PARTILEDERRUNDE

Pape erkender slingrekurs: Vi har ikke været tydelige nok

Af | @MichaelBraemer

Flere års manglende politisk fokus har været skyld i den konservative nedtur, der nåede sit foreløbige lavpunkt med 3,4 procent af stemmerne ved valget. Det erkender den konservative formand, Søren Pape. Han varsler en skarpere profil på blandt andet det grønne område, men advarer mod at tro, at De Konservative med et snuptag kommer tilbage til en tocifret vælgeropbakning.

Stop-kampagnen var et fejlskud, erkender den konservative partiformand, Søren Pape.

Stop-kampagnen var et fejlskud, erkender den konservative partiformand, Søren Pape.

Foto: Sara Gangsted, Scanpix

Det er flere års manglende politisk fokus, der har drænet De Konservative for stemmer. Det engang så mægtige parti, som i sine velmagtsdage i 80’erne kunne vinde opbakning fra over 23 procent af vælgerne, nåede ved valget i juni ned på et historisk lav vælgertilslutning på 3,4 procent, og det har det kun sig selv at takke for, erkender partimanden gennem det seneste år, Søren Pape.

»Vi har ikke været tydelige på, hvad Det Konservative Folkeparti står for og bærer med sig,« siger han.

Kampagnen fik ikke den tiltænkte effekt og det boost, vi havde håbet på. Vi fik masser af taletid, ja. Men noget af det kom til at fylde så meget og var så kraftigt i sit udtryk, at det tog overhånd og fik en negativ drejning.

Trods sin korte tid i formandsstolen erkender han sit medansvar for, at partiet ikke har været præcis og skarp nok i sine politiske udmeldinger. Han peger konkret på partiets Stop-kampagne forud for valget som et eksempel på, hvor De Konservative ramte skævt. Kampagnen introducerede blandt andet det stærkt omdiskuterede begreb ’nazi-islamisme’.

»Kampagnen fik ikke den tiltænkte effekt og det boost, vi havde håbet på. Vi fik masser af taletid, ja. Men noget af det kom til at fylde så meget og var så kraftigt i sit udtryk, at det tog overhånd og fik en negativ drejning, og det blev vi fanget i. Det må vi bare lære af, for der ramte vi ikke rigtigt,« siger den konservative partiformand, der er overbevist om, at en stor del af vælgerne var enige i de underliggende holdninger.

Lang, lang vej mod genrejsning

Han var indtil for et år siden borgmester i Viborg, men blev trukket ind fra højre for at genrejse det kriseramte parti.

Nu sidder Søren Pape, som har en erklæret målsætning om at placere sit parti til højre for Venstre både økonomisk og værdipolitisk, så som formand for Folketingets mindste gruppe på seks medlemmer og kan konstatere, at første forsøg på at tilbageerobre det tabte land slog fejl.

Søren Pape fortryder ikke, at han skiftede kommunalpolitikken ud med landspolitikken og tror på, at De Konservative med ham i spidsen kan sættes på et fremgangsrigt spor. Men, erkender han, udfordringen er stor.

Mange års regeringssamarbejde med Venstre har slidt og udvisket profilen. Og man kan ifølge Søren Papes vurdering godt glemme alt om fordums konservativ styrke, når man skal måle hans succes.

Jo, det handler også om image. Vi er for kedelige og alt for ansvarlige. Men alting stritter på mig, når det hele skal sættes i kasser og koncepter. Jeg har det jo sådan, at vi først og fremmest skal sige, hvad vi mener.

Partiformanden advarer således mod at tro, at partiet med et snuptag kan komme tilbage til en tocifret vælgeropbakning.

»Det er en lang, lang rejse, hvis vi skal have det her op at stå igen. Jeg tror på, at hvis vi kan gå frem ved næste valg, så er det første skridt ud af forhåbentlig mange. Jeg har virkelig ikke nogen målsætning om, at vi skal være så og så store. Den tid er forbi, hvor noget parti har en naturlig størrelse. Og hvis man ikke gør op med den forestilling og når den erkendelse, så kommer man aldrig videre,« mener han.

Hård konkurrence i blå blok

For nogle år siden var der konservative tænkere, som vurderede, at 15-20 procent af vælgerne i deres grundindstilling er konservative. Det blev så justeret ned til 10 procent nogle år senere.

Den slags kan man ifølge Søren Pape bare ikke bruge til noget. Heller ikke den kendsgerning, at de konservative søsterpartier i Tyskland, England, Norge og Sverige er store og jævnligt regeringsbærende.

»Dér har man heller ikke den kø og konkurrence om mange af de samme synspunkter, som vi har herhjemme. Vi er selvfølgelig presset af, at der er fire – med de kristelige fem – borgerlige partier, som på en række områder har nogle fælles træk,« mener partiformanden.

Søren Pape er til hudløshed forsøgt hidset op over, at Liberal Alliance bare har taget De Konservatives økonomiske politik og Dansk Folkeparti værdipolitikken. Selv konstaterer han bare, at hans parti selv har givet de andre partier plads på det politiske marked.

90’erne trækker stadig spor

De Konservative lider stadig under de skadevirkninger, som 90’erne med intern ballade, skiftende ledere og uklarhed om den politiske linje påførte partiet, mener Søren Pape.

»Alle kender jo vores historie fra halvfemserne, og den har lagt kimen til mange ting. Og så må vi bare være ærlige og sige, at der er andre partier, som har været dygtige til at mene det samme i længere tid. Jeg tror ikke, politisk succes handler om kommunikation. Jeg tror det handler om at have et fast politisk grundlag at stå på og ikke skifte det ud med jævne mellemrum,« siger han.

Søren Pape er derfor også afvisende over alt for smarte anvisninger af, hvordan han skal begå sig i forhold til vælgerne, selv om han har taget til efterretning, at unge vælgere tiltrækkes af nyere partier som Liberal Alliance og Alternativet med en anden og mindre traditionsbunden tilgang til politik.

»Jo, det handler også om image. Vi er for kedelige og alt for ansvarlige. Men alting stritter på mig, når det hele skal sættes i kasser og koncepter. Jeg har det jo sådan, at vi først og fremmest skal sige, hvad vi mener. Og så skal vi være enige i partiet om, at vi går i samme retning,« siger han.

Samlet borgerlig pakke

Søren Pape vil ikke lægge sig ud med vennerne i blå blok, men hans salgsargument i forhold til vælgerne er, at hos ham behøver de ikke gå mere end ét sted hen, hvis de vil have borgerlig politik. Man skal ikke hente værdipolitikken og den strenge retspolitik ét sted, og den liberale, økonomiske politik et andet. De Konservative leverer den samlede pakke.

Og så vil han slå De Konservatives rolle som blå bloks grønne stemme fast i den offentlige bevidsthed. Han er overbevist om, at der ikke alene er fornuft, men også stemmer i den strategi. En stor del af det borgerlige vælgerkorps mener ikke, at venstrefløjen skal have patent på en ansvarlig miljø- og klimapolitik. De er bekymrede for den natur, vi leverer videre til kommende generationer, vurderer Søren Pape.

Jeg mener godt, man kan være snusfornuftig miljøpolitiker. Man behøver ikke være en frelst miljøpolitiker. Jeg ønsker en klimapolitik, hvor vi lader arbejdspladser og miljøpolitik gå hånd i hånd.

»For mig er det vigtig at holde fast i generationskontrakten: Hvad har vi fået givet, og hvad skal vi bære videre til kommende generationer. Derfor er et stærkere fokus på klima og miljø noget, som vi kommer til at få et stærkt fokus på. Vi tror, det er rigtig vigtigt i det borgerlige flertal, at man kan høre en tydelig og klar, grøn stemme,« siger den konservative partiformand.

Snusfornuftig miljøpolitik

Søren Pape er klar over, at han dermed kommer til at lægge arm både med de andre borgerlige partier og med venstrefløjen. De sidstnævnte, fordi hans tilgang til miljøpolitikken måske ikke er helt efter deres hoved.

»Jeg mener godt, man kan være snusfornuftig miljøpolitiker. Man behøver ikke være en frelst miljøpolitiker. Jeg ønsker en klimapolitik, hvor vi lader arbejdspladser og miljøpolitik gå hånd i hånd. Dér hvor jeg har postnummer, er der en stor virksomhed, der hedder Grundfos. Og jeg synes da, at den om nogen er billedet på evnen til at lade de to ting gå hånd i hånd. Jeg synes også, det var lærerigt, at der var en vækst i arbejdspladser inden for den grønne teknologi under finanskrisen,« siger han.

Søren Pape er bevidst om, at han ikke kan snakke sig til en status som miljøforkæmper. Han skal også levere, og det vil han gøre.

»Vi giver os ikke lige, når vi får at vide, at målet om 40 procent reduktion af CO2-udedningen bliver meget svær og næsten ikke kan lade sig gøre. Så må regeringen fremlægge for os, hvad problemet er, hvad der kan gøres og hvad det koster. Det bliver heller ikke mig, der kommer til at gå i front for, at vore kyster bare bliver plastret til med byggeri, når vi skal til at diskutere en ny planlov,« fastslår Søren Pape.

Klar til det politiske efterår

Allerede i efteråret vil De Konservative træde i karakter ved blandt andet at sætte præg på de kommende finanslovsforhandlinger og politiforliget, lover Søren Pape. Selvom partiet er Folketingets mindste, er de seks konservative mandater vigtige for Lars Løkke Rasmussen (V) – og for De Konservative langt mere brugbare end de otte, partiet havde under den foregående SR-regering, mener den konservative formand.

»Indtil det modsatte er bevist, har jeg troen på, at vi har en statsminister, der også er bevidst om, hvordan hans parlamentariske grundlag ser ud,« siger han.

Men når det er sagt, er Søren Pape også klar over, at der for alle partier er en smertegrænse for, hvor stor en ønskeseddel, man kan komme slæbende med til forhandlingsbordet. Han vil heller ikke komme med ultimative krav til finanslovsforhandlingerne.

»Hvis vi kommer med ultimative krav, er det den sikreste måde at melde sig ud af forhandlingerne på. Nogle gange skal man være klar til at gå en omvej for at nå målet. Vi har ikke tænkt os at puste os op, for de partier, der hele tiden kravler op i toppen af træerne, bliver hurtigt uinteressante,« påpeger han.

Udover at beholde benene på jorden, har han også en intention om at holde sig på god fod med de øvrige partier i blå blok.

»Jeg går ikke i krig med de andre partier, for intet parti vinder ret meget ved - på langt sigt - at udse sig et parti at gå i krig med,« siger han.

Afskaf grundskyld

I den konservative gruppe er de seks gruppemedlemmer ved at lægge sig endeligt fast på, hvilke mærkesager de vil komme med, når den nye finanslov skal laves. Men det ligger allerede fast, at de vil lægge sig i selen for at afskaffe grundskylden, forsikrer Søren Pape.

»Grundskyldens udfordring er langt større, end hvad mange tror. Problemet er, at grundskylden forsætter med at stige. Der vil være nogle steder, hvor huspriserne falder, samtidig med at grundskylden stiger. Og de steder, hvor man har haft værdistigninger på husene, hjælper stigningerne som en skrædder et vist sted, hvis du som pensionist eller børnefamilie bare gerne vil have lov til at bo i dit hus,« pointerer han.

Mindre beskatning af boligejerne er ikke den eneste mærkesag, som De Konservative vil gå langt for under de kommende forhandlinger. Også en oprustning af forsvaret vil blive prioriteret højt, for det er en klassisk konservativ mærkesag, fastslår Søren Pape.

I hans optik svarer udgifter til militæret til at købe sig en forsikring.

»Der er noget helt essentielt i, at en nation har et forsvar. Hvis vi vil leve i en verden med fred og frihed, må vi være en del af NATO’s beredskab,« siger han.

Og når man vil være med i det gode selskab, må man også betale for det, mener han.

»En enhed som NATO sætter vi jo meget pris på, og så nytter det ikke, at det er USA, der skal bære det, mens alle andre lande skærer ned,« påpeger han.

Det handler ikke om, at de danske tropper skal sendes ud i verden for at redde andre lande eller gå i krig med russerne, forklarer han. Derimod er det et spørgsmål om at være på forkant med potentielle trusler.

»Helt udemokratiske og nedbrydende kræfter som Islamisk Stat og Boko Haram vinder frem i svage stater. Så kan det da godt være, at de ikke står og banker på vores dør, men det er deres fremfærd, der er skyld i, at der i øjeblikket er mange flygtninge, der banker på den europæiske dør,« mener han.

Mere politi, men mindre lov-jungle

Afværgelse af potentielle farer skal også ske inden for landets grænser i højere grad, end det gøres nu ifølge De Konservative. Politiet skal styrkes, mener Søren Pape.

»Politiforliget er også noget, vi vil kaste os ind i med føn og klem. Det er hjerteblod for os, at vi får gjort noget ved politistyrken,« siger han.

De Konservative vil have 1500 flere betjente og har forslået, at der frem mod 2020 skal uddannes 800 flere betjente, end der er i dag.

Hvis vi ikke passer på, så ender vi med, at der er ansat flest af dem, der skal kontrollere. Og så sidder der fem indianere og halvtreds høvdinge.

Mens der skal flere til at kontrollere dem, der ikke overholder loven, skal der langt færre til at kigge de almindelige lønmodtagere efter i sømmene. Der skal gøres op med den offentlige lov-jungle, mener den konservative leder.

»Når du ser, hvor meget tid en sygeplejerske bruger på registrering i it-systemer, er det jo fuldstændigt vanvittigt, at vi i 2015 bruger så mange timer om året på unødvendig bureaukrati. Det løber op i fire millioner timer på årsplan, anslår Dansk Sygeplejeråd,« siger Søren Pape.

Bureaukrati-monster

Al bureaukrati kan ikke afskaffes, men der mangler en debat om den offentlige administration, mener han.

»Hvis vi ikke passer på, så ender vi med, at der er ansat flest af dem, der skal kontrollere. Og så sidder der fem indianere og halvtreds høvdinge,« siger han og påpeger, at politikerne også er nødt til at gribe i egen barm.

»Efterhånden kan man ikke finde en selvdød krage i en sandkasse, uden at folk herinde (Christiansborg red.) tackler enhver journalist for at fortælle dem, at der skal stilles spørgsmål til ministeren. Det kræver en redegørelse, og der skal gribes ind! Som politiker kunne man nogle gange vælge at sige, det må du spørge borgmesteren i den pågældende kommune om. Vi er selv med til at skabe et bureaukrati-monster,« mener De Konservatives formand.

Småjobs skal kunne betale sig

Hvordan den nye dagpengereform skal skrues sammen, ligger også De Konservative på sinde. Der skal ikke gives flere penge til dagpengesystemet, og den to-årige dagpengeperiode skal bevares, mener Søren Pape.

Men han ser muligheder i et trappesystem, som var en del af et udspil på dagpengeområdet, som de Konservative lancerede sidste år.

Forslaget indebærer, at arbejdsløse skal have mere i dagpenge under de første tre måneders ledighed, og at man gradvist sænker dagpengesatsen med kontanthjælpssatsen som bund. Derudover skal dagpengeperioden afhænge af, hvor mange år den ledige har været i arbejde.

»På den måde belønner man rygraden af arbejdsmarkedet. En metalarbejder, der har været ansat i en virksomhed i tyve år skal have flere penge i begyndelsen af ledighedsperioden,« forklarer Søren Pape.

Et endeligt bud på, hvordan dagpengesystemet bør se ud, vil han ikke komme med.  Det kommer an på, hvilke anbefalinger Dagpengekommissionen præsenterer den 19. oktober. Men reglerne for genoptjening skal der gøres noget ved, understreger han.

»Vi skulle gerne animere til, at folk vil tage et job i kortere tid. Det skal ikke være sådan, at folk føler, at de kæmper for at finde et job, og når de så finder nogle småjobs, så får man ikke gavn af det,« siger han.

Hver anden dansker er ikke svag

Det skal altid kunne betale sig at arbejde, og derfor skal der skæres i ydelserne for overførselsindkomster, hvis det står til Søren Pape.

»I dag får en enlig mor med to børn, før vi taler friplads, godt 19.000 kroner efter skat. Og så er jeg ved at besvime, når folk mener, at det er at kaste børn ud i fattigdom, hvis vi sætter det ned til 17.500 kroner. Det er bagsiden af velfærdssamfundet,« mener han.

Forargelsen i hans stemme er ikke til at tage fejl af. Han vil have et opgør med et samfund, hvor det økonomisk kan svare sig at være på passiv forsørgelse. Alt andet er ligesom at træde på de mennesker, der går på arbejde hver dag, understreger den konservative formand.

Derfor blev jeg konservativ

For Søren Pape er skræmmescenariet, at halvdelen af danskerne bliver gjort til en stor svag gruppe, som ikke kan finde ud af noget selv. Når det er sagt, er han optaget af den konservative grundtanke om, at hjælpe de allersvageste.

»Jeg var åbenbart rablende vanvittig, fordi jeg under valgkampen talte om hjemløse. Det er der jo nul stemmer i. Men der kan vi da tale om bunden i vores samfund. Dem er der ingen store interesseorganisationer, der taler for,« siger Søren Pape og kommer i tanke om, hvorfor han gik ind i politik.

»Vi skal tage hånd om dem, der ikke kan selv. Men vi skal også yde, før vi nyder og svarer enhver sit. Det ligger bare dybt i mig, at det er sådan et samfund, vi skal have,« siger han.