Udtur

Pendlerne drøner ud af Udkantsdanmark

Af

Folk i udkantsområderne pendler længere, fordi krise og centralisering har gjort indhug i de lokale job. Nu frygter udkantskommunerne, at flere folk flytter væk, fordi de ikke orker transporten til arbejde.

Flere og flere biler forlader kommunerne i Udkantsdanmark om morgenen for at bringe ejerne på arbejde i de større byer.

Flere og flere biler forlader kommunerne i Udkantsdanmark om morgenen for at bringe ejerne på arbejde i de større byer.

Foto: Christian Lindgren/Scanpix

Når slagteriet eller den lokale møbel- eller maskinfabrik er lukket, er der kun ét at gøre: pendle for at finde et job.

I Ringkøbing-Skjern, Skive og Sønderborg er pendlingen ud ad kommunen steget med en fjerdedel fra 2007 til 2013. Og en lang række andre udkantskommuner oplever ligeledes et stigende antal folk, som søvndrukne sætter sig i bilen for at køre til de job, der befinder sig længere væk.

I alt har 34 kommuner haft en stigning i udpendlingen på over 10 procent de seneste seks år, viser Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal, som Ugebrevet A4 har analyseret.

Sådan har pendlingen udviklet sig siden 2007Brug menuen til at se udviklingen år for år i alle landets kommuner.
Kilde: De Kommunale Nøgletal

Sønderborgs borgmester Erik Lauritzen (A) er bekymret over, om flere indbyggere vil forlade kommunen, når der er færre lokale job i området.

»Jo flere, der pendler ud, des flere vil flytte væk. Det er katastrofalt, hvis udviklingen fortsætter. Når nogle virksomheder flytter fra Sønderborg, flytter andre også med,« mener han.

Minister for by, bolig og landdistrikter Carsten Hansen (S) er enig i, at krisen har været hård for landdistrikterne, hvor arbejdspladser forsvinder, unge mennesker flytter, og huse står tomme. Men det er også positivt, at landbefolkningen er villig til at pendle længere til arbejde.

»Det er godt, at folk ikke er bange for at flytte sig, men prioriterer at bo de steder, de har lyst. Landdistrikterne har mange kvaliteter. Man kan få et hus til en god pris, og det er godt, når folk henter lønnen hjem i andre kommuner – og så kører hjem til landsbyen,« siger ministeren.

Bilkøer er krisetegn

Ringkøbing-Skjern, Skive og Sønderborg har dog svært ved at glæde sig over de voksende rækker af biler med pendlere som mandag til fredag triller ud på landevejen.

Bilkolonnerne vidner om de mange arbejdspladser, der er forsvundet. 3.137 industrijob i Ringkøbing-Skjern på fire år. Mindst 3.000 arbejdspladser i Skive i samme periode, og på Als har der også været massefyringer, da Danfoss skar ned, og andre produktionsvirksomheder fik en mavepuster.

Situationen bliver ikke bedre af, at mange indbyggere på landet er ufaglærte, og de job er svære at finde igen, fortæller direktør i Skiveegnens erhvervs- og turistcenter Jens. E. Kristensen.

»Den ufaglærte arbejdskraft må kigge langt efter job. Når flere folk pendler, giver det også pres på vejene, og hverken infrastrukturen til Herning, Hanstholm eller Aarhus er særlig god. Det er klart, at udviklingen giver en nervøsitet i kommunen for, om indbyggertallet bare er dalende. Men vi kæmper imod i stedet for at lægge os opgivende ned på ryggen,« siger han.

Se hvordan folk pendler i din kommuneVælg din kommune i rullemenuen
Kilde: De Kommunale Nøgletal

Det er dyrt for kommunerne, hvis folk bliver trætte af pendleriet og flytter. I Ringkøbing-Skjern anslår kommunen, at det koster cirka 50.000 kroner om året, når en skatteborger slår sig ned i en anden kommune. Ringkøbing-Skjern har allerede haft fraflytning, og det kan ses på økonomien.

»Kommunen skal spare, fordi befolkningstallet daler, og industrijob forsvinder. Samtidig er det sværere at tiltrække nye beboere, når der ikke er samme overskud af arbejdspladser som tidligere,« forklarer udviklingskonsulent Ann Elisabeth Gade.

Centralisering rimer på pendling

På flere fronter bliver folk i udkantsområderne presset til at pendle, forklarer trafikforsker og lektor Niels Agerholm fra Institut for Byggeri og Anlæg, Aalborg Universitet.

Der sker en centraliseringsbølge, hvor arbejdspladser i stor stil flytter fra land til by. Det skyldes blandt andet, at virksomhederne bliver større, men også færre.

Samtidig har kommunalreformen betydet døden for små lokale rådhuse, og lokale sygehuse er ligeledes lukket af regionerne. Når arbejdspladser samles, pendler folk længere.

»Det er en verdensomspændende megatrend, at arbejdspladserne bliver centraliseret omkring de større byer. I udkantsområderne sker det for øjeblikket hurtigere, end folk flytter,« konstaterer han.

Specialister på landevejen

Men det er ikke kun centraliseringens skyld, at flere danskere sidder mere bag rattet på vej til arbejde. Uddannelser og job er blevet mere specialiserede. Når arbejdspladserne kræver speciel viden, må folk transportere sig længere for at finde det job, der matcher deres kvalifikationer, fortæller Niels Agerholm.

Man kan se stresseffekter, der hænger sammen med, hvor lang tid man befinder sig på vejen. Thomas Alexander Sick Nielsen, senior researcher i DTU Transport

Omkring de største byer har huspriserne også sat gang i pendleriet. Da huspriserne tog himmelflugten i hovedstaden for nogle år tilbage, flyttede mange for eksempel til Vest- og Sydsjælland for at få råd til en bolig. De måtte så acceptere at bruge længere tid på vejene, oplyser Anne-Mette Hjalager, professor og centerleder for Center for Landdistriktsforskning på Syddansk Universitet.

Trængslen tager til

Pendlerlivet på landevejen kan få frustrationerne frem. Blodprøver taget på bilister viser, at en tur i morgentrafikken kan påvirke kroppen, fortæller Thomas Alexander Sick Nielsen, senior researcher i DTU Transport.

»Man kan se stresseffekter, der hænger sammen med, hvor lang tid man befinder sig på vejen. Det bidrager også til stress, hvis man har modstand mod at pendle, og rejsetiden er usikker og uforudsigelig. En svensk undersøgelse viser også, at folk, der pendler længst tid, i højere grad bliver skilt,« siger trafikforskeren.

Det betyder ikke kun hovedpine på landet, at jobbene er længere væk. Byerne bliver også ramt.

For når arbejdspladserne flytter mod byerne, stiger presset på indfaldsvejene. Resultatet er køer og trafikpropper, konkluderer trafikforsker Niels Agerholm. Pendlingen er størst nær København, Aarhus, Aalborg og Odense. Og det bliver endnu værre fremover.

Hvor der i dag er trængsel, bliver der endnu mere trængsel. Og hvor der er plads på vejene, bliver der endnu mere plads. Niels Agerholm, trafikforsker, Aalborg Universitet

»Hvor der i dag er trængsel, bliver der endnu mere trængsel. Og hvor der er plads på vejene, bliver der endnu mere plads. Når flere skal arbejde i byerne, giver det et så kraftigt pres på infrastrukturen, at man ikke kan bygge sig ud af det. Det grundlæggende problem er, at man ikke kan følge med,« fastslår han.

Skab arbejdspladser på landet

Ringkøbing-Skjern, Skive og Sønderborg kæmper ligesom mange andre kommuner for at få nogle af de tabte arbejdspladser tilbage, så folk ikke behøver pendle væk.

Dog erkender Ringkøbing-Skjern, at mange tabte industrijob kan blive svært at vinde tilbage, men der er potentiale, når det drejer sig om fødevarer, turisme, energi og produktionsvirksomheder.

»Det er svært for kommunen på egen hånd at vende udviklingen. Der er større kræfter på spil, men vi er realistiske i vores mål og arbejder fokuseret på at skabe arbejdspladser,« siger udviklingskonsulent Ann Elisabeth Gade.

Flere landkommuner er allerede i gang med vækst- og erhvervsplaner for at lokke virksomheder til. Men det er en vanskelig opgave, vurderer trafikforsker Niels Agerholm.

»Kommuner i recession har svært ved at tilbyde den bedste service. Det er dyrt at lave vækstpakker. Landkommunerne kan kun håbe på, at de kan holde på indbyggerne, fordi de har noget unikt som for eksempel kyst eller skov,« mener han.

Sønderborgs borgmester efterlyser hjælp fra Folketinget til at skabe vækst. Der er behov for bedre infrastruktur nær Sønderborg. Samtidig skal der være bedre muligheder for finansiering til landbrug og lokale virksomheder, der trods gode projekter ikke kan skaffe kapital og komme i gang, mener Erik Lauritzen (A).

»Vi er næsten trætte af at sige det igen. Men Christiansborg kunne godt vise handlekraft. Vi venter stadig på signaler fra regeringen om, at offentlige arbejdspladser godt kan ligge vest for Storebælt,« siger borgmesteren. Han peger på, at også staten og regionen har fjernet arbejdspladser fra Sønderborg.

Minister for by, bolig og landdistrikter Carsten Hansen (S) fortæller, at regeringen allerede har gjort meget for at tilgodese landdistrikterne.

Blandt andet har man sikret, at tomme boliger kan bruges til iværksætteri; kørselsafgiften er fjernet; og boligjob-ordningen er udvidet til også at gælde sommerhuse, så håndværkere på landet er kommet i job.

Til gengæld skal landområderne ikke forvente, at statslige arbejdspladser i stor stil flyttes til provinsen.

»Vi har ikke noget imod at udflytte statslige arbejdspladser, men man skal også kunne tiltrække den nødvendige arbejdskraft. Og arbejdspladserne skal ligge hensigtsmæssigt i forhold til at få løst opgaverne bedst muligt,« siger han.