Parter uenige om europæisk arbejdsret

Af | @GitteRedder

Dansk Arbejdsgiverforening vil bekæmpe LO’s forslag om en europæisk arbejdsret til at håndhæve europæiske aftaler. Arbejdsmarkedsforsker vurderer, at en europæisk arbejdsret ikke har nogen gang på jorden, så længe de europæiske arbejdsgivere stejler.

Arbejdsgivere og lønmodtagere står stejlt over for hinanden i vurderingen af, om der er behov for et nyt arbejdsretsligt system i EU til at håndhæve det stadigt stigende antal europæiske kollektive aftaler og brancheaftaler, der indgås.

LO-fagbevægelsen skal på sin kongres i oktober vedtage en udtalelse, der forpligter dansk LO til at arbejde for etableringen af et supplerende arbejdsretsligt system i EU.

En af fagbevægelsens topfolk, HK-formand John Dahl, kalder det et godt og nødvendigt skridt for LO at arbejde for et arbejdsretsligt system på europæisk plan.

»Vi skal finde ud af, hvordan vi håndhæver aftalerne i EU, for i dag er der alt for stor usikkerhed.

Over 75 procent af de danske HK-medlemmer i den private sektor er i dag ansat i multinationale selskaber, og mange påvirkes af koncernaftaler i deres hverdag på arbejdspladsen. Så det her forslag har bund i virkeligheden, og tillidsrepræsentanter på de multinationale virksomheder efterspørger et system, der kan håndtere og afgøre tvister,« siger John Dahl, der som medlem af LO’s daglige ledelse har været med til at formulere den nye fagpolitiske EU-kurs.

Vil bekæmpe forslaget  

Direktør i Dansk Arbejdsgiverforening, Jørgen Neergaard Larsen, ønsker ikke at kommentere et konkret LO-forslag, der endnu ikke er blevet behandlet på LO- kongressen, men principielt bryder han sig ikke om ideen:

»Det er vores opfattelse, at der ikke er behov for nye retlige institutioner på arbejdsmarkedet.

Der er rigeligt i forvejen, og i DA er vi modstandere af at etablere nye systemer. Vi har i forvejen et virvar af konventioner, direktiver, aftaler og instanser at forholde os til,« fastslår han.

»Vi har brug for et effektivt, entydigt konfliktløsningssystem, der giver den størst mulige retssikkerhed for både lønmodtagere og arbejdsgivere, men i stedet for at køre videre med harmoniseringsstandarder ser vi helst mindstemål, som det enkelte land, den enkelte branche og virksomhed kan indrette sig efter,« siger han.

»Vi vil bekæmpe behovet for nye retlige institutioner og vil foretrække regulering af arbejdsmarkedsforhold sådan, at regeldannelsen bliver gennem mindstemål,« siger Jørgen Neergaard Larsen.

Dermed ligger Dansk Arbejdsgiverforening helt på linje med arbejdsgivernes europæiske hovedorganisation, UNICE, der har erklæret sig som modstander af et sådan system. 

Arbejdsgivernes modstand får John Dahl til at beskylde dem for manglende udsyn.

»DA stikker hovedet i busken. En større og større del af interessevaretagelsen er forankret i EU, og det er naturligt, at vi kan få afgjort tvister i EU. Vi må i gang med at overbevise DA om, at der ikke er noget hokus-pokus i det og så bede dem om at droppe frygtsomheden. Lad os få udsyn, så vi kan forholde os til den europæiske virkelighed,« siger John Dahl.

Også den nyvalgte formand for Dansk Metal Thorkild E. Jensen ryster på hovedet over DA-holdningen:

»Når der indgås flere og flere europæiske aftaler, må vi også have et system, hvor parterne får mulighed for at få fortolket de indgåede aftaler. Vi må have et system til at afgøre tvister. Det er mig helt uforståeligt, at DA ved at afvise et europæisk arbejdsretsligt system samtidig undsiger den sociale dialog herhjemme. Når parternes aftalemodel er nyttig på dansk plan, er den det selvfølgelig også på europæisk plan,« siger Thorkild E. Jensen.

Ingen gang på jorden

I lyset af den bastante modstand fra arbejdsgiverne både herhjemme og i Europa er arbejdsmarkedsforsker ved Københavns Universitet Jesper Due forundret over, at LO sætter forslaget på den offentlige dagsorden nu.

»Forudsætningen for, at et sådan arbejdsretligt system kan fungere, er, at arbejdsgiverne er konstruktivt med. Det er de ikke, og derfor er det ikke realpolitisk opnåeligt lige nu. Det strander på arbejdsgivernes manglende lyst og vilje,« siger Jesper Due.

»Det har ingen gang på jorden. Hvordan skal sådan et system overhovedet opnå legitimitet, når arbejdsgiverne ikke er med,« spørger Jesper Due.

Han vurderer, at dansk LO står svagt på den faglige europæiske scene ved at spille sine kort, som de vælger at gøre. Hans analyse er, at LO nu udstiller, at de ikke engang på den hjemlige scene, hvor den danske aftalemodel altid lovprises, kan overbevise arbejdsgiverne om nytten af en europæisk arbejdsret.

»Det var en helt anden dagsorden, hvis DA og LO i fællesskab gik sammen og krævede retlig regulering på det europæiske arbejdsmarked,« fastslår Jesper Due.

Han tipper, at europæiske overenskomster ligger langt ude i fremtiden. Og han undrer sig over, hvorfor LO tager det store faglige kampskridt ud i Europa lige nu, hvor det ikke set med hans øjne er hverken realpolitisk opnåeligt eller fagpolitisk relevant.

Men HK-formanden står fast på, at timingen er velvalgt og advarer mod konsekvenserne på længere sigt, hvis ikke de europæiske parter får fælles fodslag, så der kan etableres et europæisk arbejdsretligt system:

»Så må vi fortsat leve med uklare regler og usikkerhed. Der bør være klare spilleregler, hvis vi mener social dialog alvorligt,« siger John Dahl.

Og Metalformand Thorkild E. Jensen supplerer: »Det her er et led i vores europæiske udvikling i erkendelse af, at vi er en del af et globalt marked. Vi må have værktøjerne til at kunne løse konflikterne. Ellers risikerer vi, at lønmodtagerne taber.«