Patenter blokerer for ny forskning

Af Stephan Wedel Alsman

Store virksomheder tæppebomber hele forskningsområder med patenter i en sådan grad, at det bremser både innovation og spirende, nye virksomheder. Resultatet er færre nye arbejdspladser og mindre ny viden. Det gælder eksempelvis inden for medicin og it, to tunge bastioner i den vidensøkonomi, som leverer særligt attraktive arbejdspladser.

KONKURRENCE Store virksomheders aggressive brug af patentloven betyder, at opstartsfasen bliver en uoverkommelig opgave for mindre virksomheder. De store selskaber blokerer simpelthen for nye aktører og potentielle konkurrenter ved at tage patenter på snart sagt hvert et hjørne af et forskningsområde.

Et af de selskaber, der mærker konsekvenserne, er 7TM – et mindre biotekselskab i Hørsholm. Her konkurrerer man med verdens største selskaber inden for forskning i fedme og diabetes, lige fra den lokale kæmpe Novo Nordisk til internationale mammutter som Merck, Sanofi-Aventis og Eli Lilly, som alle forsker og har et hav af patenter inden for netop 7TM’s forskningsområde.

»Vi har selv flere gange måttet opgive forskningsområder, fordi vi opdagede, at området vil blive blokeret af patenter. Ofte er det, fordi området er blevet tæppebombet med patenter,«” siger Christian Elling, udviklingsdirektør i 7TM.

Og mødet med de store virksomheders minefelt af patenter kan blive barsk.

»Det kan blive meget omkostningsfuldt, hvis man senere i forløbet finder ud af, at området er blokeret,« forklarer Christian Elling.

7TM har foreløbig selv sat en stopper for udviklingen af nye lægemidler og satser nu på at få de præparater, der allerede er i pipelinen, kørt ud over rampen.

»Vi har ikke en eksistensberettigelse i os selv. Det koster utroligt meget at udvikle nye lægemidler, og det er op til vores ejere at beslutte, om det giver mere værdi blot at sælge ud af vores nuværende forskning end at forske videre,« siger Christian Elling.

Han påpeger, at beslutningen træffes ud fra en vurdering af de risici, der er forbundet med at forske inden for et område, hvor alle kolosserne i branchen har utallige patenter. Dermed ser Danmark ud til at blive én forskningsvirksomhed fattigere.

Bremser udvikling

Ideen bag patenter er, at de i en tidsbegrænset periode skal beskytte den ofte massive investering, der ligger bag opfindelsen af et produkt. Men de senere år er der sket en tendens til, at virksomheder ikke kun patenterer selve opfindelsen, men alt, hvad der ligger i umiddelbart forlængelse af området for opfindelsen.

Det betyder, at patenter i praksis bliver så brede og altomfavnende, at de kan blokere et helt område.

Christian Elling fra 7TM forstår dog godt de store selskaber.

»Det er en betændt diskussion, for på den ene side tillader loven det, og det giver mening for selskaberne. Men omvendt er det helt klart, at der findes områder, hvor det kan bremse udviklingen af nye lægemidler og dermed et potentielt trivende nyt forskningsområde,« siger direktøren.

Problemet er, ligesom de bagvedliggende patenter, internationalt. På en konference om innovation i New York møder Ugebrevet A4 en entreprenør med erfaring inden for de to områder, der af iagttagere skønnes at være hårdest ramt: Forskning i medicin og it.

»Det er tragisk at se, hvordan store virksomheder har styrken til at tæppebombe et område med patenter, så ingen nye aktører i praksis kan bevæge sig inden for området. De blokerer alt,« forklarer Martin Varsavsky.

Han har grundlagt den amerikanske biotek-virksomhed Medicorp Sciences, der var pioner i udviklingen af HIV-test, og senest det spanske it-projekt FON, der vil skabe verdens største gratis trådløse netværk.

En rapport fra US Secretary of Health Services konkluderer, at patenter inden for genforskning i dag primært fungerer som en effektiv måde at blokere for konkurrenter. Holdet bag rapporten, forskere på Duke Institute for Genome Sciences & Policy, fandt frem til, at patentrettigheder forsinker lovende, nye teknologier.

Den amerikanske patentadvokat Joshua Watkins fra advokatfirmaet Feld and Hyde oplevede, hvordan hans kunde, et biotekfirma, fandt en meget stor – og uventet – virkning af et præparat. Men præparatet var dækket af et patent på et helt tredje område.

»Det horrible var, at fordi der var et patent for noget helt tredje på præparatet, følte virksomheden sig alt for sårbar over for søgsmål, og medicinen blev aldrig introduceret,« siger Joshua Watkins.

Spiller med musklerne

Situationen er ikke meget bedre i Europa. EU-kommissionen kom sidste år med en redegørelse, hvoraf det fremgik, at mange store medicinalselskaber ikke blot kæmper for deres patentrettigheder, men aktivt hiver andre i retten, hvis de så meget som kommer i nærheden af deres patenter. Rapporten kom frem til, at de store selskaber ofte får nedlagt fogedforbud mod nye aktører – fogedforbud, der oftest ikke kan holde til en juridisk efterprøvning. Men de legale tovtrækkerier bliver så langvarige, at den nye medicin bliver flere år forsinket.

Det får Steffen Thirstrup, chef for Institut for Rationel Farmakoterapi under Lægemiddelstyrelsen, til at advare om, at det kan få alvorlige konsekvenser, hvis store medicinalselskaber på den måde blokerer for ny eller billigere medicin.

»Når de store selskaber på den måde kan spille med musklerne, betyder det givetvis også, at mange præparater slet ikke bliver udviklet. Simpelthen af frygt for at blive sagsøgt af de store,« siger Steffen Thirstrup.

Han peger på, at det ikke er småpenge, det drejer sig om for mindre virksomheder, der bliver sagsøgt. Da EU-kommissionen undersøgte området, brugte de store selskaber sammenlagt over halvanden milliard kroner på søgsmål.

Sagen er dog, at for helt små opstartsvirksomheder er det ikke kun et dilemma, der vedrører albuerum på markedet, men også tid og ressourcer.

Den amerikanske it-udvikler Dan Silvestru er i sidste fase med et softwareprogram, der skal gøre det nemmere at udvikle små programmer til mobiltelefoner. Hans rådgivere mener, han nu skal dedikere sig til at søge patenter, mens han selv overvejer, om det ikke giver mere mening at bruge energien på at udvikle produktet, så det kan blive så godt som muligt.

»Er det ikke også sådan, at hvis vi kommer med et produkt, og andre så laver noget endnu bedre, altså flere features, bedre performance og så videre, fortjener de så ikke at vinde,« lyder spørgsmålet fra software-udvikleren.

Men sagen er, at udfaldet af Dan Silvestrus overvejelser kan vise sig at være afgørende for virksomheden fremover. I USA er der udsprunget en hel industri af ’patent forsikringsselskaber’. Man betaler dem et årligt gebyr, og de beskytter mod patentsøgsmål. I praksis lever de af både at beskytte klienter mod søgsmål og samtidig sagsøge andre for patent-overgreb. En moderne patent-version af Al Capone, der tilbyder ’beskyttelse’ til forretningsfolk i Chicago.

Konstant skyttegravskrig

Et af de danske selskaber, der nærmest ligger i konstant skyttegravskrig om patenter, er Danisco. Danisco sidder med sammen med Novozymes på verdensmarkedet for enzymer, og de to selskaber jokker derfor konstant over hinandens patent-tæer. I skrivende stund har selskaberne to retssager kørende mod hinanden.

»Selv om det er ekstremt ressourcekrævende og komplekst arbejde, så tror jeg, det ville være kontra-produktivt at prøve at arbejde uden om patenterne. De blev skabt for at hjælpe innovation på vej, og det mener jeg også, at de i sidste ende gør,« siger forskningschef i Danisco Andrew Morgan.

Han peger på, at patenter reelt sikrer, at viden og innovation bliver offentligt tilgængeligt – blot med en forsinkelse i tid, hvor opfinderen har monopol.

»Men hver gang vi står over for valget, om vi skal bevæge os ind på et nyt område, er det en afvejning af, om det giver mening i forhold til konkurrencesituationen. Og det sker da jævnligt, at vi kan se, at et område er mineret med patenter, og vi så vælger forskningsområdet fra,« lyder det fra Andrew Morgan.

Tegn på åbning

Men flere stemmer begynder nu at argumentere for at arbejde uden om patenter – at åbne op for innovationen og dele den. Såkaldt open source, der allerede er populær inden for it-verdenen. Argumentet er, at patenternes sikkerhed er falsk – mindre virksomheder risikerer jo alligevel at blive sagsøgt af de store.

Men også inden for medicinalindustrien er der dog tegn på, at en mere åben tilgang kan give mening. Det viste et eksempel inden for forskningen i sygdommen Alzheimers for nylig. Et nyt, ambitiøst samarbejde mellem regering, medicinalselskaber, universiteter og NGO’ere fik genoplivet forskning i Alzheimer, der ellers havde været død i flere årtier. Og for første gang er der derfor udsigt til, at der kan scannes for Alzheimers.

»Folk i industrien fandt ud af, at det her var vigtigt nok til, at det gav mening at prøve at bevæge os ud over, hvad jeg kalder det 19. århundredes medicinalforskning,« sagde William Potter til New York Times, da resultaterne blev fremlagt.

Han deltog i samarbejdet på vegne af medicinalvirksomheden Eli Lilly.