Parterne får ny stærk rolle på arbejdsmarkedet i EU

Af Poul Smidt

Det europæiske arbejdsmarked får 1. februar en anderledes førstemand, hvis hjerte banker for de svageste. Man kan alt efter temperament kalde ungareren László Andor for administrator, akademiker eller arbejdsmarkedsforsker, politiker har han aldrig været. Det bliver han nu.

PORTRÆT László Andor balancerede sig forleden fornuftigt gennem Europa-Parlamentets høring og kan om kort tid overtage posten som EU-kommissær med ansvar for arbejdsmarkeds- og socialpolitik.

Da han i sidste uge sluttede sin programtale i Bruxelles, skete det med en håndsrækning til de svageste, romaerne, sigøjnerne og en knytnæve til forskelsbehandling. Og så sagde den videnskabeligt velfunderede økonom også, at han i modsætning til så mange andre økonomer ikke tænker på arbejdskraften som en vare. Samtidig lovede László Andor arbejdsmarkedets parter, at de skal inddrages tidligt.

Men de største politiske udfordringer ligger ikke på den kommende kommissærs område. Det er den samlede europæiske strategi for et økonomisk opsving, der skal give vækst og beskæftigelse. Det program udarbejdes et sted mellem den nye kommissions overtagelse af kontorerne 1. februar, og inden det vedtages som 'Europa 2020' på de 27 EU-landes økonomiske topmøde i marts.

Der ligger tre papirer i toppen af stakken med hundredvis af bidrag til at komme ud af krisen:

For det første det spanske formandskabs plan for første halvår 2010.

For det andet 'Politiske retningslinjer for den næste Kommission', som er udarbejdet af EU-Kommissionens formand José Manuel Barroso.

For det tredje de enkelte kommissær-kandidaters skriftlige besvarelser af spørgsmål fra EU-parlamentets medlemmer i forbindelse med de foregående ugers høringer. Og snart også udskrifter fra høringerne

Oven på de tre papirer ligger så over 600 bidrag fra interessegrupper, tænketanke, ngo'er og virksomheder, der har fulgt opfordringen til at kommentere de 'politiske retningslinjer'. Også dansk LO er med.

Socialdemokratisk europæer

László Andor er en af EU-kommissionens få socialdemokrater, udpeget af Ungarns socialdemokratiske regering, som han de senere år har rådgivet om økonomisk politik.

Han ser sig selv som europæer. Som ung, i omvæltningernes år, så han frem til EU-samarbejdet som det naturlige mål for Ungarn og sin generation. Under Europa-Parlamentets høring udviste han imidlertid ualmindelig stor respekt for EU-landenes ret til selv at føre beskæftigelsespolitik og socialpolitik.

Han ser bestemt ikke sig selv som Europas oversocialminister, og han var klar i sin afvisning af 'rigtige europæeres' ønske om en europæisk mindsteløn. Det er medlemslandenes ansvarsområde, mener han. Punktum.

Og da han blev spurgt om den nødvendige indsats for de 17 procent af Europas børn, der lever under EU's fattigdomsgrænse, så pegede han igen tilbage til muligheden for at hjælpe medlemslandene med idéer og midler fra Socialfonden, men ikke socialpolitik fra Bruxelles, fordi, som han sagde, »jeg skal også se på grænserne for mit virkeområde.« Men der var ingen begrænsninger, da han lovede »et mere retfærdigt Europa og en tilgang til flexicurity, der fastholder en aktiv arbejdsmarkedspolitik.«

En høj grad af fleksibilitet er nødvendig for at fastholde folk på arbejde eller i uddannelse, så de ikke er sat udenfor, når hjulene ruller igen.

Det danske, socialdemokratiske medlem af parlamentets arbejdsmarkedsudvalg Ole Christensen betegnede efter høringen László Andor som en klog mand, der balancerede. Jørgen Rønnest fra den europæiske arbejdsgiverorganisation Business Europe mener det samme.

Oplevelsen af en balanceret kommissær bygger på László Andor tilgang til to meget konkrete problemer: De tilsandede ændringer af arbejdstidsdirektivet. Og det kontroversielle udstationeringsdirektiv, der ifølge nordisk fagbevægelse er godt i gang med at undergrave overenskomsterne med udstationeringer på en skrabet løn.

László Andor vil se på problemerne med nye og friske øjne og med analyser om direktivernes faktiske betydning.

Når den fase er forbi, spørger han arbejdsmarkedets europæiske parter og lover samtidig respekt for nærhedsprincip og medlemslandenes rolle, ja faktisk sagde han under sidste uges høring, at Kommissionen har en vigtig rolle at spille sammen med parter, medlemslande og parlament. Ingen store armbevægelser med Kommissionen som den store forkromede problemløser.

Arbejdsmarkedsforsker

László Andor har en fortid som medarbejder i den europæiske fagbevægelses forskningsinstitut ETUI, der bor sammen med Europæisk Fagligt Samarbejde, EFS, i Bruxelles. I bygningen siger den britiske generalsekretær John Monk om den kommende kommissær, at »han er mere venstreorienteret end mig.«

Maria Jepsen, der er arbejdsmarkedsforsker i ITUC, siger, at kollegerne husker László Andor som et modigt menneske, der kan sige til og fra, han er mere ekspert end politiker, venstreorienteret og dygtig. Eller med andre ord: en, der ikke er i tvivl om, hvor han hører til.

Det er et stort spørgsmål, om den politiske grundholdning vil slå igennem på meget mere end viljen til at høre parterne – og nå resultater. Jørgen Rønnest fra Business Europe fortæller til Ugebrevet A4, at han ser László Andor som en uideologisk kommissær.

Det centrale i vurderingen af den kommende kommissions politiske arbejde er spørgsmålet om, hvorvidt den neoliberale formand José Manuel Barrosos stille omvendelse er ægte eller ej. Mener han det, når han siger, at der er »behov for et nyt, meget kraftigere fokus på den sociale dimension i Europa«, og når han taler om en »social markedsøkonomi«? De retningslinjer, som han foreløbig har stukket ud peger på, at han vil forsøge sig som en meget stærk og til dels centralistisk formand i sin anden formandsperiode. Derfor synes der at være fodslag om en udtalelse som denne fra en kommende økonomikommissær, finnen Olli Rehns høring:

»Vi skal gøre det, som folk forventer af os i krisetider, nemlig at opstille perspektiver for arbejdspladser og velfærd, vækst og stabilitet.«

Og når den kommende kommission forsøger at finde en dør ud af krisen, så er der tilsyneladende fælles vilje til at tage førergreb på Casino-økonomiens usunde aflønningsformer i blandt andet banksektoren.

Hans Martens, der er direktør i tænketanken The European Policy Centre, mener, at arbejdet med at skubbe økonomien i gang lider under, at ingen taler om tilpasninger i den offentlige sektor, så man i høringen af EU's kommende arbejdsmarkedskommissær slet ikke berørte de offentlige arbejdspladser.