Partiet gør klar til slaget om sundhed

Af

De kommende år står i sundhedsreformernes tegn. Flere partier lægger op til en grundlæggende forandring af hele sundhedsvæsenet. Resultatet bliver formentlig knap så dramatisk: Færre amter og mere selvstyrende sygehuse.

Beskeden fra danskerne er krystalklar: Skaf os et bedre sundhedsvæsen.
Senest blev den skåret ud i pap i en meningsmåling for tre uger siden i dagbladet Børsen. Næsten to tredjedele af vælgerne pegede på sundhedsvæsenet som det vigtigste tema – langt vigtigere end uddannelse, kriminalitet, miljø og udlændinge.

Regeringen er helt på det rene med tallene. Et af Venstres slagnumre i valgkampen var netop frit valg og bedre sygehuse. Partiet gjorde et stort nummer ud af en ekstra bevilling på 1,5 milliarder kroner til sygehusene. Men regeringen er også klar med nye skud i bøssen, når problemerne fortsat tårner sig op.

En særlig ekspertgruppe – det såkaldte Kjeld Møller Petersen udvalg – kommer hen på efteråret med bud på reformer af sundhedsvæsenet. Samtidig har statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) bebudet en strukturkommission, der i løbet af næste år skal analysere opgavefordelingen mellem amter og kommuner.

Arbejdet med en ny kommunalreform blev sat i gang efter offentligt pres fra yngre Venstre-folk, der i lighed med de konservative krævede amterne nedlagt. Men Fogh havde forud for beslutningen om strukturkommissionen fået nik fra S-formand Poul Nyrup Rasmussen. Venstre og Socialdemokratiet er de to store »kommunale partier«, og den slags spørgsmål kræver traditionelt bred politisk enighed.

Konservativt udspil

På Christiansborg er der da også voksende interesse for en reform af sygehusene. Mest specifikke er de konservative. De offentliggjorde for nylig et udspil til et nyt sundhedsvæsen, som indebærer en nedlæggelse af amterne, og at der skelnes mellem bestillere og udfører i det offentlige sundhedsvæsen.

Sygehusene skal ifølge det konservative udspil overgå til tre regioner, som derefter »sælger« sundhedsydelser til kommunerne. Det kræver en kommunalreform, hvor kommunerne samles i større enheder.

Det store regeringsparti – Venstre – har mere uld i mund. Men her går tankerne i retning af en model, hvor kommunerne køber sundhedsydelser for borgerne af selvejende sygehuse, som har et stærkere islæt af privathospitaler. De konservative motiverede uofficielt deres forslag med, at tre regioner bliver store og magtfulde enheder, og forpurrer dermed Venstres tanker om gradvis privatisering af sundhedsvæsenet.

Også dele af Socialdemokratiet taler for en reform, hvor sygehusene bliver mere selvstyrende enheder. Men i lighed med de konservative lægger socialdemokraterne vægt på, at det sker inden for rammerne af det offentlige sundhedsvæsen.

Her er S på linje med den gamle regeringspartner, de radikale. Sundhedsborgmesteren i København, den radikale Inger Marie Bruun-Vierø, foreslog for nylig, at sygehusene i Hovedstaden blev selvstyrende institutioner – et eksperiment, der siden kunne føre til yderligere reformer.

Men Socialdemokratiet er i indre splid. Amtspolitikerne ved, at hvis de taber sygehusene, har de ikke længere nogen eksistensberettigelse. Derfor vil de med næb og kløer kæmpe mod reformer. Også fra folketingsgruppen kommer skiftende signaler. Næstformand Pernille Blach Hansen kaldte tidligere på sommeren reformdebatten for »dødssyg«, men siden signalerede partiet større åbenhed. Og i dette nummer af A4 går den nye sundhedsordfører, Sophie Hæstorp Andersen, direkte i brechen for en dybtgående reform.

Der er i dele af Socialdemokratiet frygt for, at partiet i en kommende valgkamp bliver forsvarere af »systemet«. Netop dén rolle vil være vand på Venstres mølle, lyder analysen. Derfor er det afgørende at spille med på forandringerne.

Forsigtig reform

Rammerne for de videre reformer bliver i høj grad lagt, når Kjeld Møller Petersen udvalget hen på efteråret kommer med sine anbefalinger. Udvalget består af »tunge« eksperter på området og tæller blandt andre den tidligere socialdemokratiske sundhedsminister Carsten Koch.

Udvalgets rapport bliver næppe det stormløb på hele det eksisterende sundhedsvæsen, som dele af Venstre drømmer om. Tværtimod har udvalgsformanden, professor Kjeld Møller Petersen, over sommeren understreget behovet for grundige analyser og mere pragmatiske reformer.

Det kunne for eksempel være en model, hvor amterne lægges sammen til tre-fem regioner – stadig ledet af folkevalgte politikere. En model, der samtidig lægger op til øget brug af kontrakter mellem regionerne og sygehusene, som dermed får mere økonomisk og ledelsesmæssig selvstændighed. Således kan regionerne i nogle tilfælde »købe« behandlinger på sygehuse, der er ejet af andre regioner eller på privathospitaler. Samtidig vil en større del af sygehusenes bevillinger afhænge af, hvor meget de laver. Dermed får de en stærkere tilskyndelse til at rydde op i stive faggrænser og ineffektive arbejdsgange.

En sådan pragmatisk reform vil formentlig være en skuffelse for de mest liberale Venstre-løver, men for meget for de mere traditionelle socialdemokrater. Til gengæld vil den vække interesse i en bred midte, der rækker fra dele af Venstre over konservative og radikale til mange socialdemokrater.