Udbud & efterspørgsel

Pengemødet på Bornholm

Af | @IHoumark

Folkemødet er en god forretning for bornholmerne. Et sted er prisen på overnatning næsten blevet fordoblet fra i fjor til i år. Og priserne for stadepladser er i nogle tilfælde blevet tredoblet. Stigningerne er urimelige og skader mangfoldigheden, mener organisationer.

Midt i folkevrimlen mødes partifæller på Folkemødet. Her får minister for by, bolig og landdistrikter Carsten Hansen (S) en snak med folketingsmedlem Karen Klindt.  

Midt i folkevrimlen mødes partifæller på Folkemødet. Her får minister for by, bolig og landdistrikter Carsten Hansen (S) en snak med folketingsmedlem Karen Klindt.  

Foto: Ditte Lysgaard Holm/Polfoto

Der bliver masser af lejlighed til at diskutere politik over en fadøl eller en kop kaffe, når Folkemødet på Bornholm løber af stablen 12. til 15. juni. Og der bliver ikke kun god stemning blandt deltagerne. Bornholmerne glæder sig også, for også det fjerde møde mellem politikere og folket tegner til at blive en guldrandet forretning for hotelejere, sommerhusudlejere, restauratører og mange andre.

Faktisk er tilstrømningen til øen så stor under Folkemødet, at bornholmerne kan skrue priserne voldsomt op. Det har blandt andre partiet Konservative fået at mærke. Under Folkemødet i 2013 havde partiet lejet sig ind på Sandkås Hotel & Feriecenter tæt på Allinge, og det ville partiet gerne forsætte med. Det fortæller Konservatives partisekretær, Martin Dahl.

Udlejeren ville have 89 procent mere og 100 procent forudbetaling. Det var urimeligt. Martin Dahl, partisekretær for Konservative

»Efter Folkemødet i 2013 havde vi en kedelig oplevelse med udlejeren af ferieboliger. For at udleje de samme boliger ved Folkemødet i 2014 ville han have 89 procent mere og 100 procent forudbetaling. Det var urimeligt,« siger Martin Dahl.

Direktøren for Sandkås Hotel & Feriecenter, Jens Larsen, oplyser, at han har sat priserne op fra 2013 til i år. ’Men at det skulle være med 89 procent, kan ikke passe’, siger han.

Prishoppet fremgår imidlertid af en mailudveksling, som A4 er i besiddelse af, mellem Martin Dahl og Jens Larsen. I udvekslingen bestrider Jens Larsen ikke beregningen af de 89 procent.

Martin Dahl oplyser til A4, at Konservative faktisk var indstillet på at betale prisstigningen, men da Jens Larsen samtidig forlangte hele lejebeløbet forudbetalt, sagde partiet stop. Derfor har Jens Larsen nu mistet Konservative som kunde, men det lever han fint med.

»Vi er helt booket op til Folkemødet, og hveranden dag må jeg afvise folk, der ringer om at leje værelser under mødet. Jeg vil tro, at jeg på nuværende tidspunkt kunne have lejet 200-300 værelser mere ud, end jeg har,« siger Jens Larsen.

Andre end Konservative oplever, at bornholmerne har fundet ud af, at der er penge at tjene under Folkemødet. Det kan Frants Villadsen tale med om. Han er formand for Fredsministerium.dk, som er en samarbejdsorganisation inden for fredsbevægelsen.

»Vi har lejet en lejrskole i Tejn, og her er prisen steget med 20 procent fra 2013 til i år, og det må vi leve med. Men på Bornholm skal man passe på med, at deltagelse i Folkemødet ikke kommer til at handle for meget om, hvorvidt man har pengepungen i orden,« siger Frants Villadsen.

Markedet bestemmer

Jens Larsen fra Sandkås Hotel & Feriecenter anfører, at prisstigninger under Folkemødet er et spørgsmål om udbud og efterspørgsel.

»Moderne hoteldrift handler meget om at sætte priserne i forhold til efterspørgslen. Når der er modeuge eller Melodi Grand Prix i København, går priserne også markant op. For at vi kan overleve på Bornholm, er vi også nødt til at leve efter markedets priser og den tid, vi er i. Folkemødet er det eneste tidspunkt, hvor Bornholm er udsolgt,« siger Jens Larsen.

Generelt misbruger bornholmerne ikke den store efterspørgsel efter overnatning under Folkemødet. Det mener Pernille Kofod Lydolph. Hun er direktør for Destination Bornholm, der repræsenterer det bornholmske turisterhverv.

»Det er klart, at Folkemødet er en attraktiv periode for overnatningsstederne, og det presser i nogen grad priserne opad. Men det er ikke generelt kendetegnende for stederne, at de presser citronen voldsomt. Langt de fleste steder holder man sig til listepriserne,« siger Pernille Kofod Lydolph.

Hun nævner som eksempel, at Hotel Friheden og Hotel Abildgaard i Sandkås kører efter listepriser og endda holder sig til priserne for mellemsæsonen under Folkemødet.

Tredobling af prisen

Det er ikke kun prisen for en seng at sove i, der er steget fra Folkemødet i fjor til i år. Prisen for at leje plads til et mødetelt i Allinge har også fået et mærkbart ryk opad. Hvor det kostede 70 kroner per kvadratmeter stadeplads i 2013, koster det i år op til 250 kroner at leje den samme kvadratmeter.

Det har eksempelvis fagforbundet FOA fået at mærke, fortæller projektleder Kim Skovby Klindt. I 2013 betalte forbundet 10.080 kroner for en stadeplads på 144 kvadratmeter. I år betaler FOA over det dobbelte – 22.500 kroner – for en mindre stadeplads på 90 kvadratmeter.

»Det er blevet dyrt for en stadeplads. Hvis de her prisstigninger fortsætter, må vi til at overveje, om vi stadig vil deltage på det nuværende niveau,« siger Kim Skovby Klindt.

Han er bekymret for, hvordan mindre organisationer skal få råd til at deltage.

»Med de her priser må arrangørerne skræmme nogle mindre interesseorganisationer væk. Det er skadeligt for mangfoldigheden. Det ender med, at det bliver de store aktører, som kommer til at dominere,« siger Kim Skovby Klindt.

Når demokratiet begynder ved 12.-15.000 kroner for leje af stadeplads og telt, synes jeg, det er mange penge. Frants Villadsen, Fredsministerium.dk

Frants Villadsen fra den mindre organisation Fredsministerium.dk synes, at prisen for en stadeplads er blevet for høj.

»Når demokratiet begynder ved 12.-15.000 kroner for leje af stadeplads og telt, synes jeg, det er mange penge. Priserne er faktisk for høje for os, men vi har så været så heldige at få tilskud fra nogle fonde, så vi kan få råd i år,« siger Frants Villadsen.

Tvetydigt syn på prishop

Landsforeningen Autisme med 8.500 medlemmer er med igen i år ved Folkemødet, selv om landsformand Heidi Thamestrup synes, det er blevet dyrt.

»Jeg er todelt på prisen. På den ene side er det for meget, at prisniveauet er steget med 100 procent eller noget i den stil siden første folkemøde,« siger Heidi Thamestrup og fortsætter:

»På den anden side kan jeg godt forstå, at bornholmerne har brug for at få nogle penge i kassen. Og selv om Folkemødet er blevet lidt for dyrt og lidt for hypet, vil vi jo blive ved med at komme, for det er et rigtigt godt set-up.«

Dyrt men ok

Avisen Politiken har et fast og godt samarbejde med Gæstgiveren i Allinge i forbindelse med Folkemødet. Det fortæller projektleder Rebecca Vang fra Politiken.

»Jeg kan ikke oplyse dig om økonomien i vores aftale med Gæstgiveren, men vi kan godt mærke, at der er stigende konkurrence om de gode steder for overnatning og aktiviteter. Efterhånden som det hele bliver mere professionelt med afviklingen af Folkemødet, følger priserne selvfølgelig også med op,« siger Rebecca Vang.

For at holde udgifterne nede vælger Politiken i år at sende omkring 30 medarbejdere af sted til Folkemødet mod 40 i 2013.

»Det bliver for dyrt for os, hvis vi ikke begrænser antallet af medarbejdere på Folkemødet,« siger Rebecca Vang.

Landbrugets paraplyorganisation, Landbrug & Fødevarer, betaler 100.000 kroner for at være sponsor af Folkemødet og være blandt førstevælgerne af stadepladser.  Organisationens brandmanager Lisbeth Olsgaard vurderer, at pengene er givet godt ud.

»For mig er det vigtigt, at Folkemødets arrangører holder fanen højt, når det gælder alt omkring logistik. Altså for eksempel at der er styr på blandt andet forsyninger af mad, vand, telte, elektricitet, wifi og tilgang til toiletter. Jeg vil hellere have, at de sætter priserne lidt op, end at de går på kompromis med logistikken,« siger Lisbeth Olsgaard.

Koster kommunen to millioner kroner

Det er Folkemødets sekretariat under Bornholms Regionskommune, der står for udlejningen af stadepladser og dermed fastsætter priserne.  Og udlejningen er på ingen måde en guldrandet forretning for kommunen – tværtimod, fastslår kommunaldirektør Laila Kildesgaard.

Folkemødet er og bliver ikke nogen pengemaskine for kommunen. Laila Kildesgaard, direktør for Bornholms Regionskommune

»Vi vil gerne have en større grad af ekstern finansiering, og derfor har vi sat priserne op for stadepladserne.  Men vi har ingen ambitioner om, at Folkemødet skal være en overskudsforretning. Folkemødet er og bliver ikke nogen pengemaskine for kommunen,« fastslår Laila Kildesgaard.

Hun oplyser, at kommunen regner med, at årets arrangement kommer til at koste kommunekassen omkring to millioner kroner.

»Alene det at gøre Allinge by klar til Folkemødet koster omkring to millioner kroner. Der skal sættes skilte og ekstra toiletter op, etableres wifi, el- og vandforsyning samt parkeringspladser. Det er faktisk en stor mundfuld,« siger Laila Kildesgaard.

Folkemøde eller elitemøde?

I 2013 deltog omkring 60.000 i Folkemødet, og i år ventes endnu flere. Folkemødet står ved en korsvej, vurderer turismeforsker og lektor ved Aalborg Universitet Szilvia Gyimóthy.

»Hvis man fortsætter med at lade Folkemødet være drevet af udbud og efterspørgsel, vil priserne med garanti fortsætte med at sige markant. Det vil gøre Folkemødet til en platform forbeholdt professionelle organisationer og eliten.  Hvis man derimod ønsker, at Folkemødet skal have en bred, folkelig appel, må man finde måder at lave forskellige priser på, så de fleste kan være med,« siger Szilvia Gyimóthy.

Kommunaldirektør Laila Kildesgaard bekræfter, at kommunen med Folkemødets succes er nødt til at træffe nogle valg for fremtidens møder.

»Sagen er den, at Folkemødet er vokset langt hurtigere, end vi havde regnet med. Og derfor arbejder vi nu på at få en strategi, som rækker to-tre år frem. Vi regner med at invitere blandt andre Folketingets præsidium og KL (Kommunernes Landsforening, red.) til at deltage i strategiarbejdet,« siger Laila Kildesgaard.