Pensionsbranchen dropper privat efterløn

Af

For bare et år siden lobbyede pensionsselskaberne for at få lov at tilbyde private efterlønsordninger. Men nu er tanken opgivet. Pensionsselskaberne er nemlig blevet politisk korrekte og vil ikke i clinch med politikerne, siger eksperter.

Foto: Foto: Thinkstock

SKROTTET Når tusindvis af danskere i løbet af få måneder hæver deres opsparede efterlønspenge, får de ikke mulighed for at tilmelde sig en privat efterlønsordning. Pensionsselskaberne var ellers langt fremme med planer om et privat alternativ til den forringede offentlige efterlønsordning, da det politiske slag om tilbagetrækningsreformen rasede sidste år.

Men i dag har alle pensionsselskaber lagt planerne tilbage i skuffen. Eksperter vurderer, at pensionsselskabernes kovending skyldes, at de er bange for at komme i unåde hos politikerne, der ikke først har gennemført en tilbagetrækningsreform for at øge arbejdsudbuddet og dernæst at opleve, at lønmodtagerne fortsat trækker sig tidligt tilbage på baggrund af private ordninger.

For et år siden, hvor daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) netop havde detoneret efterlønsbomben i sin nytårstale, var tonen fra de private pensionsselskaber ellers særdeles positiv overfor at få fingre i de mange milliarder kroner, der ville blive frigivet fra efterlønsordningen.

Brancheorganisationen Forsikring og Pension sagde ligeud, at den lobbyede overfor daværende skatteminister Troels Lund Poulsen (V), så eksempelvis reglerne for udbetalinger fra 10-årige ratepensioner kunne blive ændret. Dermed ville en privat efterlønsordning potentielt være en realitet den dag, tilbagetrækningsreformen politisk blev endeligt vedtaget i Folketinget.

Branchen: Det er ikke efterspurgt

I dag er situationen så den, at efterlønnen på den ene side er bevaret, men hvor ordningen også blev forringet kort før jul, og det ventes, at tusindvis af danskere vil afmelde sig efterlønsordningen i dette forår. Alligevel har pensionsbranchen opgivet specialdesignede private efterlønsordninger, siger underdirektør i Forsikring og Pension, Anne Seiersen.

»På det her tidspunkt sidste år var der en interesse i markedet for at kunne tilbyde nogle helt og fuldt private løsninger til erstatning for de offentlige løsninger, der forsvandt. Men vores medlemmer har ikke pushet os særlig hårdt siden dengang for at kræve lovændringer. Om det er fordi, der ikke er noget behov længere, eller fordi efterspørgslen forsvandt, det ved jeg ikke,« siger hun.

PFA: Det er ikke vores opgave

Hos PFA Pension talte selskabets public affairs manager, Thomas Torp, sidste år varmt for, at de mange efterlønsmilliarder blev i pensionsopsparinger, fordi det var sådan pengene i første omgang var tænkt.

»Det handler om at bevare muligheden for selv at bestemme sin tilbagetrækning,« fastslog han overfor Jyllands-Posten i januar sidste år.

Set i bakspejlet var det, Thomas Torp og PFA Pension i virkeligheden mente – siger han i dag – at det er umoralsk at tilbyde en privat efterlønsordning, fordi PFA på den måde ville undergrave ånden i efterlønsforliget, som blandt andet skal sikre, at flere mennesker bliver længere på arbejdsmarkedet:

»Tingene blev overtolket. Det, jeg gav udtryk for, var, at penge, der tidligere var afsat til pension, fortsat blev afsat til pension. Og det har vi selvfølgelig stadig en interesse i i det omfang, det er klogt for folk at træde ud af ordningen. Og så har jeg sikkert også sagt – det vil jeg ikke udelukke – at der i branchen er interesse for den type ordninger. Men PFA har ikke haft intention om at lave en privat efterlønsordning. Og det har vi stadigvæk ikke,« siger han og fortsætter:

»Det er ikke vores opgave at modarbejde de politiske intentioner, der er bag tilbagetrækningsreformen. Vi synes ikke, det ville være naturligt at lave smutveje for at finansiere en tidlig tilbagetrækning. Det har vi ingen intentioner om,« siger Thomas Torp.

Den holdning forstår flere af konkurrenterne dog ikke. Forsikrings- og pensionsselskabet Alm. Brand siger eksempelvis:

»Vi kan ikke helt se, den vinkel PFA Pension lægger på det, vi mener, det er et personligt valg, om man ønsker sine efterlønspenge udbetalt, og hvis man efterfølgende skulle ønske det, stiller vi de produkter til rådighed, som lovgiverne giver os mulighed for at lave,« siger produktchef i Alm. Brand, Christian Juhl.

Tallene forsvandt

Alm. Brand gik dog sidste forår skridtet længere end konkurrenterne. På forsikringsselskabets hjemmeside offentliggjorde Alm. Brand nemlig beregninger, der viste, at en person med en indbetaling på 650 kroner ekstra om måneden i 20 år, stadig ville kunne trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet som 62-årig med en årsindtægt på 200.000 kroner – altså en alternativ model til den efterlønsordning, som på det tidspunkt var genstand for heftig debat i Folketinget.

Efterfølgende er beregningerne forsvundet fra hjemmesiden, og Alm. Brand afviser i dag at sende tallene til Ugebrevet A4. Produktchef Christian Juhl vil dog godt vil oplyse forudsætningerne bag tallene. Han var ikke ansat i Alm. Brand sidste år, men afviser efter at have undersøgt sagen, at selskabet i mellemtiden har fået kolde fødder.

»Jeg tror aldrig, det har været planen at lave en direkte afløser for efterlønnen. Vores hjemmeside er dynamisk, og de ting, vi har på siden, ligger der i kortere eller længere tid, og de bliver fjernet af den ene eller anden årsag,« siger Christian Juhl.

Samfundsforsker og professor i statskundskab, Jørgen Goul Andersen, Aalborg Universitet, køber imidlertid ikke den forklaring.

Han har selv offentliggjort beregninger, der dokumenterede, hvor let det ville være at lave en privat efterlønsopsparing, som indirekte ville undergrave politikernes intentioner om at få flere til at blive på arbejdsmarkedet. Ifølge Jørgen Goul Andersen har pensionsselskaberne givetvis droppet tanken om en privat efterløn, fordi det både har vist sig at være svært at målrette opsparingen til det 62ende år, som først antaget, men derudover ligger der formentlig også en anden dagsorden bag.

»Det ville være en uhyggelig provokation at lancere privat efterløn. Og finanssektoren er ikke populær i forvejen,« vurderer Jørgen Goul Andersen.

Ingen frygt

Fra flere selskabers side rystes der dog på hovedet af, at man skulle være blevet bange for at tilbyde private efterlønsopsparinger.

Det arbejdsgiver- og lønmodtagerejede pensionsselskab, PensionDanmark, har aldrig haft planer om en privat efterlønsordning, og det samme siger Nykredit og Danica Pension, der dog har en mere ligefrem tilgang til de mange potentielle milliarder, som danskerne får i hånden i de kommende måneder.

Nykredit tilbyder således på sin hjemmeside en »efterlønsguide«, som giver mulighed for, at kunderne kan få kigget pensionsforholdene efter i forbindelse med en eventuel udbetaling af efterlønspengene. Og på Danicas hjemmeside bliver man mødt med spørgsmålet: Skal du bruge din efterløn? Danica opfordrer derefter kunden til at overveje, hvad hun vil med sit liv.

»I første omgang handler det om at give god rådgivning til vores kunder. Hvem er det relevant at hæve pengene for, og hvem skal blive i ordningen? Basalt set mener vi, at vi allerede har nogle fleksible produktmuligheder, der vil kunne dække folks behov. Udover en ratepension har du også en kapitalpension, som du kan få udbetalt drypvis i rater, så den grundlæggende produktpalet er der allerede som erstatning for efterlønsopsparingen,« siger cheføkonom i Danica Jens Christian Nielsen.

Gevinsten væk

To eksperter vurderer, at det er mest sandsynligt, at pensionsbranchen ikke kan få øje på den samme økonomiske gevinst ved efterlønsmilliarderne som tidligere. Dels er efterlønnen jo bevaret i en eller anden form, dels er pengene reelt små, når alt kommer til alt.

»Når du siger, det er 17 milliarder kroner, der kommer ud, så lyder det af meget, men i virkeligheden er det jo penge, der er fordelt på mange små konti, hver især med færre end 50.000 kroner. Det er nogle småpenge, det er ikke noget, man bliver rig af,« siger den uafhængige pensionsrådgiver Jørgen Svendsen fra rådgivningsfirmaet Sejer og Svendsen.

Han peger desuden på at pensionsbranchen havde et økonomisk rædselsår i 2011.

»Derfor har de formentlig mere travlt med bare at prøve at holde på deres nuværende kunder,« siger Jørgen Svendsen.

Peter Løchte Jørgensen, Handelshøjskolen i Aarhus er enig. Den kolde økonomiske analyse kostede den private efterløn livet, før ordningen reelt blev født:

»Hvis pensionsbranchen så en forretning i det, var de kommet på banen, men i virkeligheden er der formentlig et begrænset forretningspotentiale i efterlønspengene. Det kræver ressourcer at bygge nye pensionsformer op, og det er langt lettere at få folk til at indbetale pengene på eksisterende ordninger,« vurderer Peter Løchte Jørgensen.