Partnerskaber giver lyst til at lære

Af

De ansattes motivation til efteruddannelse får en opblomstring, når virksomheder og erhvervsskoler indgår partnerskaber. Det viser erfaringer fra forsøgsprojekt. Nøgleordet er, at efteruddannelsen tager udgangspunkt i det daglige job og dermed føles mere relevant for medarbejderne.

MOTIVATION Mulighederne for efteruddannelse er fremover historisk gode efter de nyligt indgåede overenskomstforlig på det private arbejdsmarked. Spørgsmålet er så, om de ansatte rent faktisk har lyst til at bruge dem. Hidtidige erfaringer viser, at mange medlemmer af LO-forbund trækkes med dårlige oplevelser fra deres skoletid og ikke ligefrem brænder efter at komme på skolebænken igen.

Derfor er der god brug for nye metoder til at motivere de ansatte, og projektet »partnerskaber om kompetenceudvikling« kan måske vise en vej. Her har fire erhvervsskoler og 22 virksomheder indgået partnerskaber om efteruddannelse af medarbejderne. Partnerskabet er et forpligtende samarbejde, hvor skoler og virksomheder med afsæt i virksomhedens strategiske mål samarbejder om struktureret efteruddannelse.

Grundtanken er, at virksomheden ikke bare skal sende et antal ansatte på et kursus. Tværtimod indgår skole og virksomhed et langsigtet samarbejde om, hvad medarbejderne skal lære, hvorfor det er relevant, og hvordan det bedst kan foregå.

Skolernes grundige kendskab til virksomhederne betyder, at det bliver meget lettere at udvikle en undervisning, som deltagerne umiddelbart kan se nytten af, og som ikke virker fjern og teoretisk i forhold til det daglige arbejde. Det er alfa og omega for de ansattes motivation, fortæller Anne Lund, udviklingskonsulent på Aarhus tekniske Skole og leder af projekt »partnerskaber om kompetenceudvikling«.

»Al erfaring siger, at effektiv efteruddannelse skal tage udgangspunkt i det daglige arbejde. Medarbejderne skal på forhånd vide, hvad uddannelsen skal føre til, så de kan se formålet med det. Hvis man kombinerer personlig udvikling med praktiske værktøjer til hverdagen, oplever de ansatte, at uddannelse er sagen, og at de har noget at komme med,« siger Anne Lund.

Tiltrængt søkort

Projektet blev indledt i april 2005 og afsluttes om en måneds tid. Det samlede budget er på 26 millioner kroner, hvoraf halvdelen kommer fra Den Europæiske Socialfond og resten fra de deltagende skoler og virksomheder.

Anlægsgartner-virksomheden Nygaard med otte afdelinger over hele landet er et af de firmaer, som har indgået partnerskab med en erhvervsskole. Og Nygaards 160 ansatte – størstedelen organiseret i 3F – er netop nu ved at gennemgå de indledende kurser hos AMU-Nordjylland. Det handler i første omgang om at undersøge, hvad medarbejderne kan i dag, og hvad de har brug for at kunne. Og tillidsrepræsentant Freddy Frandsen har indtil videre et meget positivt billede af mulighederne i partnerskabet:

»Vi har også hidtil fået løbende efteruddannelse, og de enkelte kurser har såmænd været gode nok, men det har været uden et samlet mål. Nu kan de ansatte bedre se, hvad de skal bruge uddannelsen til,« siger Freddy Frandsen og drager paralleller til søens folk, når han beskriver det indledende kursus:

»Indtil nu har det svaret til at sidde på en båd og vide, hvor du vil hen, men ikke have et søkort at sætte kursen efter. Det søkort får vi nu, fordi vi får klarlagt den viden og de kompetencer, vi allerede har.«

Professor Kjeld Møller Pedersen fra Syddansk Universitet er formand for Rådet for Erhvervsrettet Voksen- og Efteruddannelse (REVE). Rådet rådgiver undervisningsministeren om arbejdsmarkedsuddannelser, og i denne uge skal projektleder Anne Lund netop informere REVE om mulighederne i partnerskabsprojektet. Kjeld Møller Pedersen er på forhånd meget interesseret:

»Jeg synes, det lyder spændende. For mig er det helt elementært, at skoler og virksomheder bør indgå partnerskaber. Der er ingen tvivl om, at partnerskaber betyder, at efteruddannelsen bliver indlejret mere i virksomheden, og de ansatte får mere ejerskab til den,« siger Kjeld Møller Pedersen.

Medarbejdere skal inddrages

Også Dansk Metals repræsentant i REVE, Per Harding Madsen, er generelt positiv over for partnerskaber, hvis det betyder en indlæring, hvor uddannelsen i højere grad tager udgangspunkt i det daglige arbejde, men vel at mærke også peger mod nye jobmuligheder:

»Vores medlemmer skal motiveres til at tage efteruddannelse, og de skal kunne se, at det rykker noget. Det bedste er, hvis der er et konkret incitament, der kan overbevise folk om, at de har brug for uddannelse. Hvis man for eksempel begynder at lære engelsk, fordi man kan se, at ens nærmeste samarbejdspartnere fremover kun taler engelsk,« siger Per Harding Madsen.

Han pointerer, at tillidsrepræsentanter og medarbejdere bør involveres i partnerskaberne:

»Hvis det bliver et partnerskab mellem virksomhedens ledelse og skolerne, hvor skolerne bare udbyder de kurser, ledelsen vil have, er det ikke vejen frem. Det er vigtigt, at det er et samspil, hvor medarbejderne bliver involveret.«

Projektleder Anne Lund forsikrer, at et godt partnerskab også involverer de ansatte. Og i mange tilfælde bliver skolen også tilknyttet virksomhedens uddannelsesudvalg, hvor der sidder repræsentanter for både ledelse og medarbejdere.

Det er blandt andet tilfældet på Alfa Laval i Kolding, som har en partnerskabsaftale med AMU Syd. Og her er fællestillidsrepræsentant og medlem af uddannelsesudvalget Michael Jensen positiv:

»Det har været meget gavnligt. Uddannelses-systemerne og støttemulighederne er jo faktisk meget fleksible, og AMU-centret er god til at se de muligheder, vi andre ikke får øje på,« siger Michael Jensen.

Partnerskabsaftaler kan dog ikke i sig selv udrette mirakler for de ansattes motivation. Alfa Laval er nemlig ved at indføre organisationsmodellen LEAN på hele virksomheden, og AMU Syd står også for uddannelsen af medarbejderne i den sammenhæng. Undervisningen i sig selv fejler ikke noget, fortæller Michael Jensen. Men de cirka 260 ansatte – hvor omkring 60 procent er organiseret i Dansk Metal og resten er 3F'ere – har en god portion skepsis over for de store omvæltninger, LEAN fører med sig. Og det smitter af på uddannelseslysten.

Løntillæg battede

Han synes ellers, at medarbejderne har fået øjnene mere og mere op for værdien af efteruddannelse i de seneste år. Det gav et voldsomt hop i interessen, da Alfa Laval i 2000 begyndte at sætte kontant pris på efteruddannelse med et løntillæg. Inden da søgte færre end hver tredje efteruddannelse, og i årene umiddelbart derefter ville hele 99,5 procent på skolebænken.

Samtidig har to runder med udflytning til udlandet i de seneste år gjort, at efteruddannelse er kommet på dagsordenen hos de ansatte:

»Det har øget folks forståelse for, at det er vigtigt at bevare sin markedsværdi, hvis man skal finde et andet job på et tidspunkt. Man skal kunne tilbyde nye arbejdsgivere andet end de kernekompetencer, man bruger til daglig på Alfa Laval,« siger Michael Jensen.

Projektleder Anne Lund tror meget på partnerskaber til at styrke efteruddannelsen af de ufaglærte og kortuddannede lønmodtagere. Men hun mener, at det stive takstsystem, som i dag gælder på arbejdsmarkedsuddannelserne, bremser muligheden for at give partnerskaberne den udbredelse, de fortjener. Skolen har nemlig i dag ikke mulighed for at få offentlig støtte til den forberedelse og opfølgning, som et partnerskab kræver. Kasseapparatet klinger kun for hver deltager, man har på kurserne.

REVE-formand Kjeld Møller Pedersen vil imidlertid ikke umiddelbart love, at han vil anbefale ministeren at ændre systemet på det punkt. Det kan nemlig hurtigt blive til egentlig erhvervsstøtte:

»Vi skal have kigget på taxametersystemet. Men vi forvalter jo offentlige midler, og offentlige midler må ikke bruges til at subsidiere private virksomheder,« siger Kjeld Møller Pedersen.

Intet forhindrer dog virksomhederne selv i at betale skolerne for den ekstra service, som de udfører i forbindelse med partnerskabet.