Partiledere frygter et giftigt og forløjet samfund

Af

Vi ender som et ’kuet’ land, hvis kunsten holder sig tilbage af frygt for trusler – hvad er alternativet? Fire top­politikere, med statsministeren i spidsen, er stærkt bekymrede over udviklingen af selvcensuren i kultur-Danmark.

BEKYMRING På Christiansborg vækker frygten i dansk kunst- og kulturliv stærke følelser hos toppolitikerne.

»Det er stærkt bekymrende, stærkt bekymrende,« siger statsminister Lars Løkke Rasmussen (V).

»Dette understreger, at vi som samfund står overfor et meget principielt problem, hvis debat forstummer,« siger statsministeren, der støttes over en bred kam af partilederne Pia Kjærsgaard (DF), Villy Søvndal (SF) og Helle Thorning-Schmidt (S).

»Det er så uendeligt trist. Der er ingen tvivl om, at ytringsfriheden er truet, og der er kun en ting at gøre: Nemlig som Kurt Westergaard – fortsætte med at gøre, som vi plejer,« siger Pia Kjærsgaard.

Villy Søvndal betegner det som »et stort demokratisk problem«, hvis kunsten af frygt for repressalier ikke udtrykker det, den har lyst til.

»Vi får en forloren offentlig debat, hvis vi ikke taler lige ud af posen – også om de svære emner som religion og indvandring. På sigt skaber det en giftig og forløjet stemning,« siger Villy Søvndal.

Socialdemokraternes formand Helle Thorning-Schmidt forsikrer kunstnerne, at de har støtte til at være grænsesøgende og provokerende.

»Kunstnerne skal vide, vi sørger for deres tryghed – også når de bliver provokerende,« siger hun og fortsætter:

»Vi bliver et lettere kuet samfund, hvis vi ikke tør sige det, vi vil. Det gælder om at tage disse diskussioner lige på, fordi vi tror på, at de skarpe opgør med magtstrukturer og religion er det, der bringer Danmark fremad,« siger Helle Thorning-Schmidt og henviser til ligestillingsdebatten i 1970’erne, som var et slag i bolledejen til forholdet mellem mænd og kvinder.

Også Lars Løkke Rasmussen ser faresignalerne, hvis selvcensuren fortsætter:

»Vi bliver et tavst og forskræmt samfund, hvis vi ikke tør stå ved, hvem vi er. Det, der har bragt Danmark der, hvor vi er, er vores oplysningstradition, hvor kunsten er en del af den åbne debat, som har rusket ved vores holdninger. Vi har en fælles forpligtelse til at fastholde den kunstneriske frihed,« siger han.

Alle har et ansvar

Overfaldet på tegneren Kurt Westergaard 1. nytårsdag får Villy Søvndal og Pia Kjærsgaard til at spidse retorikken til.

»Uanset hvad holdning du har til Muhammed-tegningerne, er vi nu der, at Danmark har fået sin egen Salman Rushdie. Ham skal vi slå ring om – uanset vores politiske ståsted,« siger Villy Søvndal.

Pia Kjærsgaard bruger lejligheden til at lange ud efter det, hun kalder, ’den politiske korrekthed’ i kunst- og kultureliten.

»Man er i ’visse kredse’ alt for bange for at støde muslimer, og det, synes jeg næsten, er det værste. Jeg har også familie og børn. Det har Kurt Westergaard også. Jeg forstår selvfølgelig godt, at kunstnere umiddelbart tænker: Hvad kan der ske? Men hvis vi bare retter ind …!«

Villy Søvndal erkender, at politikere også har et ansvar for ikke at forplumre debatten. Alligevel bør kunst- og kulturmennesker være ekstra bevidste om ikke at ’bøje nakken’.

»Store forfattere og kunstnere, der har haft held til at flytte samfundet fremad, er kendetegnet ved, at de både har været skarpe, dygtige og haft det nødvendige mod,« siger han og fortsætter:

»Alle har et ansvar for, at ingen gruppe bliver lagt for had på grund af deres religion eller deres oprindelse. Jeg gør meget ud af, at sige, at der skal være plads til at tro på forskellige ting. Men jeg skelner skarpt mellem demokrater og anti-demokrater,« siger Villy Søvndal og henviser til sin egen udtalelse fra februar 2008, hvor han bad den muslimske forening Hizb-ut-tahrir ’gå ad helvede til’.

Heller ikke Helle Thorning-Schmidt, Lars Løkke Rasmussen eller Pia Kjærsgaard mener, de som politikere skaber en hadsk offentlig debat, som ansporer galninge til at gå grassat.

»Jeg køber den ikke. Folk, der bor i Danmark, må bare acceptere, at vi har den frie debat,« siger Pia Kjærsgaard.

Statsministeren hævder, han går på to ben:

»Vi skal stå på det inkluderende ben, hvor der er plads til alle. Men vi skal også markere, at der er nogle grundlæggende spilleregler i det her samfund. Den balance skal vi stå på, og det skal også skabe modet til, at vi tør sige fra,« siger Lars Løkke Rasmussen.