Pendulet svinger lidt til venstre

Af

Det er en myte, at de helt unge altid er ræverøde – tværtimod har de unge op gennem 1990’erne været borgerlige om en hals. Nye tal viser dog, at ungdommen er ved at blive rødlig igen.

Det er et fast indslag til mange familiefester, at et ældre mandligt familiemedlem ud på aftenen pludselig brøler til de unge i selskabet: »Hvis man ikke er socialist som ung, har man intet hjerte. Og hvis man ikke er borgerlig som gammel, har man ingen hjerne,« hvorefter han falder i søvn med et smil på læberne. Men det gamle mundheld bygger på sludder og sladder, der gennem mange år har forplantet sig i folkevisdommen. Analyser af folketingsvalg siden 1964 viser, at de helt unge stemmer er meget påvirkelige af valgvindene i den øvrige befolkning, samt at de politiske holdninger kommer i bølger.

Kort sagt: Støtten til venstreorienterede partier fra Socialdemokraterne, SF, VS, Enhedslisten og ud til DKP svinger utroligt meget blandt de unge. (Se grafik).

Ud fra en politisk optik er det interessant, at selv om unge er nogle af de mest flakkende vælgere, så giver deres stemmeafgivelse et særdeles godt fingerpeg om, hvordan de senere i livet vil stemme.

Som det ses i grafikken, var 1970´ernes unge ræverøde – og det præger dem stadig. De mest venstreorienterede årgange er født i 1953-54, og blandt dem stemte over halvdelen i 2001 på Socialdemokraterne og venstrefløjen.

Derimod var de unge vælgere i starten af 1990´erne borgerlige om en hals. Det er »Schlüter-generationen«, der var teenagere i 1980´erne, præget af massearbejdsløshed og borgerlige regeringer. Og denne generation er stadig »blå«. Blandt danskere født i 1969-70 stemte kun 29 procent ved sidste valg på S og venstrefløjen.

De unge er en overskuds-generation

De nyeste tal tyder på, at vælgere født efter 1980 igen er mere tilbøjelige til at stemme på de socialistiske partier – eller de radikale. Hos de absolut yngste vælgere, der er født i 1983, stemte 41 procent på S og venstrefløjen og omkring 6 procent på de radikale. Det skal ses i forhold til, at 2001 var det mest højreorienterede valg i nyere tid. Samtidig viser tallene siden valget, at oppositionen er gået frem blandt de unge, men står i stampe blandt vælgerne som helhed.

Professor Jørgen Goul Andersen ser flere årsager til skiftet. Blandt andet er de 18-20-årige typisk børn af generationen på 45-55 år, »den røde generation«, der voksede til i de politisk aktive år efter 68-oprøret og stadig hælder til centrum-venstre-partierne. Samtidig er dagens unge en overskuds-generation. De er vokset op under højkonjunkturen i 1990’erne, hvor der var plads til andet end karrierens lige vej – ligesom deres forældre var børn af overskudsårene i 1960’erne.

»De veluddannede unge kan give Fogh-regeringen og de borgerlige partier problemer mange år frem. VK-regeringen markerer sig på temaer, som de unge er imod: Deltagelse i Irak-krigen, besparelser på ulandsbistanden og en ikke alt for grøn miljøpolitik. De unge er også de mest tolerante i forhold til indvandrere og flygtninge. Regeringen kan mobilisere dele af arbejderne og de ældre ved at køre på disse emner, men der er en stor risiko for, at de får veluddannede unge imod sig,« siger Jørgen Goul Andersen.