Partilederrunde

Pape vil rydde op på arbejdsmarkedet

Af
| @GitteRedder

En kortere genoptjeningsperiode vil aldrig blive til virkelighed med konservative stemmer, og Dansk Folkeparti kan glemme alt om et konjunkturbestemt dagpengesystem. Sådan lyder det fra den nye konservative leder, Søren Pape Poulsen, der taler varmt om Krifa og gerne giver de gule fagforeninger forhandlingsretten.

»Jeg er så håbløst gammeldags, at jeg mener, at man skal yde, før man kan
 nyde, og at man skal prøve at klare sig selv, før man spørger andre om 
hjælp,« siger den nye, konservative partileder, Søren Pape Poulsen.

»Jeg er så håbløst gammeldags, at jeg mener, at man skal yde, før man kan nyde, og at man skal prøve at klare sig selv, før man spørger andre om hjælp,« siger den nye, konservative partileder, Søren Pape Poulsen.

Foto: Joachim Ladefoged/Polfoto

Lappeløsninger hænger den nye konservative formand, Søren Pape Poulsen, langt ud af halsen. Viborgs tidligere borgmester er træt af lappeløsninger i dagpengesystemet og i beskæftigelsesindsatsen. Og Søren Pape er træt af det, som han betegner som en fordrejet debat om ledige, der mister dagpengene.

»Med fare for at blive set som en meget ond, højreorienteret fyr, så synes jeg, at det er lykkedes helt fantastisk godt for venstrefløjen og andre at give et skævt billede af, hvor mange der står uden forsørgelse efter, at de ikke længere får dagpenge,« siger han.

Den konservative leder mener, at stramningerne i dagpengesystemet er helt og aldeles rimelige, og at vi i Danmark skal tage et opgør med det, han betragter som et forsørgersamfund, som bliver en sovepude for alt for mange.

Derfor efterlyser han et endnu mere enkelt og effektivt dagpengesystem, der tilgodeser folk, der har ydet en indsats, og bliver endnu strammere for lønmodtagere, der kun har været kort tid i arbejde.

Vi prøver hele tiden med millimeterretfærdighed at sætte lap på lap på lap. Og det kræver en stor administration.

»Som samfund har vi søbet os ind i alle mulige forskellige ordninger, der til sidst gør tingene meget ugennemsigtige. I stedet skulle vi bruge pengene effektivt,« siger Søren Pape og fortsætter:

»Systemet har forgrenet sig så meget, at det er svært at holde hoved og hale i det. Vi prøver hele tiden med millimeterretfærdighed at sætte lap på lap på lap. Og det kræver en stor administration. Derfor handler det om at lave et mere overskueligt og gennemskueligt system. Hvor mange ydelser findes der inden for det her felt? Det er svært at fortælle på ti sekunder, « siger han og fremhæver samtidig, at han synes, gensidig forsørgerpligt kun er rimeligt.

Ret og pligt

Han mener, at danskerne generelt har for travlt med at påberåbe sig retten til forskellige offentlige ydelser og glemmer, hvornår det er rimeligt.

»Vi har fået et samfund, hvor vi først og fremmest tænker på, hvad vi har ret til, før vi diskuterer, hvad vi har pligt til. Jeg er så håbløst gammeldags, at jeg mener, at man skal yde, før man kan nyde, og at man skal prøve at klare sig selv, før man spørger andre om hjælp,« siger Søren Pape.

Når vi har så travlt med at sørge for ydelser til alle uanset deres situation, hvem ender så som taberne?

For når vi bliver ved med at opfinde nye ordninger, går det i sidste ende ud over samfundets svageste grupper, pointerer han.

»Når vi har så travlt med at sørge for ydelser til alle uanset deres situation, hvem ender så som taberne? Jeg frygter, at det bliver de allersvageste og mest udsatte borgere i samfundet, for de har ikke nogen vældige organisationer til at råbe op for sig,« siger Søren Pape.

Skruen uden ende

Derfor må også de godt 40.000 ledige, der indtil videre har mistet retten til dagpenge, se langt efter en økonomisk håndsrækning fra Konservative. At forkorte genoptjeningsperioden – også bare i en periode – ville blot være endnu en lappeløsning i et i forvejen kompliceret sæt af regler, mener Søren Pape.

»Lur mig, om man så ikke om to år har nogle nye argumenter for at lave en ny slags ydelse igen,« siger han.

Jeg er ikke voldsomt pjattet med en konjunkturbestemt dagpengeperiode, for hvor skal snittet ligge. Det er skruen uden ende.

Akkurat som han afviser at ændre på de nuværende regler om, at ledige skal have job i 52 uger for at genoptjene retten til dagpenge, vil han heller ikke lade konjunkturerne bestemme længden af dagpengeperioden. Det har Dansk Folkeparti ellers som mærkesag.

»Jeg frygter, at der går for meget elastik i den for politikerne. Vi kan kun bruge pengene en gang i det her samfund. Jeg er ikke voldsomt pjattet med en konjunkturbestemt dagpengeperiode, for hvor skal snittet ligge. Det er skruen uden ende,« fastslår Søren Pape.

Langvarig indsats belønnes

I stedet har Søren Pape andre planer for fremtidens dagpengesystem.

»Vi vil hellere lave systemet om og derigennem tilskynde folk til at komme hurtigere i beskæftigelse igen. Vi skal anstrenge os alt, hvad vi kan, for at skabe arbejdspladser, og øgede offentlige udgifter skaber ikke flere arbejdspladser i samfundet,« siger Søren Pape.

Klik her for at læse Søren Pape Poulsens blå bog

Partiet lægger i sit eget udspil op til, at dagpengeperioden fremover skal afhænge af, hvor længe den enkelte har været på arbejdsmarkedet. Men dagpengeperioden vil, hvis det står til Søren Pape, aldrig blive længere end to år.

»Metalarbejderen, der har været hos Grundfos i 20 år og bliver ledig, vil vi gerne give noget mere i ydelse i den første korte periode. De mennesker, der har været rygraden på arbejdsmarkedet i mange år, er også dem, der skal tilgodeses her,« siger Søren Pape og fortsætter:

»De, der har været kort tid på arbejdsmarkedet og ikke har bidraget til systemet i så mange år, er vi klar til kun at give et års dagpenge. Med seks til 12 år på arbejdsmarkedet optjener man så de to års dagpenge,« siger Søren Pape.

Samtidig lægger han op til, at dækningsgraden for dagpenge skal være højere i starten af en ledighedsperiode og falde, jo længere tid man har været ledig.

»Det er dybt problematisk, at dagpengene er så høje, når du kommer fra lavtlønsområdet, at det ikke kan betale sig for dig at tage et arbejde,« lyder det.

Højt blodtryk

Op gennem nullerne var dansk fagbevægelse alt andet end begejstrede for VK-regeringen, der blandt andet indførte et loft over fradraget på fagforeningskontingenter, muligheder for tværfaglige a-kasser samt den omstridte dagpengereform. Alt sammen tiltag, som, LO og FTF mente, spændte ben for den danske model.

Jeg har ikke en skjult dagsorden med at køre fagforeningerne over, så de ikke kan forhandle. Men der skal være ordentlighed i det.

Selvom Søren Pape ikke kan drages til medansvar for VK-regeringens politik på et tidspunkt, hvor han var byrådspolitiker i Midtjylland, står han hellere end gerne på mål for beslutningerne. Blandt andet pointerer han, at det absolut ikke står i det konservative partiprogram, at loftet over fradraget for fagforeningskontingent skal fordobles fra 3.000 til 6.000 kroner, sådan som SR-regeringen nu lægger op til.

»Men jeg har ikke et ideologisk ridt mod nogen fagforbund, og jeg er stærk tilhænger af den danske model, hvor vi har arbejdsgivere og arbejdstagere, der i ordentlighed aftaler forholdene på arbejdsmarkedet. Men jeg vil kæmpe til den dag, jeg ligger under jorden, for folks ret til at organisere sig frit,« siger han og lægger ikke skjul på, at han var en glad mand dengang for snart ti år siden, da eksklusivaftaler blev ulovlige.

»Når man hører historier om den behandling, som en enkelt mand på en arbejdsplads, der ikke vil være med i en bestemt fagforening, risikerer at få, skal man ikke komme til mig og fortælle det, for så får jeg simpelthen for højt et blodtryk resten af dagen,« understreger Søren Pape. Han henviser til, at tillidsrepræsentanter og kolleger via gruppepres ofte gør livet surt for de lønmodtagere, der vælger at stå udenfor eller i en anden fagforening end flertallet.

»Jeg har ikke en skjult dagsorden med at køre fagforeningerne over, så de ikke kan forhandle. Men der skal være ordentlighed i det,« siger han.

Valgte Krifa frem for HK

I to omgange har Søren Pape været medlem af fagforening. Først i Kristeligt Fagforening og siden i Danmarks Lærerforening.

Det var da han arbejdede i shippingafdelingen på Grundfos i Bjerringbro, at den unge Søren Pape meldte sig ind i Kristelig Fagforening.

»Jeg var funktionær på kontoret og kunne ikke se mig selv i HK.«

Hvorfor ikke?

»Det er rent politisk. Jeg kunne ikke være med til at støtte en bestemt politisk retning. Det er fair nok, at fagbevægelsen støtter en bestemt retning. Det er jo, ligesom arbejdsgiverne gør det. Jeg har ingen problemer med, at fagbevægelsen støtter en bestemt politisk retning, men det skal bare være åbent. Og så skal man også kunne vælge at sige, at den klub vil jeg ikke være medlem af,« siger han.

Vi har alle sammen godt af konkurrence, og når partier tæt på Konservative mener det samme som os, må jeg bare gøre det bedre.

Efter tiden som funktionær i Grundfos læste han til lærer i en periode og fik siden også arbejde som folkeskolelærer. Det fik ham til at melde sig ind i Danmarks Lærerforening.

»Jeg valgte helt bevidst ikke kun at melde mig ind i a-kassen, men også i Danmarks Lærerforening. Jeg ville deltage i nogle diskussioner med en kritisk stemme, og når man er med til at betale kontingent til kassen, har jeg en forventning om, at de også lytter til en,« siger Søren Pape.

Giv de gule foreninger forhandlingsretten

Både Krifa, Det Faglige Hus og andre tværfaglige fagforeninger bliver ofte omtalt som gule fagforeninger, der ikke er rigtige fagforeninger. Deler du den antagelse?

»Nej, på ingen måde. Jeg mener, at Krifa og de andre såkaldt gule fagforeninger gør et ordentligt stykke arbejde. Vi har da også hørt om arbejdspladser, hvor det er flertallet af de ansatte, der er medlemmer af de andre fagforeninger, og så har jeg det altid sådan, at vi bør give dem forhandlingsretten. Det må da være den bedste måde at få testet på, om det er en såkaldt rigtig fagforening at give dem forhandlingsretten og se, om de kan forhandle noget hjem til deres medlemmer.«

Den konservative partileder understreger, at konkurrence er sundt, uanset om man er fagforbund eller politisk parti.

»Jeg tror da, at det har gjort noget godt for både 3F og FOA og de andre fagforbund, at der har været nogle alternativer til at puste dem i nakken. Vi har alle sammen godt af konkurrence, og når partier tæt på Konservative mener det samme som os, må jeg bare gøre det bedre og markere mig skarpt, så folk stemmer på Konservative i stedet for de andre partier,« lyder det fra Søren Pape.

»Medlemmerne i fagforeningerne stemmer med fødderne, hvis de får en dårlig service, og hvis folk oplevede det i en fagforening, var de nok ikke medlemmer der. Så nej, det bliver ikke fra os, at der bliver blæst til kamp mod de såkaldt gule fagforeninger,« erklærer han.

I dag er han ikke organiseret i en fagforening. Eller som han selv udtrykker det med et grin, så findes der ingen fagforeninger for borgmestre, selv om han godt kunne have brugt en fagforening til at bakke op i omstridte sager som for eksempel Viborg Energiselskabs tvangsovertagelse af en sponsorkontrakt til Viborg fodboldstadion.

Bliver ikke nemt at komme ud af vælgerkrisen

Den midtjyske borgmester overtager styringen i et kriseramt parti, der stadig kalder sig Konservativt folkeparti, men hvor folket unægteligt er skrumpet ind de senere årtier.

Det tager lang tid at overbevise vælgerne om, at de kan stole på os og roligt give os deres stemme.

Fra at kunne mønstre i omegnen af hver femte vælger i Poul Schlüters velmagtsdage har Konservative under både Lene Espersen og Lars Barfoed været nede under fem procent af vælgerne.

Søren Pape erkender da også, at vælgerne ikke kommer tilbage til Konservative i ekspresfart.

»Jeg tror ikke, at det bliver nemt. Det tager lang tid at overbevise vælgerne om, at de kan stole på os og roligt give os deres stemme,« siger han.

Men hans strategi er klar. Nul ballade på bagsmækken. Klar konservativ tale om få emner.

»Folk gider ikke ballade-partier, så det skal vi ikke være. Og så skal vi klart og tydeligt fortælle danskerne, hvad vi står for. Det er den største udfordring, vi har lige nu. Fordi vi har ment meget om sundhed, arbejdsmarked, retspolitik, socialpolitik og alt muligt. Men hvis du kommunikerer for meget til vælgerne, kommer du ikke igennem,« fastslår han.

Derfor vil han gøre det klart for danskerne, at Konservative med ham ved styrepinden skærper fokus på tre dagsordener. Nemlig tryghed og en hårdere linje over for kriminalitet. Opgør med tvungne lektiecafeer i folkeskolen og endelig en afskaffelse af topskatten.

»At være konservativ handler ikke om at tale til en lille elite, og vi har nogle værdier for den brede befolkning. Det har jeg altid stået for, og det vil jeg stå for til den dag, jeg ikke er her længere. Det har været min hverdag at gå rundt og tale med alle mulige mennesker om, hvor skoen trykker,« siger han og lægger ikke skjul på, at han gerne kaprer borgerlige arbejderstemmer fra både Dansk Folkeparti og Venstre.

Hvis der efter et folketingsvalg kommer en blå regering, lægger han ikke skjul på, at ambitionen er at være med i regering. Men ikke for enhver pris. For valgresultatet skal være bedre end de sølle fem-seks procent af stemmerne, Konservative står til nu.

»Det kommer an på, om vi bliver større og stærkere. Vi skal være større end i dag. Og så vil det kræve, at det er synligt for enhver, hvad der er konservativ politik i det regeringsgrundlag, der bliver lavet. For ellers sidder vi bare og bliver klemt. Jeg skal med åben pande over for de konservative vælgere og bagland kunne stå på mål for at gå ind i en regering. Og det kan jeg kun, hvis jeg kan pege på, hvad vi fik med i det regeringsgrundlag. Så kan det godt være, at vi sidder der.«