Pension og barselsløn topper ønskelisten

Af

Barsel og pension står øverst på dagsorden ved de kommende måneders overenskomstforhandlinger på det private arbejdsmarked. Derimod vil lønmodtagernes forhandlere ikke stille krav om flere fridage, men de vil gerne have nogle flere feriepenge at holde ferien for.

I de kommende måneder står slaget mellem fagbevægelsens og arbejdsgivernes forhandlere om de grundlæggende løn- og arbejdsvilkår for cirka 650.000 lønmodtagere på det private arbejdsmarked. Hvis det står til lønmodtagernes forhandlere, vil følgende dagsorden være central for de næste måneders armlægning:

  • Højere pension
  • Større feriegodtgørelse.
  • Længere periode med fuld løn under barsel.

Hvis alt går vel, vil forligene være på plads i løbet af februar. Ellers kan det i værste fald føre til en gentagelse af storkonflikten i 1998, der lammede det meste af Danmark.

Ved de seneste to overenskomstforhandlinger på det private arbejdsmarked har flere fridage været et hovedkrav fra lønmodtagernes side. Det var formentlig først og fremmest bristede forhåbninger om flere fridage, der udløste storkonflikten i 1998, og siden har næsten alle lønmodtagere fået ret til seks ugers ferie om året.

I år har industriens topforhandler, Dansk Metals formand Thorkild E. Jensen, imidlertid allerede slået fast, at flere fridage ikke vil være et lønmodtagerkrav ved de kommende måneders overenskomstforhandlinger. Til gengæld har fagbevægelsens topforhandlere bemærket, at deres medlemmer har brug for flere penge, når de holder ferie, end når de passer deres arbejde.

Ferien medfører en række ekstraudgifter til rejser, grillkul og is til ungerne, samtidig med at de faste udgifter stadig skal betales. Derfor vil det blive et krav fra lønmodtagerne, at feriepengene sættes i vejret, så de dækker til mere end blot den normale løn.

Et andet væsentligt krav fra lønmodtagerne er udbygning af de eksisterende pensionsordninger, hvor de fleste grupper i dag får indbetalt, hvad der svarer til ni procent af deres løn, i en pensionsordning. De ni procent var ganske vist det oprindelige mål, da fagbevægelsen i begyndelsen af 90’erne begyndte at stille krav om etablering af arbejdsmarkedspensioner til at supplere folkepensionen. Men først og fremmest den dårlige forrentning gennem de seneste år gør, at man vil nu ønsker pensionsordningerne yderligere udbygget.

Længere barsel med løn

Et tredje væsentligt tema vil blive en udvidelse af perioden med løn under barsel. I dag er det normale i overenskomsterne på det private arbejdsmarked, at moderen er sikret 14 uger med fuld løn, mens faderen får to ugers frihed med løn. Siden de seneste overenskomstforhandlinger har Folketinget imidlertid forlænget barsels-orloven, så man nu har ret til et års barselsorlov på dagpenge mod tidligere kun et halvt år. Det betyder, at de fleste oplever et langt større løntab end tidligere, hvis de udnytter den fulde barsels-orlov. Derfor vil en markant forlængelse af perioden med fuld løn under barsel være et væsentligt krav fra lønmodtagernes forhandlere.

En etablering af en eller flere barselsfonde til at udjævne barselsudgifterne mellem kvinde- og mandsdominerede brancher og dermed give unge kvinder bedre muligheder på arbejdsmarkedet vil formentlig også blive et fjerde tema ved overenskomstforhandlingerne. Mange topfolk i fagbevægelsen har talt varmt for barselsfonde, og presset fra de politiske partier er også stort.

En nærmere analyse af spørgsmålet om barselsfonde blev bragt i A4, nummer 39, 10. november.

Den seneste overenskomst, som udløber til foråret, var fire-årig, men det er tvivlsomt, om den kommende overenskomstperiode bliver lige så lang. Det bliver en del af forhandlingerne. Flere af de store forbund i fagbevægelsen har givet udtryk for, at VK-regeringen med blandt andet deltidsloven og flere andre udspil – der dog ikke alle er blevet gennemført – har ændret i de forudsætninger, der lå til grund for lange overenskomstperioder. Det kan tale for et krav om en kortere overenskomstperiode, hvor forandringer på arbejdsmarkedet vedtaget i Folketingets ikke i så høj grad kan forstyrre undervejs. En kortere overenskomstperiode kan imidlertid gøre det vanskeligere at skaffe synlige resultater, som kan indfri medlemmernes forventninger.

Der er tradition for, at det store industriområde – med industrikartellet CO-industri og den store arbejdsgiverorganisation Dansk Industri  på hver sin side af bordet – indgår det første store overenskomstforlig. Det betyder, at resultaterne fra industrien vil smitte af på de øvrige overenskomster, der efterfølgende bliver indgået. Hvis alt går vel, kan industrien indgå et overenskomstforlig i slutningen af januar, hvorefter de andre områder kan følge efter.

Hovedorganisationerne LO og DA har aftalt, at man sigter mod at nå resultater inden 10. februar.