Partier vender 50 års medlemstilbagegang

Af Martin Stokkebro Moestrup

Efter mere end 50 års kraftig medlemstilbagegang i de politiske partier, er kurven nu begyndt at knække. Medlemstallene blomstrer særligt hos Venstre, Radikale og Enhedslisten, der har fået mange nye støtter. Eksperter påpeger, at den seneste valgkamp har øget danskernes interesse for politik.

Foto: Illustration: Thinkstock

OPBAKNING Den negative udvikling i antallet af medlemmer hos de politiske partier i Danmark ser ud til at være vendt. Antallet af danskere, der er tilknyttet et politisk parti, er nemlig for første gang i et halvt århundrede opadgående. Det viser helt nye medlemstal hos partierne, som Ugebrevet A4 har indsamlet.

Lektor Karina Kosiara-Pedersen, der er leder af Center for Valg og Partier ved Københavns Universitet, er begejstret over de nye tal.

»Hvis tendensen fortsætter, er det en historisk udvikling. Det bliver et bedre demokrati, når der er flere politisk aktive danskere. Det skaber for eksempel større forskellighed i partierne og blandt kandidaterne,« siger hun.

Det er især valgkampen, der har sat politikken i fokus, hvilket har fået flere til at melde sig ind i partierne. Sådan lyder vurderingen fra Sigge Winther Nielsen, forsker i politisk marketing ved Købehavns Universitet.

»Valgkampen har skabt noget røre i andedammen, som har fået folk til at følge med i politik og til at synes, at det er interessant,« siger han.

Historisk set kommer partierne dog ikke i nærheden af storhedsperioden i 1950’erne og 1960’erne, hvor tæt på 600.000 danskere var medlem af et politisk parti. Men det var især indtil 1990, at medlemmerne fossede ud af partierne. Siden da er tallet kun dalet langsomt, men har dog de seneste år ligget på omkring 150.000.  

Men den seneste valgkamp har altså betydet, at det samlede antal medlemmer i danske partier nu er på vej op.

Flere medlemmer giver lokal forankring

Valgkampen i begyndelsen af september har ikke alene sikret partierne Radikale og Enhedslisten et suverænt valg målt på mandater på Tinget. Begge partier er også valgets helt store vindere, hvis man ser på medlemsfremgang.

Der er nu 1.022 flere radikale medlemmer, end der var før valget, og hele 1.330 flere medlemmer i Enhedslisten. De Radikale er således blevet 13 procent større og er nu ved at runde de 9.000 medlemmer, mens Enhedslisten er vokset hele 20 procent. Hver femte af Liste Ø’s medlemmer, er dermed et nyt ansigt.

Ifølge Janus Noack, landssekretær i Enhedslistens landsorganisation, er de nye medlemmer vigtige for partiet, da det giver en bedre kontakt med borgerne.

»Vi er nu stærke nok til, at vi har åbnet en selvstændig afdeling på Samsø. Og det er jo enormt værdifuldt for os, at vi får bedre kontakt til udkanten af Danmark,« siger han.

Derudover bliver en stor del af Enhedslistens partikasse fyldt op af medlemskontingenter, og partiet får derfor flere muligheder, når der kommer flere girokort, påpeger Janus Noack.

Det parti, der har kapret flest nye medlemmer under valgkampen, er partiet Venstre, der har modtaget cirka 2.700 indmeldinger efter valget blev udskrevet. Det oplyser partisekretær Jens Skipper Rasmussen. Men om Venstre også er det parti, der relativt set har høstet størst fremgang i medlemstallene, er ikke muligt at studere, da Venstre ikke ønsker at oplyse det seneste samlede medlemstal til Ugebrevet A4.

Gik tilbage, men gik frem

Ikke kun valgets vindere oplever lige nu en medlemsfremgang. På trods af ti tabte folketingsmandater har de Konservative fået 310 flere medlemmer siden valget blev udskrevet.

Samme historie gælder for Dansk Folkeparti, der, på trods af tilbagegang i mandater, har fået over 500 nye medlemmer i valgperioden, så det samlede medlemstal nu ligger på den gode side af 10.000. På trods af at blå blok målt på stemmer gik tilbage, gik de altså – målt på medlemmer – frem.

Det kan ifølge Sigge Winther Nielsen skyldes en form for sympatiindmeldelse, hvor tilhængere af oppositionspartierne føler et øget behov for at støtte op om sit parti.

»Hvis ens holdninger pludselig er i opposition til magten, vil man gerne gøre en ekstra indsats,« siger han.

Den vurdering understøttes af Karina Kosiara-Pedersen, der i samarbejde med valgforsker Lars Bille har udarbejdet de historiske medlemstal for partierne fra 1950’erne og frem til 2010, som indgår i ugebrevet A4’s opgørelse.

Hun påpeger desuden, at man også kunne se denne sympatieffekt i 2001. Dengang måtte Poul Nyrup Rasmussen (S) overlade statsministerstolen til Anders Fogh Rasmussen (V).

»I den periode fik rød blok også en række nye medlemmer, og de gik faktisk frem for første gang i over 50 år. Tilhængerne af oppositionspartierne føler en form for afmagt, og de må derfor støtte op om deres parti ved at melde sig ind.«

Medlemmer udgør kandidatbase

Dansk Folkeparti fik en mindre stigning i antallet af medlemmer på 5,3 procent under valgkampen. Selv om noget tyder på, at partiets medlemstal de senere år er stagneret omkring de 10.000, understreger partiets organisatoriske næstformand, Carl Christian Ebbesen, betydningen af at få nye medlemmer.

»Nogle melder sig ud, men der kommer også mange nye til. Og de nye medlemmer er vigtige, for de udgør en rekrutteringsbase for kommende byrådsmedlemmer, regionsrådsmedlemmer og folketingsmedlemmer. Det er også derigennem vi rekrutterer folk, der hjælper partiet i forbindelse med valg og generel markedsføring,« siger han.

Medlemmer er også vigtige ambassadører for partier, påpeger Carl Christian Ebbesen.

»Det er vigtigt at få spredt viden om Dansk Folkeparti, for der er mange myter om os. Derfor er det vigtigt, at der er nogle medlemmer, der kan forklare om Dansk Folkeparti ude på arbejdspladsen. Det skal man ikke underkende.«

Liberal Alliance har haft en medlemsfremgang i valgkampen på cirka 400 medlemmer, hvilket sender det unge parti op på 6.600 medlemmer. Liberal Alliance og Dansk Folkepartis fremgang kan ifølge Karina Kosiara-Pedersen delvist forklares med partiernes unge alder.

»Som nye partier forventes de at få en medlemsfremgang i og med, at flere og flere lærer dem at kende. Så man kan forvente, at de går frem, nærmest uanset om de gør noget ved det eller ej,« siger hun.

Medlemstal kan hurtigt vende igen

På trods af de positive tal skal partierne dog ikke nødvendigvis glæde sig for tidligt over de mange nye medlemmer, påpeger Sigge Winther Nielsen. Fra tidligere år ved man nemlig, at medlemstallet kan falde, når effekten fra valgkampen er aftaget.

Befolkningens politiske interesse i valgkampen har ifølge Karina Kosiara-Pedersen fået mange partier til udelukkende at fokusere deres rekrutteringskampagner på valgkampen.

»Partierne er godt klar over, at danskernes politiske interesse stiger, når der er valg, og derfor er valget blevet partiernes rekrutteringskampagne. Der er enormt meget politik, og det er der, vi som vælgere er allermest engagerede. Hvis man har en politisk interesse, så er det oplagt, at den bliver vakt der,« siger hun.