Papirdynger i det offentlige skal væk

Af | @MichaelBraemer
| @JanBirkemose

Nu skal det være slut med offentligt ansatte, der drukner i papirarbejde i stedet for at yde service til borgerne. Oppositionen kræver storoprydning, og beskæftigelsesministeren er klar til at luge ud i jobcentrenes regeljungle.

I PAPIRKURVEN Både regeringen og oppositionen har nu fået nok af de regeljungler, der tvinger mange offentlige ansatte til at bruge mere tid på skemaudfyldning end service til borgerne. Derfor blæses der nu til storoprydning og kamp mod papirdyngerne. I sidste uge dokumenterede Ugebrevet A4, at flere end ni ud af ti pædagoger, folkeskolelærere, social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker og socialrådgivere oplever, at de administrative byrder er vokset inden for de seneste fem år.

Særligt inden for beskæftigelsesområdet står det slemt til. Sammenlægningen af den statslige og kommunale arbejdsformidling samt en omfattende arbejdsmarkedsreform, der er blevet opdateret flere gange inden for de senere år, har skabt så mange administrative byrder, at Beskæftigelsesministeriet i sidste uge selv rykkede ud med en længe ventet rapport om arbejdsgangene på landets jobcentre. Her fremgår det, at sagsbehandlerne bruger tre fjerdedele af deres arbejdstid på administrative opgaver.

Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) søsætter derfor nu en afbureaukratiseringsplan med 169 konkrete forslag til forenklinger og en målsætning om, at ingen sagsbehandlere på jobcentrene bruger mere end halvdelen af arbejdstiden på administrative opgaver.

Uden om regeringen bliver beskæftigelsesministerens initiativ modtaget positivt. Men oppositionen understreger, at det ikke kun er på jobcentrene, at papirhelvedet huserer. Socialordfører i SF Pernille Frahm peger på folkeskolen og socialforvaltningerne:

»Der er masser af sociale sager, hvor kommunerne har øje på en person, der er på vej ud af et helt forkert spor, men hvor de ikke har ressourcer til at gribe ind, fordi de sidder med bjerge af sager og administrative krav. Her erkender kommunerne gang på gang, at en tragedie måske kunne have været undgået, hvis bare de havde haft ressourcer til det,« siger Pernille Frahm og nævner blandt andet Tønder-sagen, hvor et søskendepar systematisk blev udnyttet seksuelt gennem flere år, og drabet begået af en ung mand i Aalborg, der i efteråret filmede sit offer, mens han stak ham ned.

Den radikale gruppeformand Margrethe Vestager har også fået nok af papirhelvedet i det offentlige. Hun mener ligesom Pernille Frahm, at de ansatte vil kunne tage sig meget bedre af deres egentlige opgaver, hvis de slipper for nogle af de administrative pligter.

»Når man tænker på, hvor meget arbejdskraft der mangler, og hvad det er for en ressource, der ligger gemt bag papirdyngerne, så ligger det på den flade hånd, at man må frigøre medarbejderne til det, de er uddannet til og det, de gerne vil. Nemlig deres kerneopgaver,« siger Margrethe Vestager og tilføjer:

»Der er tale om et potentiale, der er meget, meget stort. Det her er noget, der massivt kan ændre på arbejdskraftmanglen.«

Morten Bødskov, finansordfører for Socialdemokraterne og en af partiets repræsentanter i forhandlingerne med regeringen om kvalitetsreformen, vurderer, at der kan hentes op til 25.000 årsværk i den offentlige sektor, hvis de administrative opgaver skæres ned med 10-15 procent i en ti-årig periode. Det kan ske ved at kigge kritisk på de styringsreformer, som VK-regeringen har indført, mener han:

»Vores hovedanklage er målrettet mod den proceskontrol, regeringen har indført. Det er det, som plager mange offentligt ansatte i dagligdagen. Vi skal hellere måle på resultaterne frem for processen. Det vil lette hverdagen for mange offentlige ansatte,« siger Morten Bødskov.

Politisk ordfører Inger Støjberg fra Venstre glæder sig først og fremmest over, at beskæftigelsesministeren nu viser vejen på sit område. Men foreholdt Morten Bødskovs vurdering af potentialet i at reducere papirgangen i forvaltningerne er hun lettere skeptisk:

»Jamen, det lyder da spændende, og oppositionen er jo inviteret med til det her arbejde. Og så er jeg sikker på, at de også kommer med præcise løsningsforslag på, hvad der skal fjernes,« siger Inger Støjberg.

Hun mener, at det overflødige bureaukrati er skabt gennem årtier af skiftende regeringer, som for at sikre bedst mulig udnyttelse af offentlige midler er kommet med nye administrative krav uden at rydde op i de gamle. Og at det derfor også er et fælles, politisk ansvar at rydde det af vejen.

Den tanke kan Morten Bødskov godt følge, og han er parat til nu at gennemgå alle administrative regler.

»Man skal rydde op i det gamle, før man laver noget nyt. Det er ligesom med ukrudt, hvis man ikke fjerner roden, så kommer det bare op igen. Og så får man ikke frigjort de enorme ressourcer, der er at hente her.«

Utilladelig naivt

Regeringen har bebudet, at den kommende kvalitetsreform vil tage livtag med bureaukratiet i det offentlige. Men blandt oppositionens politikere er der ikke meget tiltro til, at kvalitetsreformen vil hjælpe.

»Det er en hel slap ide om, at man kan sætte noget »afbureaukratiserings-et eller andet« i gang og samtidig indføre et nyt kontraktstyringssystrem, nye tværgående nationale indikatorer, brugerundersøgelser og nøgletal. Det er at sætte sig mellem to stole, og det er utilladelig naivt,« siger Margrethe Vestager.

Heller ikke professor på Syddansk Universitet Peter Dahler-Larsen, der har forsket i kvalitetsmålinger, er overbevist om, at kvalitetsreformen – som den foreløbig er fremlagt – vil rydde op i de offentligt ansattes papirdynger.

Han mener, at reformoplægget indeholder for mange tvetydige budskaber. Man vil både have borgeren i centrum og melde klare standarder ud, som betyder, at den enkelte borger ikke nødvendigvis kan få, hvad vedkommende ønsker sig. Og samtidig med målinger vil man have den enkelte offentligt ansatte til at udfolde sig mere frit.

»Man vil både det ene og det modsatte – fordi begge dele lyder godt. Men tingene er modsætninger og uforenelige. For mig at se er der bare tale om en ophobning af plusord,« siger Peter Dahler-Larsen.

Professor på Aarhus Universitet Jørgen Grønnegaard Christensen har også svært ved at få øje på afbureaukratiseringen i oplægget til kvalitetsreform. Han peger på, at hvis man vil bureaukratiet og det ufrugtbare kontrolvælde til livs, er der brug for en helt grundlæggende holdningsændring både hos politikere og ledende embedsmænd.

»Dét, at man dokumenterer i alle ender og kanter, sikrer jo alligevel ikke mod, at der opstår fejl eller utilsigtede sager. Derfor skal man ned og arbejde med ledelsessystemer, og man skal ændre sin holdning til, om man vil jagte enhver lille ubetydelig fejl, eller om man vil arbejde grundlæggende med at forbedre systemet,« siger han.

Kontrol er kommet for at blive

Tim Jeppesen, direktør i KREVI, et statsligt institut, der blev oprettet sidste år med det formål at fremme kvalitetsudvikling og bedre ressourceanvendelse i den offentlige sektor, mener derimod, at der med afbureaukratiserings-delen af kvalitetsreformen tages fat på bureaukratiet på en helt anderledes måde end tidligere.

»Afbureaukratisering startede jo helt tilbage i 1982, men har – hvis man skal udtrykke sig pænt – været udført med svingende kvalitet. Men denne gang er der tiltag, som er anderledes. For eksempel at både Socialministeriet og Arbejdsmarkedsstyrelsen har været ude at analysere unødig admini-stration. Og så dét, at man får os til at gå ud og lave målinger forud for lovgivning. Det er nyt,« siger han.

Tim Jeppesen forventer, at kontrol og kvalitetsstyring vil leve videre i den offentlige sektor. Det mener han imidlertid ikke, der er noget galt med. Det handler om at bruge målinger rigtigt, og ligesom der kan frigøres ressourcer ved at fjerne unødig administration, er der også områder, hvor man ville kunne hente effektivitet ved at være bedre til at dokumentere og effektmåle, mener han.

»Jeg er fuldstændig med på, at der er gode eksempler på unødvendige og tåbelige statslige dokumentationskrav. Og sandsynligvis lige så mange tåbelige kommunale krav. Men jeg kan komme i tanker om masser af områder, hvor der mangler dokumentation. Jeg synes, diskussionen om kontrol og kvalitetsstyring er kompliceret og mangler nuancer, og at det er for let at koble sig på den vogn, hvor man siger, at det bare er for meget«, siger Tim Jeppesen.