Penge til bedre arbejdsmiljø er hurtigt tjent ind igen

Af | @MichaelBraemer
Majbrit Linnebjerg

COWI har for første gang nogensinde sat kroner og øre på, hvad et dårligt arbejdsmiljø koster virksomhederne. Det sker for at få virksomhederne til at gøre noget ved de svimlende 64 milliarder kroner, der årligt spildes på arbejdsmiljøproblemer. Problemerne kan løses for penge, som er tjent ind igen i løbet af højst to år, viser COWI’s beregninger.

JACKPOT Årligt koster konsekvenserne af et dårligt arbejdsmiljø det danske samfund 64 milliarder kroner, viser beregninger fra LO. En svimlende sum, der kunne finansiere to faste forbindelser over Femern Bælt, fem metroer under København eller løn til 70.000 offentligt ansatte.

Men problemet kan ikke løses på samfundsplan. Hvis gevinsten skal indløses, skal indsatsen for et bedre arbejdsmiljø gøres ude på de enkelte virksomheder i et samarbejde mellem arbejdsgivere og lønmodtagere. Og her har man svært ved at forholde sig til et astronomisk beløb i det samlede samfundsregnskab.

Derfor har LO fået rådgivningsfirmaet COWI til for første gang nogensinde at sætte kroner og øre på, hvad et givent arbejdsmiljø koster en virksomhed, hvad det koster at rette op på det, og hvor hurtigt investeringen er tjent hjem. Dermed får virksomhederne et redskab til at tage fat på netop de arbejdsmiljøproblemer, der knytter sig til deres produktion og arbejdsforhold. 

Og budskaberne i rapporten ’Arbejdsmiljø set med virksomhedsøkonomiske briller’ er klokkeklare:

  • Dårligt arbejdsmiljø betyder unødvendige omkostninger.
  • Mange af omkostningerne er skjulte i virksomhedernes regnskaber.
  • De skjulte omkostninger er større end de synlige.
  • Forbedringer betaler sig.

Ikke mindst budskabet om, at mange af omkostningerne ved et dårligt arbejdsmiljø er skjulte i virksomhedernes regnskaber, er vigtig, mener Per Tybjerg Aldrich, senior projektleder i COWI og hovedforfatter til rapporten.

»Vores undersøgelser viser, at de skjulte omkostninger ved arbejdsbetinget sygefravær er mindst dobbelt så store som dét, der fremgår direkte af virksomhedens regnskab – lønnen til den ulykkes- eller stressramte under sygdom. De skjulte omkostninger handler om blandt andet tab af produktivitet, kvalitets- og leveringsbrist, virksomhedens tid til at håndtere sygefraværet og arbejdsmiljøorganisationens opfølgning af det arbejdsmiljøproblem, der har ført til sygefraværet. Der er eksempler på, at de skjulte omkostninger er 20 gange større end de synlige,« siger han.

Ufattelige lidelser

Som illustrativt eksempel nævner Per Tybjerg Aldrich en virksomhed, der i gennemsnit har seks anmeldepligtige arbejdsulykker om året. Det koster den rundt regnet 180.000 om året til løn under fravær. Men med ekstraopgaverne i forbindelse med opfølgning på ulykker og udgifter til vikarer koster de seks arbejdsulykker virksomheden 540.000 kroner om året.

Hvis virksomheden investerede i et af de effektive, forebyggende tiltag mod ulykker, som findes, kunne den forvente at tjene sin investering hjem igen i løbet af bare tre-fire måneder. 

»Ingen enkeltvirksomhed kan forholde sig til milliarder i et samfundsregnskab. Men min forventning er, at man kan få virksomhederne i tale, hvis man gør det mere nærværende og fremlægger beregninger for, hvad en helt almindelig, gennemsnitlig arbejdsulykke koster, og hvad man dermed kan spare, når man tager de skjulte omkostninger med,« siger Per Tybjerg Aldrich. 

Samme forventning har LO-sekretær Ejner K. Holst, der har ansvar for LO’s arbejde med arbejdsmiljø.

»Rapporten dokumenter, hvad vi hele tiden har vidst. Nemlig, at der både er god fornuft og økonomi i at satse på et godt arbejdsmiljø. Alt for mange dør, kommer ud for en ulykke eller bliver fysisk eller psykisk nedslidte på de danske arbejdspladser. Det koster den enkelte og familien ufattelige lidelser og samfundet umådelige summer. Med den dokumentation, vi nu er i besiddelse af, er der ingen undskyldninger for ikke at rette op på forholdene,« siger han.

Ejner K. Holst mener, at der med den nye aftale med arbejdsgiverne og Arbejdstilsynet om organiseringen af arbejdsmiljøarbejdet er skabt gode forudsætninger for, at lønmodtagernes arbejdsmiljørepræsentanter kan tage rapporten i hånden og finde frem til netop de beregninger, der kan bane vejen for forbedringer på deres arbejdsplads.

Robotter til det kedelige

I et andet illustrativt eksempel i rapporten har en virksomhed 100 medarbejdere i en produktion, der er præget af ensidigt, gentaget arbejde (EGA). Hver medarbejder har i gennemsnit 15 sygefraværsdage om året, og det koster virksomheden omkring 2.925.000 kroner i løn under fravær. Hvis produktionen blev organiseret uden EGA, ville hver medarbejder i gennemsnit være sygemeldt i et normalt omfang på fem dage årligt. Det ville kun koste 975.000 kroner i løn under sygdom – altså ville virksomheden kunne spare næsten to millioner kroner, hvis den slap af med EGA.

Hvis virksomheden investerede i en omorganisering af arbejdet, så den undgik det ensidigt gentagne arbejde, kunne den forvente at tjene investeringen hjem igen i løbet af halvandet til to år, viser rapportens beregninger.

Virksomheden Hydraflex i Viborg købte en robot til rundt regnet en million kroner for at slippe af med sit ensidigt gentagne arbejde. Hydraflex producerer hydrauliske cylindre og pumpecylindre, og det krævede tidligere, at en medarbejder konstant stod og lagde emner i drejebænken og efterfølgende tog dem ud igen.

Nu klarer robotten det nedslidende arbejde, endda 24 timer i døgnet. Ved på den måde at gøre det ud for tre mand har investeringen tjent sig hjem på under 16 måneder, og virksomheden har oplevet en halvering af sygefraværet og færre udgifter til fysioterapeut. Men den menneskelige side af sagen er næsten den vigtigste for direktør Niels Aage Rahbek:

»Det vigtigste er jo ikke robotten. Det er at have medarbejdere, der føler, at der bliver lyttet, når de enten står med en olie, der lugter underligt, støj eller et andet problem. Investeringen er intet at regne mod at have folk, der er glade og motiverede. For er de det, er de også mere effektive end dem, der synes, at arbejdet er surt,« siger han.

Derfor har virksomheden også fået specielle høreværn, der lukker generende støj i produktionshallen ude, men tillader snak mellem medarbejderne. De har erstattet standardhøreværn, der lukkede medarbejderne inde i en osteklokke, hvis de da ikke – som det oftest skete – lagde dem fra sig for ikke at miste kontakten med kollegerne, selv om det indebar risiko for høreskader.

Arbejdsglæden er vigtig

Netop arbejdsglæde og et godt psykisk arbejdsmiljø er helt afgørende for at holde sygefraværet nede og produktiviteten i top, viser COWI’s beregninger. Lønmodtagere, der ikke er glade for at gå på arbejde, og lønmodtagere, der har et dårligt forhold til deres kolleger, har 4,8 gange så stort et sygefravær som lønmodtagere, der er glade for at gå på arbejde, og som har et godt forhold til deres kolleger.

Ansatte, der er utilfredse med indholdet i deres job, ikke oplever at have spændende arbejdsopgaver, eller oplever, at de ikke har mulighed for at bruge deres evner i praksis, har over tre gange så højt et sygefravær som ansatte uden de belastninger.

På samme måde øges sygefraværet mærkbart, hvis ansatte oplever lav indflydelse i arbejdet, ubehagelige drillerier/mobning, udbrændthed eller dårlig balance mellem arbejde og fritid.

COWI dokumenterer i sin rapport, at omkring en tredjedel af det samlede sygefravær, som i sygedagpenge og løn under sygdom koster samfundet cirka 37 milliarder kroner om året, kan skyldes dårligt psykisk arbejdsmiljø.

»Der er rigtig meget at hente i et forbedret psykisk arbejdsmiljø. Det drejer sig ikke kun om sygefraværet, men også om nedsat produktivitet hos medarbejdere, der møder op på arbejde, selv om de burde være blevet hjemme. Investeringer i bedre psykisk arbejdsmiljø kan derfor betale sig, og investeringerne vil være tjent hjem allerede efter et par år,« siger Per Tybjerg Aldrich fra COWI.

Sjovt at gå på arbejde

Plejecentret Rosengården i Vejle er eksempel på en arbejdsplads, hvor både det fysiske og psykiske arbejdsmiljø er forbedret mærkbart inden for de seneste år. Tillidsrepræsentant for social- og sundhedspersonalet Joan Bihl-Nielsen mener, at der er klar sammenhæng mellem to ting.

»Vi blev for et par år siden færdige med en ombygning, hvor det fysiske arbejdsmiljø blev prioriteret højt. Der er loftlifte overalt, og ingen behøver at have fat i noget tungt. Er der brug for et hjælpemiddel, skriver du en seddel, og så kommer det. Derfor ser vi heller ikke de skader, vi gjorde for nogle år siden. Og når de fysiske rammer er så gode, så påvirker det folk psykisk og bringer sygefraværet ned,« siger hun.

Den positive ånd har fået plejecentrets tre afdelinger og de tre vagthold – dag, aften og nat – til at samarbejde og hjælpe hinanden i langt højere grad end tidligere. Er der sygdom på den ene afdeling, kan man i dag få hjælp fra en anden afdeling på første sygedag i stedet for at kalde nogen ind udefra. Og har aftenvagterne en af de dage, hvor ingenting flasker sig, så behøver de ikke at stresse over ikke at nå oprydningen og opvasken, men kan lade det stå til dem, der kommer efter.

Rosengården har nedsat en arbejdsgruppe, som arbejder med trivsel og sundhed. Derfor dyrkes fællesskabet også med gymnastik, bowlingaftener, hyggeaftener, traveture og meget mere. Det er blevet sjovt at gå på arbejde, og det nyder beboerne i centret godt af, påpeger Joan Bihl-Nielsen:

»Det er vigtigt med tillid og respekt personalet imellem og mellem personale og ledelse. Det føler vi, at vi har.«

Arbejdsmiljøforsker og konsulent Tage Søndergaard Kristensen har selv behandlet sammenhængen mellem godt arbejdsmiljø og økonomi i sin bog ’Trivsel og produktivitet – to sider af samme sag’. Men han mener, der er en væsentlig forskel mellem hans og COWI’s tilgang til emnet, selv om konklusionerne overordnet er de samme.

»Jeg har set på den daglige drift og virksomhedens sociale kapital – altså samarbejdsevne, tillid og retfærdighed – som en helhed og et grundlæggende forhold, der øger produktivitet og kvalitet i arbejdet. Det her handler om afgrænsede, isolerede indgreb og beregninger på, hvor hurtigt pengene er tjent hjem igen. Jeg synes, det er nyttigt og inspirerende med eksemplerne. De gør, at mange kan genkende sig selv og derfor får blod på tanden. Men der er også en nærliggende risiko for, at man vender argumentationen om og siger, at man kun skal lave arbejdsmiljøforbedringer, hvis det kan betale sig økonomisk,« advarer han.