Pas på spindoktorens skyggesider

Af

Politisk kommunikation bliver mere professionel, men partitoppen må ikke glemme fodfolket – og udviklingen åbner for en hidtil uset pengemagt i politik, siger to eksperter.

Advarsel Det er romantik at drømme sig tilbage til fortidens folkeligt forankrede partier. Den epoke er slut. Derfor er det helt naturligt, at partierne fortsætter med at professionalisere deres kommunikation, lyder det samstemmende fra professor Ove Kaj Pedersen og Ekstra Bladets chefredaktør Hans Engell. Alligevel mener de, at toppolitikerne skal træde varsomt, når de opruster med spindoktorer og dyre professionelle kampagner. For demokratiets – og deres egen – skyld.

»Partierne risikerer, at der opstår et nyt skel mellem de nye professionelle partifunktionærer og de menige medlemmer, der frustreres over, at deres råd til ledelsen ikke slår igennem. Men et stærkt og loyalt partiapparat er en forudsætning for effektiv kommunikation i alle led. Det er ikke spindoktoren på Christiansborg, der kender den lokale bager, som giver gratis rundstykker på torvet,« siger Ove Kaj Pedersen.

Han er overbevist om, at partierne snart vil begynde at efterligne den nyeste udvikling i amerikanske valgkampe, hvor politikerne rejser land og rige rundt som aldrig før.

»Den personlige dimension, det direkte møde med vælgeren, vokser i betydning, og her kan en for professionel og for central kampagne virke som en boomerang,« siger han.

Professionaliseringen bekymrer også Hans Engell, der ser en udvikling, hvor pengemagt kommer til at påvirke det politiske indhold i et hidtil uset omfang.

»Prisen for en plads i Folketinget er steget dramatisk de seneste år. Hvor en lokal valgkamp tidligere kostede mellem 50.000 og 100.000 kroner, løber det i dag hurtigt op i det tre-dobbelte.

Der er en betydelig risiko for, at folketingsmedlemmerne binder deres politik op på lokale virksomheder og organisationer, som støtter deres kampagne,« siger Hans Engell.

Som konservativ partileder var Engell selv med til at give partierne en økonomisk saltvandsindsprøjtning i midten af 1990’erne, da det blev besluttet at øge den offentlige støtte til partierne betragteligt. Men han tvivler på, at der kommer flere offentlige kroner i partikasserne, centralt såvel som lokalt – det er ganske enkelt for politisk kontroversielt.

Hans Engell mener, at det eneste værn mod pengenes snigende betydning i dansk politik er stadig større åbenhed om partiernes og kandidaternes regnskaber.