedslisten vil være med til at tromle hen over lærerne, smadre kontanthjælpen for unge eller sælge Dong: 

»Det skal handle om at få lavet noget om og ikke bare få taburetter«, siger Pernille Skipper.

Hun håber, at Enhedslisten kan finde et fællesskab på venstrefløjen sammen med Alternativet og SF og skabe 'en ny dynamik i dansk politik', så de står stærkere i konkrete forhandlinger med Socialdemokraterne og de Radikale, “når der kommer en ny regering, for det gør der forhåbentligt snart”. 

Pernille Skipper vil meget gerne finde kompromiser. Hun mener dog, at der er forskel på et kompromis og på at sælge ud, hvilket man ofte mudrer sammen i dansk politik. Den tidligere regerings politik var på en række områder ikke et kompromis, Enhedslisten kunne fordøje, men direkte imod, hvad partiet tror på. 

Hvor grænsen mellem kompromis og udsalg går, er dog svært at definere præcist for den nye ordfører:

»Man kan godt indgå kompromisser og gøre ting, man ikke synes, er det mest optimale, men det er noget andet end at gå med til ting, der går i den stik modsatte retning af, hvad man tror, er det rigtige samfund og det rigtige at gøre for vores fællesskab,« siger Pernille Skipper, mens hun gentagende gange fører sin knyttede næve mod brystet. 

Så giver hun igen den tidligere regerings politik som et negativt eksempel.