HJULENE RULLER

Pæne lønninger er ingen hindring for at skabe job

Af | @IHoumark

Vi kan sagtens konkurrere med kineserne, polakkerne og tyskerne, selv om vi har pæne lønninger i Danmark. Ny analyse viser, at dansk industris evne til at konkurrere er den bedste i 20 år. Men vi skal stadig holde et vågent øje med lønnen, lyder det fra DI.

Det går godt for de danske industrivirksomheder. Evnen til at konkurrere med udlandet har ikke været bedre i de seneste 20 år. 

Det går godt for de danske industrivirksomheder. Evnen til at konkurrere med udlandet har ikke været bedre i de seneste 20 år.  Foto: Henning Bagger/Scanpix

Mens politikerne op til folketingsvalget taler om vækst, jobskabelse og behovet for at skabe bedre vilkår for erhvervslivet, viser en ny analyse, at en lang række virksomheder i industrien storblomstrer – og det på trods af at de ansatte får en pæn hyre.

Ifølge analysen, som er udarbejdet af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) for Ugebrevet A4, er industriens konkurrenceevne den stærkeste, der er målt de seneste 20 år.

»Dansk industri har en bomstærk konkurrenceevne. Vi har et enormt overskud på betalingsbalancen og et stort overskud på handlen med industrivarer,« siger chefanalytiker i AE Frederik I. Pedersen.

Industriens konkurrenceevne er steget markant siden 2007Udviklingen i den relative lønkvote* siden 1995.
Kilde: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd for Ugebrevet A4. Note: Den relative lønkvote afspejler lønkonkurrenceevnen målt over for udlandet. Jo mere værdi der skabes for lønkronerne i Danmark sammenlignet med udlandet, desto større er den såkaldt relative lønkvote. Bemærk: Tallene før 1998 og for 2014 er beregnet på færre lande på grund af manglende data. Usikkerheden er derfor lidt større i enderne af kurven.

Analysen viser, at industrien samlet set ligger lunt i svinget, når man måler på lønninger og ser på evnen til at slå konkurrenterne i omverdenen. Konkurrenceevnen målt på løn i forhold til udlandet har ikke været bedre siden 1995.

Industriens konkurrenceevne er helt i top. Allan Lyngsø Madsen, cheføkonom, Dansk Metal

I fagforbundet Dansk Metal nikker cheføkonom Allan Lyngsø Madsen genkendende til konklusionen om, at det går rigtigt godt for industrien.

»Industriens konkurrenceevne er helt i top. Vi står med et supergodt udgangspunkt for at koble os på det opsving, som blandt andre den økonomiske samarbejdsorganisation OECD forudser,« siger Allan Lyngsø Madsen.

Ikke alene tallene i analysen fra AE bekræfter, at industrien har stor medvind. Der er også andre indikatorer ifølge Allan Lyngsø Madsen. Han hæfter sig ved to ting:

  • Industriens eksport buldrer derudaf, og eksportvirksomhederne har klaret sig rigtigt godt gennem krisen.
  • Beskæftigelsen i industrien er steget otte kvartaler i træk. Fra 2013 til 2015 er beskæftigelsen steget med 7.300, så vi nu er oppe på 288.000 ansatte i industrien.

Høj løn – ingen hindring

I forhold til mange andre lande får ansatte i dansk industri høje lønninger. Men analysen og mange andre tal viser, at lønningerne ikke er højere, end de kan bære.

»Det er en myte, at lønniveauet i eksport-virksomhederne er for højt,« siger Kristian Weise, som er direktør for centrum-venstre tænketanken Cevea. Han uddyber:

»De ansatte i industriens virksomheder frembringer samlet set meget mere værdi end det, de koster. Det er derfor overordnet set for industrien ikke noget problem, at vi har et pænt lønniveau.«

Industrien bruger forholdsvis mindre på lønUdviklingen i dansk industris lønkvote* fra 1966 til 2014.
Kilde: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd for Ugebrevet A4. Note: Grafen viser, hvor stor en andel lønnen udgør i forhold til den samlede værdi, som virksomhederne skaber.

Cheføkonom Allan Lyngsø Madsen er på linje med Kristian Weise.

»Analysen viser klart, at ansatte i industrien leverer varen, når de er på arbejde. Værdien af det, de producerer, står klart mål med det, de får i løn,« siger Allan Lyngsø Madsen.

Skræmmekampagne

Kristian Weise vurderer, at der er en skæv offentlig debat om niveauet for lønninger i Danmark.

»Når arbejdsgiverne taler om lønningerne i Danmark, er der et element af skræmmekampagne over det. For arbejdsgiverne tager ofte de meste pressede brancher – eksempelvis slagterierne – og bruger dem til at sige, at der er et generelt problem med lønniveauet,« siger Kristian Weise.

Selv om lønningerne i industrien ifølge analysen fra AE er ok for de fleste virksomheder, er det generelle lønniveau langt fra lige meget for industrien. Kristian Weise fra Cevea forklarer:

»Selv om lønniveauet på industriens område er til at leve med for virksomhederne, betyder det ikke, at vi kan være ligeglade med lønningerne. For det har jo også betydning for virksomhederne, hvor meget de skal betale for eksempelvis rengøring, transport af varer og at få bygget nyt.«

»Hvis alt det uden om selve produktionen er dyrt for dem, så trækker det ned i forhold til at klare sig i den internationale konkurrence.«

Retræte-brancher

Hos arbejdsgiverne i organisationen Dansk Industri (DI) glæder man sig over, at det går godt for både industrien og eksporten. Men – og der er et men, påpeger erhvervsøkonomisk chef Morten Granzau Nielsen fra Dansk Industri.

»Vi er gået fra, at det så rigtig skidt ud med konkurrenceevnen til, at den nu ser fornuftig ud. Men bomstærk er den ikke,« siger Morten Granzau Nielsen.

Han peger på, at det ganske vist samlet set går godt i nogle brancher som medicinal- og maskinindustrien. Men andre industrier har det skidt – eksempelvis slagterier og trykkerier.

»En af grundene til vores styrkede konkurrenceevne er, at man i nogle løntunge brancher har afskediget rigtig mange mennesker og flyttet produktion ud. Det styrker statistisk set løn-konkurrenceevnen uden nødvendigvis at stille de øvrige brancher bedre i konkurrencen med udlandet,« forklarer Morten Granzau Nielsen.

Ifølge analysen fra AE er det korrekt, at der er brancher inden for industrien, hvor evnen til at klare sig på verdensmarkedet halter. I analysen tales der om retræte-brancher. Det drejer sig blandt andet om fødevareindustrien (herunder slagterier), trykkerier, papirindustrien samt glas- og betonindustrien.

Morten Granzau Nielsen mener, at det stadigvæk er rigtig vigtigt at holde fokus på de danske lønninger og udviklingen i produktiviteten.

»Man kan ikke bare se på lønnen, hvis man vil vurdere vores evne til at konkurrere med udlandet. Man er også nødt til at se på produktiviteten – altså er vi vores løn værd?« siger Morten Granzau Nielsen og fortsætter:

»Hvis vi skal kunne fastholde attraktive arbejdspladser i Danmark, er det vigtigt at vi hele tiden bliver bedre til at udvikle nye avancerede produkter og serviceydelser, som kan bære en højere pris og dermed kompensere for de forholdsvis høje danske lønomkostninger.«

Råd til gode lønstigninger

I 2017 skal lønmodtagerne og arbejdsgiverne i industrien forhandle nye overenskomster. Hvis industrien også til den tid buldrer af sted med stor eksport og flotte overskud, kan man forestille sig, at smede, industriteknikere og operatører med sindsro vil kunne forlange en pæn lønstigning, vurderer Kristian Weise fra Cevea.

Lønmodtagerne vil kunne bede om en pæn reallønsfremgang. Kristian Weise, direktør, Cevea

»Hvis konkurrenceevnen i industrien fortsætter med at være så god som nu, og industrien fortsat kører med store overskud, så vil lønmodtagerne ved forhandlingerne om ny industri-overenskomster i 2017 kunne møde op med en god portion selvtillid,« siger Kristian Weise og fortsætter:

»Lønmodtagerne vil kunne bede om en pæn reallønsfremgang uden at frygte for, at det vil koste dem job.«

For tidligt at tale om lønkrav

I Dansk Metal ønsker Allan Lyngsø Madsen ikke at kommentere på kommende forhandlinger om overenskomster.

»Det er alt for tidligt at sige noget om, hvordan forhandlingerne om nye overenskomster kommer til at gå i 2017,« siger Allan Lyngsø Madsen og uddyber:

»Lønnen bliver forhandlet på den enkelte virksomhed i størstedelen af industrien, så hvis det går rigtig godt hos en maskinproducent, vil det typisk også afspejle sig i pænere lønstigninger ved de lokale lønforhandlinger end i de virksomheder, hvor det går mindre godt.«

Jeg vil klart advare imod, at man gentager tidligere tiders fejl og giver los på lønningerne. Morten Granzau Nielsen, erhvervsøkonomisk chef, Dansk Industri

Hos arbejdsgiverne i DI ønsker Morten Granzau Nielsen heller ikke at forholde sig til kommende lønkrav. Men han hejser et advarselsflag.

»Jeg vil klart advare imod, at man gentager tidligere tiders fejl og giver los på lønningerne blot ved udsigten til økonomisk optur. Store lønstigninger vil hæmme vores ønske om at få flere i beskæftigelse,« siger Morten Granzau Nielsen.

Tilbageskridt i nullerne

Ifølge analysen fra AE tog industriens konkurrenceevne et stort dyk i nullerne, da dansk økonomi var glohed under VK-regeringen, frem til krisen satte ind i efteråret 2008.

»I løbet af nullerne fra 2000 til 2008 galopperede lønningerne af sted i Danmark, uden at værdiskabelsen i virksomhederne fulgte med i samme takt,« forklarer chefanalytiker i AE Frederik I. Pedersen.

Dansk industri har sammenlignet med konkurrenterne i mange andre lande effektiviseret i en ekstrem grad. Frederik I. Pedersen, chefanalytiker, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Når industrien nu igen kan byde virksomheder på verdensmarkedet skarp konkurrence, skyldes det flere forhold. Blandt andet at mange industri-virksomheder har gennemført barske fyringsrunder.

»Dansk industri har sammenlignet med konkurrenterne i mange andre lande effektiviseret i en ekstrem grad, siden krisen satte ind i 2008. Alene i industrien er der skåret omkring 70.000 job væk,« siger Frederik I. Pedersen.

Analysen ’Stærkeste lønkonkurrenceevne siden 1995’ kan læses her.