Pensionskasser vil skyde 60 milliarder i offentlige projekter

Af

Danmarks største pensionskasser er klar til at investere op mod 60 milliarder kroner i offentlige byggeprojekter - såkaldte OPP-projekter. Og selv om der hidtil ikke er sket meget på området, er regeringen nu parat til samarbejdet. Kritikere advarer mod, at projekterne kan blive dyrere for skatteborgerne.

Foto: Foto: Bent Midstrup, Scanpix

GYSSER En havnetunnel i hovedstaden, renovering af det nedslidte danske kloaksystem og nye el-jernbaner. Det er bare et par af de dyre ting, der står højt på den politiske ønskeseddel for tiden. Men med de pressede offentlige finanser og EU-finanspagtens loft over størrelsen på det statslige underskud, kan det blive svært at finde penge til projekterne.

Nu melder de danske pensionsselskaber sig imidlertid klar til at åbne deres enorme pengetanke og investere milliarder af kroner i offentlige projekter. Helt præcist er der tale om beløb, der tilsammen kan udgøre op til 57,75 milliarder kroner. Det viser en rundringning, som Ugebrevet A4 har foretaget blandt landets 10 største private pensionsselskaber, samt ATP.

Ud over, at pensions-milliarderne kan finansiere både en havnetunnel, kloakrenovering og el-jernbaner, kan milliarderne også være med til at afhjælpe arbejdsløsheden. I følge beregninger fra Dansk Byggeri kan der skabes 7.200 nye danske arbejdspladser hvert år i en periode på 10 år, hvis milliarderne investeres i offentlige bygge- og anlægsprojekter. På den anden side pointerer kritikere, at pensionskassernes milliarder kan blive en dyr fornøjelse for skatteborgerne. I sidste ende skal pensionsselskaberne nemlig tjene på investeringerne.

Send flere projekter, tak

Ideen om at lade private virksomheder investere i offentlige projekter kaldes ’offentligt privat partnerskab’ (OPP). Det går kort sagt ud på, at frem for det offentlige selv foretager investeringerne, er det en privat virksomhed, der står for både opførslen, driften og vedligeholdelsen. Til gengæld betaler det offentlige leje til den private virksomhed.

Til trods for at OPP har været på den politiske dagorden både under den tidligere og den nuværende regering, og netop nu bliver drøftet ved de igangværende trepartforhandlinger, mangler der, ifølge pensionsselskaberne, stadig konkrete projekter. Én af dem, der står klar med et milliardbeløb, hvis politikerne lægger flere konkrete projekter frem på tegnebrættet, er Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension. Han er klar til at investere op til 10 milliarder kroner i OPP-projekter.

»Der er brug for, at politikerne bliver enige om, hvordan de enkelte projekter skal se ud, og hvordan fordelingen af opgaverne skal være mellem den private part og det offentlige,« siger Henrik Olejasz Larsen.

Det har ikke været muligt at få fat i erhvervs- og vækstminister, Ole Sohn (SF). Men ifølge Socialdemokraternes finansordfører, John Dyrby Paulsen, har regeringen allerede fokus på området og håber, at der hurtigt kan komme gang i nye OPP-projekter

»Som vi skriver i regeringsgrundlaget, er det klart et område, vi prioriterer. Og flere af regeringens ministre er allerede dybt involveret i at undersøge, hvor vi skal bruge OPP, samt hvordan projekterne skal skrues sammen,« siger han.

Dyrt for skatteborgerne

På trods af udsigten til at få skabt arbejdspladser med OPP-projekter, advarer kritikerne mod, at OPP kan blive en dyr løsning for de danske skattebetalere.

Nogle af de mest kritiske toner kommer fra kommunernes finansieringsinstitut, Kommunekredit, der finansierer kommunale projekter. Her mener administrerende direktør Søren Høgenhaven, at pensionsselskaberne er et dårligt alternativ for kommunerne.

»Pensionsselskaberne vil kræve et betydeligt højere afkast end vi vil. Og den regning ender jo i sidste ende hos borgerne,« siger han. 

På baggrund af OPP-projekter, som danske pensionsselskaber har lavet i udlandet, vurderer Kommunekredit, at pensionsselskaberne vil kræve et afkast på omkring seks procent. Hvilket er klart dyrere end Kommunekredits egne satser.

»Vi kan gøre det for tre procent med en fast rente i 20 år. Og for et projekt til 100 millioner, der skal køre i 20 år, betyder det altså en forskel på 22 millioner kroner,« understreger Søren Høgenhaven.

Det er ikke kun kommunerne, der kan låne penge til en lav rente, forklarer Claus Thustrup Kreiner, professor i Økonomi ved Københavns Universitet og medlem af Det Økonomiske Råd, der tidligere på ugen afleverede vismandsrapport om blandt andet brugen af OPP.

»Staten har en rigtig god kreditværdighed, og kan derfor låne pengene til en lav rente. Omvendt er det jo ikke nogen hemmelighed, at forsikringsselskaberne går ind i OPP-projekter for at tjene penge,« siger han.

OPP holder budgettet

Hos pensionskasserne mener man imidlertid, at påstanden om, at OPP-projekter er dyrere end offentligt finansierede projekter giver et forkert billede af, hvad OPP dækker over. Det mener blandt andre Torben Möger Pedersen, administrerende direktør i Pension Danmark, der i øjeblikket er involveret i to OPP-projekter i Danmark; havmølleparkerne ved Nysted og ved Anholt.

Torben Möger Pedersen mener, at OPP giver en bedre totaløkonomi, fordi den private ejer har stor interesse i, at budgettet overholdes.

»Hvis det bliver dyrere, er det jo os selv, der må betale. Det offentlige får det, der er aftalt i kontrakten. Borgerne får derfor meget høj sikkerhed for, at projektet leveres til tiden og til det aftalte budget,« siger han og fortsætter:

»Omvendt er hovedreglen ved store offentlige anlægsprojekter, at de overskrider tidsplanen og budgettet. Det undgår man, hvis man skruer et OPP-projektet ordentligt sammen.«

Henrik Olejasz Larsen fra Sampension understreger, at en bedre totaløkonomi er til gavn for borgerne.

»Hvis projekterne samlet set kan gennemføres med en bedre totaløkonomi, end den offentlige sektor selv kan, er det jo en gevinst, der kommer hele samfundet til gode,« siger han.

Skubber udgifter til fremtiden

I en tid, hvor EU’s finanspagt har sat begrænsning for, hvor stort det offentlige underskud må være, kan OPP da også være et fristende alternativ til at finansiere offentlige projekter via lån, fortæller Claus Thustrup Kreiner. Selv om han ser mange fordele ved OPP, understreger han samtidig, at OPP skubber udgifterne ud i fremtiden.

»I stedet for, at staten bruger nogle penge her og nu, betaler man i stedet løbende en form for leje til eksempelvis et pensionsselskab. Men man skal huske, at der også kommer mange udgifter i fremtiden, også efter 2020. Så det er ikke hensigtsmæssigt at skubbe udgifterne foran sig,« siger han.

Torben Möger Pedersen fra Pension Danmark påpeger i den forbindelse, at OPP netop er økonomisk bæredygtigt, fordi den private aktør ikke kun tænker i, hvad det koster at opføre projektet, men også overvejer, hvad drift og vedligeholdelse vil koste på længere sigt.

»Offentlige projekter vedligeholdes ofte ikke tilstrækkeligt. Og på den måde sender man regningen videre til børneværelset,« siger han.

Han bakkes op af sin pensionskassekollega Henrik Olejasz Larsen fra Sampension, der påpeger, at private aktører oftere vil sørge for at tænke drift og vedligeholdelse med ind fra starten.

»Hvis vi skal opføre og drive eksempelvis en havnetunnel, kan vi godt acceptere, at byggeomkostningerne stiger, hvis vi til gengæld ved, at den løbende drift og vedligeholdelse bliver billigere,« siger han og fortsætter.

»I projekter, hvor det offentlige er bygherrer, kan der nemt opstå en kortsigtet tankegang, hvor byggeomkostningerne skal være så billige som muligt. Men det kan så betyde, at der ti år senere opstår store omkostninger til vedligeholdelse.«

Havnetunnel som OPP

A4’s rundringning viser, at de store pensionsselskabers velvilje til at investere i offentlige projekter i høj grad afhænger af, hvad det er for en type projektet, der skal udføres. Henrik Olejasz Larsen fortæller:

»Vores appetit på OPP-projekter afhænger i høj grad af, hvordan projekterne bliver skruet sammen. Jo større risiko, jo mindre beløb er vi villige til at kaste efter projektet.«

Henrik Olejasz Larsen nævner en havnetunnel i København som et muligt projekt, som kunne være interessant. Planen er, at havnetunnellen skal lede trafikken uden om bymidten, og det har længe været drøftet om projektet skal køre som OPP.

Ifølge beregninger fra Dansk Byggeri vil etableringen af en havnetunnel til 20 milliarder kroner kunne skabe omkring 3.300 arbejdspladser hvert år i syv år.

Projekterne skal være store

A4-Rundringningen viser ligeledes, at det særligt er etablering af veje, broer og tunneller, som pensionsselskaberne har interesse for. Det skyldes, at man ofte kan opnå stordriftsfordele ved den type projekter, forklarer Torben Möger Pedersen fra Pension Danmark, der ligesom Sampension står klar med op til 10 milliarder kroner, hvis de rigtige projekter viser sig.

»Der skal et vist volumen til, før det bliver interessant for os. Projektomkostninger er for store ved små projekter. Derfor er det typisk broer, veje og den slags, vi vil gå ind i,« siger han.

Henrik Olejasz Larsen understreger, at opførslen af én skole vil være for småt.

»Men hvis man fra politisk side kunne samle mindre opgaver og gruppere dem i nogle i store projekter, ville det også have vores interesse,« siger han.

Hvilke projekter der vil blive udpeget som potentielle OPP-projekter, vides endnu ikke. Men John Dyrby Paulsen (S) mener, at man allerede i løbet af i år vil se de første nye aftaler på OPP-området.

»Vi skal selvfølgelig lave en OPP-konstruktion, der er fornuftigt. Både for det offentlige, for pensionsselskaberne og selvfølgelig for skatteyderne,« siger han.

Også oppositionspartiet Venstre ser meget positivt på OPP. Partiets vækstordfører, Mads Rørvig, mener offentlig-privat samarbejde er blevet særligt interessant nu, fordi markedet har ændret sig.

»Vi synes, man skal bruge OPP meget mere fremover. Specielt nu, hvor pensionsselskaberne er på jagt efter gode investeringer, og i takt med markedet er blevet mere ustabilt,« siger han.

Mads Rørvig håber folketinget kan samarbejde om at skabe bedre rammer for OPP-projekter.

Ugebrevet A4 har talt med følgende pensionsselskaber: PFA, Danica Pension, PensionDanmark, Nordea Liv & Pension, Sampension, Industriens, Pensionsforsikring, AP Pension Liv, PenSam, SEB, Lærernes Pension og ATP.