60 ÅR MED FOLKEPENSIONEN

Pensionisternes indkomst er steget lige så meget som direktørernes

Af

På folkepensionens 60 års fødselsdag på lørdag kan pensionisterne skåle på, at de aldrig har haft flere penge mellem hænderne end nu. Siden 1994 er deres rådighedsbeløb procentuelt steget lige så meget som en direktørfamilies. Det er godt, for folkepensionen er en hjørnesten i velfærdsstaten, siger forskerne. Alligevel bliver folkepensionen stadigt mindre vigtig for pensionisternes privatøkonomi, viser ny analyse.

Disse gæve Tivoli-abonniner stormer i 1970 ind i Tivoli for at en god plads i solen på en bænk ved konditoriet. I dag har den danske pensionist fået markant flere penge mellem hænderne - så meget, at deres indkomst er steget lige så meget som direktørfamiliernes.

Disse gæve Tivoli-abonniner stormer i 1970 ind i Tivoli for at en god plads i solen på en bænk ved konditoriet. I dag har den danske pensionist fået markant flere penge mellem hænderne - så meget, at deres indkomst er steget lige så meget som direktørfamiliernes.

Foto: Scanpix

Fortællingen om den fattige folkepensionist, der kun lige har til dagen og vejen, er - omend ikke en skrøne - så en meget unuanceret beskrivelse af virkeligheden.

For mens vi varmer op til at fejre en af velfærdssamfundets vigtigste grundpiller på lørdag, når folkepensionen fylder 60 år, gjalder der et ekstra hurraråb i forårssolen i kolonihaven: 

Folkepensionisterne har aldrig haft så mange penge mellem hænderne som i dag.

Fra 1994 til 2016 har gruppen under ét haft næsten lige så store stigninger i rådighedsbeløb som direktørfamilierne, viser tal fra Skatteministeriet. 35 procent mere i rådighedsbeløb hver måned lyder bundlinjen for ægtepar, der bor i lejlighed og begge modtager folkepension, Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP) og ældrecheck.

Kommer fra et lavt niveau

Eller i faktiske tal før skat og omregnet til nutidskroner: Fra 199.000 kroner om året i 1994 til 269.000 kroner i 2016. 

»Folkepensionen er utroligt vigtig for mange mennesker, fordi den sikrer, at næsten ingen ældre er decideret fattige. Og det er glimrende, at den gruppe mennesker har fået lidt mere over nogle år,« siger økonom og souschef i Ældre Sagens afdeling for samfundsanalyse, Jens Højgaard.

Men han påpeger også, at den høje stigning i procenter dækker over en relativt lille stigning i faktiske tal:

»Man skal huske på, at udgangspunktet for denne gruppe folkepensionister er et lavt rådighedsbeløb. Så det er et udtryk for, at man har givet lidt ekstra til dem, der har de laveste indkomster i forvejen.«

Tallene stemmer fra den såkaldte familietypemodel, som er en teoretisk beregning og tager højde for udgifter til skat og arbejdsmarkedsbidrag.

Arbejdsmarkedspensionerne trækker fra

Men under alle omstændigheder har pensionister i det hele taget fået en indkomstfremgang, som er markant højere end hos andre aldersgrupper. Det viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, AE.

Her får pensionisterne pengene fra

I Danmark har pensionister tre grundlæggende indtægtskilder:

1. Folkepensionen, som enhver er berettiget til, og som bliver betalt over skatten. Derudover får hver tredje folkepensionist ældrecheck, som dem med lav indkomst og lille formue er berettiget til.

2. Arbejdsmarkedspensioner, der er aftalt gennem overenskomster, og som den enkelte sparer op som et tillæg til den almindelige løn. Derudover ATP, Arbejdsmarkedets Tillægspension, der er lovbestemt, men også baseret på egen opsparing.

 

3. Egne, individuelle pensionsordninger, opsparing og formue, f.eks. i form af ejerbolig.

UDVID

Personer på 65+ får 43.600 kroner mere om året i dag end i 2005, justeret for inflation. Det er en stigning på 22 procent og noget mere end de 12,1 procent for 30-64-årige, ifølge tallene fra AE.

I modsætning til Skatteministeriets beregning tager analysen højde for ikke bare folkepension, ATP og ældrecheck, men også pensionisternes egen formue og den arbejdsmarkedspension, de selv har opsparet i tillæg til lønnen. Og resultatet er klart: Det kan godt være, at folkepensionen vokser, men den bliver alligevel stadigt mindre vigtig for pensionisternes privatøkonomi.

For selv om indtægten fra folkepensionen er vokset med ni procent de seneste 10 år, så er indtægterne fra arbejdsmarkedspension steget med hele 30 procent, mens pensionisternes private formuer, blandt i form af ejerboliger, er steget med 38 procent.

Folkepensionen er et af de klassiske og stærkeste eksempler på en universel sikring af borgerne. Det er en kernehjørnesten i velfærdsstaten Christoffer Green-Pedersen, professor i statskundskab ved Aarhus Universitet

»Det her er et billede af, hvor stor en succes det har været at opbygge arbejdsmarkedspensioner. Det har virkelig øget den formue, som pensionisterne har at gøre godt med, når de trækker sig tilbage,« siger analysechef i AE-rådet Jonas Schytz Juul.

Det er en fordel for de offentlige finanser, påpeger Jens Højgaard fra Ældre Sagen:

»Det er til fordel for de pensionister, der får lidt mere at gøre godt med end tidligere pensionister. Men det er også til fordel for samfundet, fordi det aflaster de offentlige budgetter. Jo mere pensionisterne selv har i pension, jo mindre får de fra det offentlige.«

 

Arbejdsmarkedspensionerne, der blev indført gennem overenskomsterne efter en trepartsaftale i 1987, er det hidtil mest mest omfattende eksempel på et vellykket samarbejde mellem fagbevægelsen, arbejdsgivere og folketingspolitikerne. Og resultatet slår nu for alvor igennem.

Det er formand for LO, Lizette Risgaard, tilfreds med.

»Vi er selvfølgelig glade for, at arbejdsmarkedspensionerne har givet folk flere penge til den tredje alder, for det var der virkelig også brug for. Der er ikke meget at klare sig for, hvis man kun har sin folkepension. Derfor er det vigtigt at huske, at det er en stigning fra et lavt udgangspunkt, som vi takket være kloge tiltag har fået løftet,”« siger Lizette Risgaard.

Folkepensionen skaber legitimitet

Mens folkepensionen i 2005 udgjorde over 43 procent af indkomsten for en gennemsnitlig pensionist, er den faldet til under 40 procent i dag, viser analysen fra AE. Og den udvikling vil kun bliver forstærket.

»Folkepensionen bliver aldrig overflødig, men den kommer til at betyde mindre og mindre, fordi flere pensionister i fremtiden har en solid arbejdsmarkedspension med sig,« siger Jonas Schytz Juul. 

Mere ved tilfældighedernes spil end ved omtanke har vi fået et ganske smart system, som ingen andre lande har. Det er noget, vi skal være meget glade for og passe godt på Jørn Henrik Petersen, professor i socialpolitik ved Syddansk Universitet

At folkepensionen får mindre betydning, betyder dog ikke, at den er i fare for at blive afskaffet.

»Folkepensionen har stor opbakning i befolkningen. Både fordi vi alle sammen får den, og fordi ældre mennesker bliver betragtet som nogen, der virkelig har fortjent at få støtte,« siger professor i statskundskab Christoffer Green-Pedersen.

Da folkepensionen trådte i kraft for 60 år siden, 1. april 1957, modtog cirka 337.000 personer folkepension det første år, mens tallet var steget til 1.098.450 i 2016. Det betyder, at næsten hver femte indbygger i Danmark får folkepension, viser tal fra Danmarks Statistik. Stigningen tog for alvor fart fra 2006 til 2016, hvor der kom 34 procent flere folkepensionister.

120.000.000.000 kroner - hvert år

De mange folkepensionister betyder også, at staten bruger flere penge på ydelsen end nogensinde. I 2015 udbetalte staten således folkepension for over 120 milliarder kroner – 20,5 procent mere end for bare fem år siden, viser tal fra Danmarks Statistik 

Det er mange penge, men også en investering, som er anerkendt og accepteret af nærmest alle borgere, siger professor Christoffer Green-Pedersen. For folkepensionen er simpelthen en af de mest populære velfærdsydelser, vi har.

»I et samfund som det danske, hvor vi betaler en høj grad af skat, er det vigtigt, at alle får noget ud af den skat. Og der er folkepensionen central. Både fordi den stadig har en stor økonomisk betydning for en del mennesker, og fordi den skaber legitimitet,« siger Christoffer Green-Pedersen, der kalder folkepensionen for ”en kernehjørnesten i velfærdsstaten.”

Så meget får pensionisterne

Grundbeløbet for folkepension er på 6.160 kroner om måneden før skat. Beløbet bliver nedsat, hvis man arbejder ved siden af. Og det justeres hvert år, så det følger den generelle lønudvikling i samfundet.

Derudover er der et pensionstillæg på op mod 6.160 om måneden for enlige og 3.223 per person for ægtepar og samlevende. Tillægget bliver reguleret efter dine øvrige indtægter, f.eks. fra arbejdsmarkedspension.

Folkepensionister kan desuden søge om forskellige tillæg: varmetillæg, boligstøtte, helbredstillæg, personligt tillæg og ældrecheck, blandt andet.

For at modtage fuld folkepension skal man have opholdt sig 40 år i Danmark i alderen 15 til 65 år. Hvis man har opholdt sig kortere tid i Danmark, bliver folkepensionen nedsat henholdsvis (såkaldt brøkpension).

UDVID

Det er grunden til, at selv om folketingspolitikerne i flere omgange har hævet pensionsalderen for at spare penge, har ingen udvist interesse i at lave grundlæggende ændringer af folkepensionen. Det forklarer Jørn Henrik Petersen, professor i socialpolitik og tidligere leder af Center for Velfærdsstatsforskning ved Syddansk Universitet.

»Hvis vi ser bort fra ændringerne i tilbagetrækningsalder, så er folkepensionen stadig en ydelse, som folk ser meget positivt på. Den dækker et koloenormt antal mennesker. Og derfor er det en relativt beskyttet ydelse,« siger han.

Danmark har verdens måske bedste pensionssystem, påpeger Jørn Henrik Petersen. Mens pensionsordningerne i mange andre lande er koblet væsentligt mere op på den enkeltes tidligere lønindtægt, er pensionssystemet i Danmark koblet op på tre fødder: Folkepensionen, ATP og private pensionsopsparinger, især arbejdsmarkedspensioner.

»Vi har i Danmark et ret smart system, der kombinerer tre forskellige ordninger. Det skaber et robust, men samtidig fleksibelt pensionssystem,« siger Jørn Henrik Petersen.

Kan folkepensionen sikre de svageste i fremtiden?

Pensionssystemets svaghed er imidlertid, at det ikke fuldt dækker alle borgere i samfundet. Særligt tre grupper er udsatte: selvstændige, personer, der er på overførselsindkomster i lange perioder af arbejdslivet samt lønmodtagere, der arbejder i virksomheder uden overenskomst.

Og det er måske her, folkepensionen spiller sin vigtigste rolle. For analysen fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser nemlig, at der er stor forskel på, hvor vigtig folkepensionen er for forskellige pensionister.

De 10 procent fattigste råder i gennemsnit over 130.300 kroner om året, og af det stammer over fire femtedele fra deres folkepension. Omvendt har den rigeste tiendedel en årlig indtægt på 576.100 efter skat – og heraf er bare 10 procent fra folkepensionen.

Artiklen fortsætter efter tidslinjen

»Tallene viser folkepensionens store og afgørende betydning. For ca. 60 pct. af folkepensionisterne udgør den mere end halvdelen af deres indkomst. For flertallet af folkepensionister er folkepensionen altså stadig det afgørende fundament for den daglige økonomi,« siger Jens Højgaard fra Ældre Sagen.

Folkepensionen byggede velfærdsstaten

Folkepensionen er ingen selvfølge.

 

”Man skal huske på, at der faktisk var stor modstand mod velfærdsstaten, som af de konservative blev set som en formynderstat,” siger professor Jørn Henrik Petersen, medforfatter til Dansk Velfærdshistorie I-VI.

 

Efter hårde forhandlinger blev folkepensionen dog indført i sidste ende og trådte i kraft 1. april 1057. Det skete som erstatning for det, man kaldte for aldersrenten.

 

”Aldersrenten nedstammede fra den gamle fattiglov. Så der var en masse værdighedsbestemmelser – altså krav til at man havde levet et superordentligt liv – og derfor var der en relativt stor gruppe mennesker, som undlod at søge aldersrenten, selv om de var berettiget. Det forsvandt med folkepensionen,” siger Jørn Henrik Petersen.

 

Da folkepensionen først blev indført, var det kun et ganske lille beløb, der blev givet til alle – for det kunne da ikke være rigtigt, at selv A.P. Møller skulle forsørges af staten.

 

Men i løbet af 60’erne – i takt med stigende økonomisk vækst – opstod tanken om, at folkepensionen for alvor skal tilfalde alle. Og så opstod den ordning, vi også grundlæggende har i dag: et grundbeløb, som stort set alle modtager, kombineret med et tillæg, der er indtægtsreguleret.

 

 

”Folkepensionen var en central drivkraft i at få velfærdsstaten sikret. Den var så populær, at man simpelthen ikke turde røre ved den, og det banede vejen for andre sociale ydelser og en mere omfattende velfærdsstat.”

UDVID

Analysechef i AE, Jonas Schytz Juul, hæfter ved den store forskel på indkomst i gruppen af pensionister.

»Det er helt tydeligt, at man ikke bare kan tale om pensionister som én samlet svag gruppe i samfundet. Billedet er meget mere nuanceret. Nogle har meget lave indkomster, men mange har ganske pæne indkomster. Og der bliver flere og flere af den sidste slags,« siger han.

De store forskelle er imidlertid ikke et problem i sig selv, fordi både de fattigste og de rigeste pensionister har fået markante stigninger i indkomst. Nej, problemerne ligger et andet sted, siger Jonas Schytz Juul.

Det her er et billede af, hvor stor en succes det har været at opbygge arbejdsmarkedspensioner. Det har virkelig øget den formue, som pensionisterne har at gøre godt med Jonas Schytz, analysechef i AE-rådet

»Hvis vi kigger frem i tiden bliver udfordringen for pensionister ikke økonomien, men helbredet – efterhånden som folkepensionsalderen stiger. Mere end hver fjerde ufaglærte mand er død 10 år efter folkepensionsalderen. Det er næsten dobbelt så mange som blandt akademikere, og det her den virkelige udfordring med ulighed ligger, fordi den stigende pensionsalder risikerer at rammes de mest nedslidte hårdt,« siger Jonas Schytz Juul.

For Lizette Risgaard i LO er det vigtigt, at samspillet mellem folkepensionen og private pensionsopsparinger kommer til at fungere bedre fremover. I dag bliver man trukket i en del af sin folkepension, hvis man har en væsentlig egen opsparing. Og det betyder, at det bliver mindre attraktivt selv at spare op.

»Det er et afgørende princip i et velfærdssamfund, at vi kan klare os, når vi trækker os tilbage fra arbejdsmarkedet. Og her er folkepensionen et afgørende fundament – især for dem, som ikke har så store private opsparinger. Men vi har stadig brug for at få kigget på den modregning i folkepensionen, der nærmest gør det til en dårlig forretning for nogle grupper at spare mere op,« siger Lizette Risgaard.