Pensionskroner ruller ind i kapitalfonde

Af | @IHoumark

Kapitalfonde kritiseres af tillidsrepræsentanter og eksperter for at ødelægge arbejdspladser, og de er ifølge økonomiprofessor for farlige at investere i. Alligevel skyder danske pensionskasser milliarder af kroner i kapitalfonde, viser Ugebrevet A4’s kortlægning. Det giver et godt afkast, lyder forklaringen.

KAPITALKRAFT Når de omdiskuterede kapitalfonde køber virksomheder, sker det i høj grad for lønmodtagernes penge. Alene i Danmark har pensionsselskaber ifølge en kortlægning foretaget af Ugebrevet A4 indskudt milliarder af kroner i kapitalfondene, og flere penge er på vej. Lønmodtagerne risikerer dermed via deres pensionsbidrag at understøtte fonde, der nedlægger deres egne arbejdspladser eller forværrer deres arbejdsforhold.

Mange lønmodtagere arbejder i virksomheder, som de uden at vide det, faktisk selv har anbragt penge i. Tag for eksempel tusindvis af ansatte i rengørings- og servicekoncernen ISS. Deres pensionsbidrag bliver indbetalt til PensionDanmark. Dette selskab har investeret i Goldman Sachs, der bestyrer adskillige kapitalfonde, hvoraf én er medejer af ISS.

Dette er blot et ud af mange eksempler på, at lønmodtagernes pensionskroner havner i hænderne på selskaber, der administrerer kapitalfonde. Ifølge A4’s opgørelse har landets 10 største pensionsselskaber talrige investeringer i kapitalfonde, hvoraf en del kontrollerer virksomheder i Danmark. Eksempelvis har Danica Pension investeret i Apax, der er medejer af telekoncernen TDC. Og Industriens Pension har penge i Triton, der ejer Danmarks største installationsvirksomhed inden for byggeriet Bravida.

Pensionsselskabernes intense flirten med kapitalfonde møder skarp kritik fra medarbejderside. Jørgen Hansen, som er teletekniker i TDC, afdelingssekretær i Dansk Metal og medlem af bestyrelsen for KTAS Pensionskasse, mener, at pensionskasserne bør være langt mere kritiske over for deres investeringer i kapitalfonde.

»Pensionskasserne skal gøre mere ud af at tjekke kapitalfondene og ikke være så forblændede af afkast. Eksempelvis mener jeg, at danske pensionskasser burde holde sig væk fra selskaberne bag de fem kapitalfonde, der har købt TDC. De trækker penge ud af koncernen i stedet for at udvikle den. Deres akavede facon går ud over TDC-medarbejderne,« siger Jørgen Hansen.

Det er langt fra småpenge, pensionsselskaberne har skudt ind i kapitalfonde i forventning om et højere afkast end gennem aktier i traditionelle børsnoterede selskaber. Eksempelvis har PKA investeret omkring tre milliarder kroner i kapitalfonde og Industriens Pension i omegnen af to milliarder kroner. Og flere penge er på vej.

PKA har planer om at øge investeringerne i kapitalfonde fra at udgøre omkring 3,9 procent af formuen nu til i 2010 at udgøre cirka 6,5 procent. PFA og PensionDanmark regner også med at skyde flere penge i kapitalfonde. Internationalt regner man med, at mellem en fjerdedel og en tredjedel af kapitalfondenes midler kommer fra pensionskasser.

De mange milliarder lønmodtagerkroner i kapitalfonde hænger dårligt sammen med den kraftige kritik af fondene for at være grådige og kortsigtede, som blandt andre tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) har rejst. Han mener, at danske pensionskasser skal holde fingrene langt væk fra en række kapitalfonde og har tidligere sagt til A4:

»Pensionskassernes indskud i kapitalfonde kan forringe Danmarks konkurrenceevne, fordi kapitalfondsejede virksomheder ofte skærer ned på langsigtet forskning og udvikling. Med andre ord: det, vi skal leve af fremover. Dertil kommer, at velfærdssamfundet undermineres, fordi kapitalfondsejede virksomheder betaler mindre i skat.«

Med til skeptikerne hører også analytiker Kristian Weise, der har skrevet en rapport om kapitalfonde for det globale LO, International Faglig Sammenslutning.

»Pensionskasserne skal være meget påpasselige, hvis de vil skyde penge i kapitalfonde. Fondene er generelt aggressive investorer, som søger at få så meget som muligt ud af deres investeringer på kort tid. I mange tilfælde er deres praksis ikke i overensstemmelse med de værdier, som fagbevægelsen repræsenterer – eksempelvis medarbejderpleje og langtidsinvesteringer,« siger Kristian Weise.

TDC må ikke forskrække

En undersøgelse blandt tillidsrepræsentanter foretaget for Ugebrevet A4 viser, at når kapitalfonde køber virksomheder, forværrer de generelt arbejdsforholdene og får flere medarbejdere til at søge væk. Fondenes indvirkning på arbejdspladserne må lønmodtagernes repræsentanter i pensionskassernes bestyrelser være meget opmærksomme på, mener Kim Simonsen. Han repræsenterer HK i bestyrelsen for Kommunernes Pensionsforsikring, der administreres af Sampension.

»A4’s undersøgelse viser, hvor vigtigt det er, at vi får samlet mere viden om de her ting. Vi skal have fundet ud af, hvilke forhold ejerskabet har ansvaret for, og hvilke forhold der for eksempel skyldes udviklingen i branchen. For eksempel tror jeg, at TDC mere mærker branchens udvikling end de kapitalfonde, som ejer koncernen,« siger Kim Simonsen.

Sampension har anbragt penge i kapitalfonden Permira, som er med i konsortiet bag opkøbet af TDC. Permira er blevet skarpt kritiseret af fagbevægelsen i Storbritannien for massevis af fyringer og dårlig medarbejderpleje. Det giver dog ikke Kim Simonsen dårlig nattesøvn på TDC-medarbejdernes vegne.

»Udviklingen hos TDC gør ikke mig bekymret. Blandt andet fordi TDC overholder overenskomsterne,« siger Kim Simonsen.

Han vil helst se på kapitalfondene enkeltvis frem for at »skyde« på hele branchen.

»Kapital- og hedgefonde er mangehovedede uhyrer, hvoraf nogle er smukke, og andre arbejder på en dybt forargelig måde. Derfor skal de vurderes enkeltvis, men altid med den kritiske sans i behold. Eksempelvis stiller jeg mange og kritiske spørgsmål, når og hvis Sampension investerer i store amerikanske fonde som Blackstone og KKR,« siger Kim Simonsen.

Han er også ret fortrøstningsfuld, når det gælder kritikken af kapitalfondene for at unddrage sig skat. Ifølge en rapport udarbejdet for regeringen i 2006 falder statens skatteindtægter, når en virksomhed overtages af en kapitalfond.

»Det er mit indtryk, at myndighederne er blevet mere opmærksomme på kapitalfondene, og med skattepakken i fjor viste regeringen villighed til at gribe ind over for fondene,« siger Kim Simonsen.

Rådgivende skatterevisor og aktiv i Socialistisk Folkeparti Christen Amby påskønner i bogen »I grådighedens tid« regeringens indgreb i fjor, men han kritiserer det samtidig for ikke at være tilstrækkelig og målrettet nok i forhold til kapitalfonden.

Økonomiske indsigelser

Pensionsselskaberne bør alene af økonomiske grunde holde sig væk fra kapitalfondene. Risikoen er for stor i forhold til afkastet. Det mener professor Michael Møller fra Institut for Finansiering ved Handelshøjskolen i København.

»Jeg vil fraråde pensionskasserne at investere i kapitalfonde. Det er simpelthen for vanskeligt at bedømme kvaliteten af fondenes arbejde, og der er en ret høj risiko for, at man kommer til at tabe penge på det,« siger Michael Møller.

Når en pensionskasse giver tilsagn om penge til en kapitalfond, svarer det til at give fondens administratorer frie hænder til at investere pengene efter forgodtbefindende. Derfor er det at investere i fonde i høj grad en tillidssag i modsætning til direkte investeringer i børsnoterede virksomheder, som man kender på forhånd.

»Især de mindre pensionskasser skal tænke på, om de har ekspertise nok til at kunne vurdere kapitalfondene. Selv om en kapitalfond har klaret sig godt i en periode, er der ingen garanti for, at det også går godt fremover,« siger Michael Møller.

I landets tredjestørste pensionskasse PensionDanmark er omkring fire procent af formuen placeret i kapitalfonde. Det vækker ikke bekymring hos administrerende direktør Torben Möger Pedersen.

»Inden vi investerer i en fond, foretager vi en grundig undersøgelse, som typisk strækker sig over flere måneder med analyser og besøg hos fonden,« forklarer Torben Möger Pedersen.

Det er udsigten til gode afkast, der gør, at PensionDanmark investerer i kapitalfonde.

»Siden vi begyndte vores investeringer i kapitalfonde i 2000, har investeringerne givet et højere afkast, end hvis vi havde investeret i børsnoterede aktier. Alene i 2007 gav investeringerne et afkast på 16 procent – pænt over de godt 6 procent vores børsnoterede aktieportefølje gav,« siger Torben Möger Pedersen.

Det bliver debatteret blandt investorer og forskere, hvorvidt det på længere sigt er bedst at investere i kapitalfonde eller børsnoterede selskaber. Et studie fra Chicago Universitet viser, at kapitalfonde ikke er bedre end almindelige virksomheder til at få investorers penge til at yngle. Afkastet fra fondene er på linje med de 500 største børsnoterede selskaber i USA.

Ifølge Michael Møller tager kapitalfondene sig generelt godt betalt for deres investeringsarbejde. De skal normalt have én til to procent om året i gebyr af det beløb, som pensionskassen har givet dem tilsagn om. Det er altså med fondene ligesom med et kasino, der tjener penge, uanset hvordan spillerne klarer sig.

»Honorarerne for at administrere kapitalfondene er forholdsvis høje, og de skal jo vel at mærke betales, hvad enten det går godt eller skidt med kapitalfondens investeringer,« siger Michael Møller.

Torben Möger Pedersen fra PensionDanmark er enig i, at kapitalfondenes omkostninger er høje. Men i og med at afkastet fra kapitalfondene samlet set er større end for børsnoterede selskaber, så er de høje gebyrer til at leve med for PensionDanmark.

Sorte bokse

Fondene bliver ofte kritiseret for at være »sorte bokse« - tilknappede virksomheder, som både offentlighed og investorer har svært ved at få fuld indsigt i.

»Selv om investorer får flere oplysninger end offentligheden, så er de reelt afhængige af kapitalfondene. Eksempelvis kan det være svært at gennemskue, om fondenes værdiansættelse af deres investeringer holder stik,« siger Michael Møller.

Manglen på gennemsigtighed og den øvrige kritik har fået kapitalfondenes brancheforeninger til at reagere. Blandt andet ved at udarbejde frivillige kodekser. I Storbritannien kom den såkaldte Walker-arbejdsgruppe i november 2007 således med retningslinjer for kapitalfondes åbenhed, og et lignende kodeks er på vej fra den danske brancheforening DVCA. Men det er ikke godt nok med frivillighed, mener analytiker Kristian Weise.

»Hvis kapitalfondene skal vogte sig selv, bliver der kun gjort det, som, de synes, er attraktivt. De åbner sig ikke mere end højst nødvendigt, og kerneområder som skattebetaling vil de slet ikke gå frivilligt ind på. Der er brug for mere lovgivning for at regulere fondene,« siger Kristian Weise.

Kim Simonsen, HK-repræsentant i bestyrelsen for Kommunernes Pensionsforsikring, mener også, der er god grund til at få kortlagt kapitalfondenes virke nøjere og stille flere krav til dem. Fra pensionskassernes side gælder det om at finde en fælles platform for at opnå størst mulig gennemslag.

»Jeg arbejder på at få de danske pensionsselskaber til at tage en debat om kapitalfonde og finde frem til nogle fælles holdninger, som vi så kan gå videre med på europæisk plan. Hvis pensionskasserne står sammen, får de for alvor mulighed for at stille krav til kapitalfondene,« siger Kim Simonsen.