Pensionsbranchen beskyldes for politisering

Af
Rasmus Juul

Halvdelen af de danskere, der betaler til efterlønnen, vil sætte pengene ind på en pensionskonto, hvis efterlønsordningen afskaffes. Det viser ny undersøgelse. Pensionsbranchen jubler ved udsigten til at gafle en god del af de 18 milliarder kroner, som forventes i omløb. Men samtidig får pensionsbranchen kritik både for at politisere i debatten om efterlønnen og for at overvurdere efterlønnernes helbred.

LOBBY Hvis efterlønnen afskaffes om kort tid, vil pensionsselskaberne stå som nogle af de helt store vindere. Milliarder af kroner vil fosse ned i selskabernes bugnende pengetanke, og dermed får pensionsbranchen et gyldent udbytte af længere tids lobbyarbejde imod efterlønnen.

I en ny undersøgelse, som Analyse Danmark har foretaget for Ugebrevet A4 blandt 875 repræsentativt udvalgte danskere, der lige nu indbetaler til efterlønsordningen, svarer halvdelen, at hvis efterlønnen afskaffes, vil de sætte pengene ind på en pensionsopsparing.

Næstflest – 18 procent – vil sætte pengene i banken, mens hver ottende vil afdrage gammel gæld med de potentielle efterlønsmilliarder.

Tallene får pensionsbranchen til at juble.

»På den ene side kan man sige, at det er ærgerligt, at det ikke er alle, som vil sætte pengene i pensioner. På den anden side er det jo et meget højere tal, end da danskerne hævede SP-pengene (den Særlige Pensionsordning, der blev sløjfet i 2009, red.),« siger underdirektør i brancheforeningen Forsikring og Pension, Anne Seiersen.

»Men i det omfang folk ønsker at trække sig tidligere tilbage, selv om der ikke er en efterløn, er der nok flere, som burde øge deres pensionsopsparinger,« siger hun.

Solid kundepleje

Sløjfes efterlønsordningen, vil danskerne ifølge et overslag fra Det Økonomiske Råds sekretariat stå med mere end 18 milliarder kroner i hånden. Og det er disse enorme summer, pensionsbranchen gennem længere tid har arbejdet for at få fingrene i.

Kulminationen kom, da statsministeren i sin nytårstale 1. januar sagde, at han vil afskaffe efterlønnen for alle under 45 år. Det fik pensionsbranchen til ivrigt at påpege, at efterlønsmilliarderne burde gå til nyindrettede ’efterløns’-pensionsordninger.

DR’s Radioavis bragte 5. januar en historie, der hed: ’Pensionsselskaber vil tilbyde efterløn’.

Forinden havde flere pensionsbranchefolk – både underdirektør Anne Seiersen, Forsikring og Pension, og PFA Pensions public affairs direktør Thomas Torp – optrådt som kilder i artikler med de umisforståelige overskrifter: Pensionsselskaber jagter efterlønsmilliarder.

Her kom det frem, at pensionsbranchen kort efter nytår havde indledt en dialog med Skatteministeriet for at få ændret loven, så danskere, der ønskede at sætte deres udbetalte efterlønspenge ind på en pensionsopsparing – læs: en privat efterlønsopsparing – kunne opnå et skattefradrag, der muliggjorde store udbetalinger i de traditionelle efterlønsår i begyndelsen af 60’erne.

Ifølge Anne Seiersen, Forsikring og Pension, vil branchen formelt rejse spørgsmålet om efterløns-pensioner over for skatteminister Troels Lund Poulsen (V) hen på foråret.

»Det, vi vil tage med i forhold til efterløn, er, om der kan skabes mere fleksible rammer, så der er mulighed for pensionsprodukter, som er bedre skræddersyet til at erstatte efterlønnen, hvis borgerne ønsker det,« siger hun, men afviser, at branchen blander sig i en højeksplosiv politisk debat blot for at score penge.

»Det, vi lobbyer for, er at få skabt sammenhæng mellem den pensionsopsparing, borgerne foretager, og den tilbagetrækning, de ønsker at foretage,« siger hun.

Anne Seiersen peger på, at Danmark har store økonomiske fordele ved at afskaffe efterlønnen og samtidig øge den private finansiering af danskernes pensionstilværelse.

»Derfor mener vi bæredygtighedsmæssigt, det er nyttigt for samfundet, at vi får øget pensionsopsparingen,« siger hun.

Alligevel får den frembrusende adfærd kritik fra egne rækker.

Ifølge direktør Torben Möger Pedersen, PensionDanmark, der fungerer som pensionsselskab for både lønmodtagere- og arbejdsgivermedlemmer, er det et problem, at pensionsbranchen kaster sig ud i efterlønsdebatten.

»Vi synes ikke, pensionsbranchen skal blande sig i den aktuelle debat om efterlønnen. Jeg vil ikke selv kommentere efterlønsdebatten, men overlade det til det politiske niveau. Når det er besluttet, hvad der skal ske med efterlønnen, vil vi forholde os til det,« siger han.

I den lave ende

Mens Torben Möger Pedersen kritiserer sin egen brancheforening for at politisere, anklages branchen fra anden side for at vurdere efterlønnernes helbredstilstand alt for positivt – hvilket gør det lettere at argumentere for, at efterlønnen bør afskaffes.

I Danmarks Radios Deadline 3. januar optrådte underdirektør Jan V. Hansen, Forsikring og Pension, eksempelvis som neutral ekspert på lige fod med professor Per H. Jensen, Aalborg Universitet.

Diskussionens præmis var, at efterlønnere ikke er væsentligt mere syge end danskere som helhed. Synspunktet flugter helt med det, statsministeren sagde i sin nytårstale:

»Langt de fleste på efterløn er hverken mere eller mindre syge end deres jævnaldrende på arbejdsmarkedet,« sagde Lars Løkke Rasmussen.

Og Jan V. Hansen erklærede sig i Deadline-udsendelsen helt enig med Løkke.

I en rapport fra 2009, som Jan V. Hansen er ansvarlig for, skriver pensionsbranchen da også ligeud, at kun seks procent af efterlønnerne ville være dårlige nok til at få førtidspension, hvis ordningen afskaffes. I rapportens første kapitel slås det således fast, at:

»Efterlønnen er ikke målrettet personer med et ringe helbred.«

Og videre:

»Modtagere af efterlønsydelsen har et helbred, der kun er marginalt dårligere end de beskæftigedes.«

Men pensionsbranchens vurdering af, at kun seks procent af efterlønnerne kunne få førtidspension, indtager en ’bundrekord’ i forhold til de analyser, som har figureret i den offentlige debat de senere år. Og da Arbejdsmarkedskommissionen i sin store rapport fra august 2009 refererede til pensionsbranchens tal, måtte eksperterne erkende, at:

»Skønnet er en smule lavere end i tidligere analyser.«

Debatten om efterlønnen handler i disse dage netop om, hvor nedslidte efterlønnere er. Og det er ikke det sande billede af efterlønneres helbredstilstand, Forsikring og Pension tegner i offentligheden. Det vurderer to førende eksperter i efterlønneres sundhedstilstand over for Ugebrevet A4.

»Seks procent er meget lavt sat. Hvis de nuværende kriterier for førtidspension ikke ændres, ligger mit – meget usikre – bud nærmere på 20 procent,« vurderer professor, dr. med. Finn Diderichsen, Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet.

Samme vinkel anlægger Henrik Brønnum-Hansen, forskningsleder på Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet, der i sidste uge netop offentliggjorde nye analyser af efterlønneres helbred.

»Jeg ved ikke, om seks procent kan få førtidspension, det tør jeg ikke vurdere. Men jeg tør godt postulere, at der er stor forskel på, om de efterlønnere, vi taler om, hører til den ene eller anden sociale gruppe. Da mange efterlønnere er kortuddannede, og vi ved, at de har et kortere liv og generelt flere helbredsproblemer end mennesker med en længere uddannelse, vil der være stor forskel på, hvor mange der kan forventes at få førtidspension blandt de højtuddannede efterlønnere og de kortuddannede efterlønnere,« siger han.

Tal fra LO og andre aktører har flere gange slået fast, at 8 ud af 10 efterlønnere er enten ufaglærte eller faglærte – altså mennesker, der både har korte uddannelser og lave indtægter.

Og selv finansminister Claus Hjort Frederiksen (V), der som bekendt vil af med efterlønnen, slog for nylig fast, at 85 procent af alle efterlønnere kan arbejde – men 15 procent kan ikke.

Alligevel afviser Forsikring og Pension bevidst at have overvurderet efterlønnernes helbred.

»Tallet kan være højere. Det Økonomiske Råd lavede i 2005 en analyse svarende til vores, og de fandt, at 11 procent kunne få førtidspension. Velfærdskommissionen vurderede senere, at det var 20 procent, der kunne få førtidspension, så jeg siger bare, at det er i det interval, vi er: seks procent, 11 procent, 20 procent. Men vores faglige analyse viste seks procent, og analysen står jeg selvfølgelig inde for,« siger Jan V. Hansen, Forsikring og Pension:

»Men som der også er anført i vores rapport, tager man højde for arbejdsevnen, når man visiterer til førtidspension, og der kan andre forhold end helbred også spille ind,« siger han som forklaring på, at tallene varierer.

Heller ikke underdirektør Anne Seiersen, Forsikring og Pension, vil æde præmissen om, at pensionsbranchen snyder på vægten for at score kassen:

»Vores hensigt har været at vise det, vores analyser viser. Det skal være redeligt. Vi har ikke haft til hensigt at underdrive. Vi har heller ikke haft til hensigt at overdrive,« siger hun og fortsætter:

»Vi mener selvfølgelig, det er Folketinget, der skal træffe beslutning om de her forhold. Men fordi vi mener, der er tæt sammenhæng mellem pensionsforhold og efterlønsforhold, vil vi gerne bidrage til at få kvalificeret det beslutningsgrundlag, som de her beslutninger træffes på,« siger hun.