Penge til renoveringer samler støv

Af

Stik mod hensigten ligger renoveringspuljen fortsat inde med over 350 millioner kroner, der venter på at blive omsat til job for håndværkere. Håndværksrådet og oppositionen giver frister og ansøgningssystemet skylden og kræver, at pengene kommer ud at arbejde nu.

ARBEJDSLØSE PENGE Da Lene Espersen som økonomi- og erhvervsminister forrige år introducerede renoveringspuljen, kunne det ikke gå hurtigt nok med at få 1,5 milliarder kroner af sted til kriseramte håndværksmestre. Alene på puljens første ansøgningsdag i april 2009 hastede 68.000 boligejere da også til tasterne for at sikre sig op mod 25.000 støttekroner hver. Men et år senere - i april 2010 - stod 352 millioner kroner i puljen ubrugt hen.

Det viser beregninger fra Ugebrevet A4 på baggrund af en aktindsigt hos Erhvervs- og Byggestyrelsen. Erhvervspolitisk konsulent i Håndværksrådet Thea Gade-Rasmussen finder de ubrugte midler meget nedslående.

»Når man afsætter halvanden milliard kroner til gavn for beskæftigelsen i byggesektoren og renoveringen af den danske boligmasse, så skal hver og en krone bruges. Det er uacceptabelt, at regler om forældelse skal ramme håndværksmestre, der først oplevede aflysninger af ordrer grundet rygter om puljen og derefter brugte det meste af foråret 2009 på at afgive tilbud på renoveringsprojekter,« siger Thea Gade-Rasmussen, og fortsætter:

»Endelig har den hårde vinter 2009/2010 ført til forsinkelser, da den gjorde det umuligt at fuge i mange måneder. På den baggrund er puljens ufleksible forældelsesfrister uholdbare.«

Normalt mister boligejere de bevilgede penge, hvis deres projekt ikke er sat i gang, inden et halvt år efter at have fået tilsagn om bevillingen. Forældelsesfristen på det halve år kan dog forlænges med op til to måneder.

I Erhvervs- og Byggestyrelsen melder vicedirektør Henning Steensig hus forbi i forhold til Håndværksrådets kritik.

»Når puljen står tilbage med et restbeløb, skyldes det dels, at nogle forbrugere har valgt ikke at bruge deres tilsagn, og dels er en del projekter blevet billigere. Forældelsesreglerne blev til i kraft af et bredt politisk ønske om, at puljen skulle virke hurtigt på beskæftigelsen i 2009. Reglerne blev altså fastsat ved lov, og vi har fulgt dem til punkt og prikke,« siger Henning Steensig.

Københavnerne sløvest

Hele 17.000 husstande har afholdt sig fra at bruge penge på allerede godkendte projekter. Men ikke alle steder går det lige langsomt med at komme i gang.

I Klemensker på Bornholm findes landets mest effektive kunder i puljen, hvor hele 98 procent af de tildelte midler er sat i arbejde. Sløjt står det til gengæld til for boligejere i godt en tredjedel af landets postdistrikter, der alle mangler at bruge 20 procent eller mere af de tildelte midler.

Dårligst ligger postdistriktet København K., hvor 45 procent af de bevilgede midler - eller godt en million kroner - ligger ubrugte hen. Roskilde er med 3,4 millioner kroner indehaver af landets største ophobning af ubrugte renoveringsmidler.

Thea Gade-Rasmussen fra Håndværksrådet mener, at årsagen til de mange ubrugte midler må gemme sig i ejendomspriserne:

»Boligejerne i København K., Roskilde og resten af hovedstadsområdet har oplevet et stort fald i friværdien det seneste år. Det kan have slået mange projekter omkuld og være årsagen til, at så mange renoveringsprojekter er blevet planlagt forgæves,« siger Thea Gade-Rasmussen.

Den socialdemokratiske boligordfører Thomas Jensen mener, at Økonomi- og Erhvervsministeriets administrative fejl har ført til, at 352 millioner kroner aldrig er kommet videre:

»Formålet med renoveringspuljen var at få de arbejdsløse i byggefagene hurtigt i arbejde igen. Men fra starten undervurderede Lene Espersen opgaven med at få bevillingerne hurtig godkendt. Der blev indkaldt for lidt mandskab, og det førte til en administrativ katastrofe med masser af forsinkede bevillinger. Resultatet ser vi nu med tusindvis af projekter, der må opgives takket være ministerens amatøragtige håndtering sidste år,« siger Thomas Jensen.

Næstformand for Folketingets boligudvalg, Troels Kristensen fra Venstre, medgiver, at puljens administration har været en udfordring.

»Det har ikke været nemt. Som udgangspunkt er støtteordningen jo ikke noget, der er groet i vores have, men vi gjorde det for at sætte gang i beskæftigelsen. Der er jo hundredvis af problemer, hver gang man gennemfører sådanne puljer. Men oppositionens alternativ har været flere regler og mere administration,« siger Troels Kristensen.

Chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Martin Madsen, mener, at puljens forsinkelser koster.

»Finansministeriet vurderede, at renoveringspuljen ville skabe 1.500 job i 2009. De forsinkede og annullerede udbetalinger på 352 millioner kroner vil isoleret set koste cirka 350 job med Finansministeriets egne regneregler,« siger Martin Madsen.

Udbetalinger gået i stå

For Erhvervs- og Byggestyrelsen haster med at få ubrugte midler sendt af sted til håndværkerne. I december lød det i et svar fra daværende Økonomi- og Erhvervsminister Lene Espersen til Folketinget, at puljen ville blive tømt »sidst på foråret«. Men nu er meldingen i stedet, at puljen lukker og slukker i september.

Fra marts til maj i år faldt udbetalingerne med over 60 procent fra 35 millioner kroner til lidt over 12 millioner kroner. Fortsætter udbetalingerne i det nuværende tempo risikerer renoveringspuljen at brænde inde med 150 millioner kroner ved siden af de 93 millioner kroner, der allerede er afskrevet. Henning Steensig afviser dog at spå om puljens fremtid.

»Det er rigtigt, at udbetalingerne lige nu går langsomt, men vi kan ikke sige, hvad der vil ske i de næste måneder. Ansøgere kan opnå dispensation, hvis de forsinkes, men derudover kan puljens regler ikke bøjes. Udbetalingen af de beløb, der allerede er forældet, kan kun ske gennem en lovændring,« siger Henning Steensig.

Står det til Thea Gade-Rasmussen, ligger bolden nu hos politikerne.

»Der er trængsel blandt politikerne for at fremstå erhvervspolitisk ansvarlige, men med disse tal kan man godt stille spørgsmål til den reelle vilje, når der efterlades skjulte midler i puljen af den størrelsesorden. Hvis en genåbning af puljen kræver en lovændring, så er det, hvad der skal til. Oplysningerne bør få alle ansvarlige politikere bag aftalen op af stolene og på med arbejdstøjet,« siger Thea Gade-Rasmussen.

S og SF går i et nyt forslag endnu længere og foreslår at sende fire milliarder kroner fra Landsbyggefonden af sted til renovering af landets almene lejeboliger. Boligordfører Thomas Jensen (S) siger:

»Nu er det lejernes tur til at få renoveret deres boliger. De almene lejere har allerede ansøgt om renoveringsprojekter for milliarder af kroner, og projekterne kan derfor hurtigt komme i gang. Dermed kan vi sikre den hurtige beskæftigelsesgevinst, som udeblev fra renoveringspuljen.«

Troels Kristensen (V) afviser imidlertid enhver snak om flere puljer:

»Renoveringspuljen har skaffet flere arbejdspladser og var trods alt en succes. Men det er ikke noget, vi vil gentage.«