Pædagogerne vil tilbage til børnene

Af

Personalet i daginstitutionerne bruger for meget tid på administration, og det går ud over børnene, mener de pædagogiske fagforeninger. Pædagogerne rejser sagen ved overenskomst-forhandlingerne. KL er positivt indstillet.

Når de offentlige arbejdsgivere og det pædagogiske personale næste gang forhandler overenskomst, skal arbejdsgangen i institutionerne kigges efter i sømmene. Pædagogerne vil af med nogle af de administrative opgaver, der er flyttet fra rådhusene ud i den enkelte vuggestue og børnehave. Opgaverne tager for meget tid og går ud over børnene, mener de pædagogiske fagforeninger.

Den nye melding kommer efter, at A4 i sidste uge påviste et dramatisk kvalitetsfald i børnepasningen. En ny analyse viste, at børnene i dag har mellem en tredjedel og en fjerdedel mindre tid sammen med en voksen end for tyve år siden. Faldet skyldes ikke kun, at de officielle normeringer er blevet lidt lavere, men nok så meget, at pædagogerne bruger arbejdstiden på andre opgaver end direkte kontakt til børnene.

»Decentraliseringen er gået for vidt. Der er blevet lagt en række administrative opgaver ud, som personalet slet ikke er uddannet til at løse – for eksempel omkring budgetter og lønbogholderi. Kommunerne har sparet penge på rådhuset, men institutionerne har ikke fået flere ressourcer. Vi vil ved overenskomsten løfte noget af det tilbage til forvaltningen,« siger Bente Sorgenfrey, der er formand for pædagogerne i BUPL.

Også i den anden store pædagogiske fagforening, Pædagogisk Medhjælper Forbund (PMF), er man parat til flytte arbejdsopgaver fra institutionerne til den kommunale forvaltning.

»Jeg er ikke sikker på, at pædagoger og medhjælpere er de bedste til at lave budgettering og lønstyring. Tiden går fra den pædagogiske ledelse af institutionerne,« siger Nanna Højlund, medlem af PMF’s forretningsudvalg.

Socialminister Henriette Kjær (K) opfordrede på baggrund af A4’s analyse pædagogerne til at »gøre op med mødekulturen«. Og den handske tager de gerne op hos pædagogmedhjælperne:
»Selvfølgeligt skal vi gå mødekulturen igennem, det skal man alle steder. Men det er en politikerillusion, at kvaliteten i daginstitutionerne kan hæves alene ved at ændre mødekulturen. Økonomien hænger ikke sammen med, at der er kommet så mange flere børn i institutionerne,« siger Nanna Højlund.

Bente Sorgenfrey er parat til at gå nye veje for at rydde op i arbejdsgangene. Og BUPL er åben over for kommunernes forslag om at slå ledelsen af flere institutioner sammen, hvis det frigør ekstra midler til børnepasningen.

Men hun understreger, at nogle af de nye arbejdsopgaver skyldes noget helt nødvendigt
– for eksempel øget vægt på samarbejde med forældrene.

»Vi er rede til at lave om på mange forhold, men skåret ind til benet handler det om én ting: Penge. Hvis børnene skal have bedre forhold, kræver det, at politikerne prioriterer det og tilfører flere ressourcer til området,« siger BUPL’s førstedame.

Kommunernes Landsforenings (KL) formand, Venstre-borgmesteren Ejgil W. Rasmussen er villig til at kigge på arbejdsopgaverne i institutionerne ved de kommende overenskomstforhandlinger:
»Er balancen tippet i retning af, at der bruges for meget tid på administration, så er vi åbne for ændringer.«

Ejgil W. Rasmussen siger dog, at ledere og souschefer i daginstitutionerne ikke skal regne med, at de skal være sammen med børnene væsentligt mere.
»Deres job er at lede, og med de større institutioner er det vigtigt, at de udfylder den rolle,« siger KL-formanden.

Han afviser umiddelbart også ønsket om flere penge til institutionerne med henvisning til, at kommunernes økonomi er styret af de årlige kommuneforhandlinger. Og med regeringens planer for udviklingen af den offentlige økonomi frem til 2010 er der ikke lagt op til, at der skal bruges flere penge per barn i daginstitutionerne.