Pensionskasser og demokrati

Af Jens-Olav Pedersen, Dansk El-Forbund

Er det demokrati, når forbundenes hovedbestyrelser udpeger bestyrelsesmedlemmer til pensionskasserne, eller når et repræsentantskab vælger bestyrelsesmedlemmerne? Det spørgsmål har jeg som bestyrelsesmedlem i B og A Pension – valgt af Dansk El-forbund – stillet mig selv efter Ole Tue Hansens indlæg i A4. Hans påstand er, at Pension Danmark, som B og A Pension er en del af, er en udemokratisk pensionskasse. Min konklusion er, at beslutningsprocessen i B og A Pension ikke er udemokratisk.

Demokratiet i Dansk El-Forbund går gennem forbundets besluttende organer – hovedbestyrelse og kongres. Derudover er det min opfattelse, at demokrati ikke kun udøves ved at vælge repræsentanter, men i høj grad når de valgte repræsentanter mødes med medlemmerne og hører deres meldinger. Derfor har jeg forsøgt at få debatten om pension ud til medlemmerne ved at stille mig til rådighed på møder, hvor vi har debatteret ydelsesmønster og investeringspolitik.
Vi har også oprettet et tillidsrepræsentantforum i B og A Pension, hvor vi mødes og debatterer pensionsordningen. I Dansk El-Forbund vælger de enkelte afdelinger mindst én repræsentant.

Demokrati kan også være, at den enkelte får valgmuligheder inden for ydelser og investering. Spørgsmålet er så, hvordan man fastholder solidariteten i ordningen. I B og A Pension har vi valgt, at medlemmerne kan investere en del af deres opsparing efter eget valg. Det vil give os et fingerpeg om, hvor stor interessen er.

Det vigtige for mig er at fastholde, at pensionsordningen er en del af det samlede overenskomstsystem, som medlemmerne debatterer på lige fod med opsigelsesregler, lønsystemer og arbejdstid.

Men om vi udøver demokrati på den rigtige måde, kan og skal vi altid vurdere. Derfor skal jeg heller ikke gøre mig klog på, om demokratiet i Pen-Sam fungerer bedre end i B og A Pension. Det svar kan kun medlemmerne give.