EN GOD START?

Pædagoger og lærere advarer om integrations-svigt

Af | @LaerkeOeland

Der mangler en overordnet plan for integrationen og ensartede standarder på tværs af kommunerne. Sådan lyder det fra lærernes og pædagogernes fagforbund, som frygter problemer, når omkring 15.000 flygtningebørn skal rustes til livet i Danmark.

Det kan være afgørende for integrationen af flygtningebørn, om de havner i den ene eller den anden kommune. »Der er nærmest 98 forskellige løsninger, og jeg savner, at regeringen fremlægger en plan for, hvordan skoler og daginstitutioner skal løse opgaven,« siger BUPL-formand Elisa Bergmann. 

Det kan være afgørende for integrationen af flygtningebørn, om de havner i den ene eller den anden kommune. »Der er nærmest 98 forskellige løsninger, og jeg savner, at regeringen fremlægger en plan for, hvordan skoler og daginstitutioner skal løse opgaven,« siger BUPL-formand Elisa Bergmann. 

Foto: Scanpix/Claus Fisker

14.960 flygtningebørn. Så mange kommer i løbet af året ud i kommunerne, hvor omkring 9.000 skal i skole og næsten 6.000 begynder i daginstitution. Det er KL's forventning til 2016.

Men det er vidt forskelligt, hvordan kommunerne håndterer den opgave. I nogle kommuner opretter de modtageinstitutioner, mens børnene i andre kommuner kommer direkte ud i de almindelige børnehaver.

Men som situationen er nu, er det ikke realistisk, at det vil lykkes. Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening

Sprogundervisningen kan svinge fra otte til 18 lektioner om ugen, og nu har kommunerne fået lov til at slække på reglerne for, hvor mange børn der må være i en modtageklasse.

(Se rettelse nederst i artiklen, red.).

Men når der ikke er nationale standarder, kommer den enkelte kommunes mere eller mindre pressede økonomi til at lægge niveauet, og det er opgaven for vigtig til, lyder det fra pædagogernes og lærernes fagforbund.

»Lykkes det ikke at give flygtningebørnene en god start på deres nye liv i Danmark, så bliver udfordringerne med at integrere dem i samfundet meget større om et par år,« siger Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening.

Omvendt mener han, at mange af dem kan blive en kæmpe gevinst for Danmark, hvis vi investerer i at gøre dem til unge mennesker, der kan bidrage til samfundet.

»Men som situationen er nu, er det ikke realistisk, at det vil lykkes,« siger han.

Derfor må regeringen på banen. Ikke kun med flere penge,  men også med en national handleplan for integration, mener pædagogernes fagforbund, BUPL.

»Der er nærmest 98 forskellige løsninger, og jeg savner, at regeringen fremlægger en plan for, hvordan skoler og daginstitutioner skal løse opgaven,« siger formand Elisa Bergmann. 

Det er fuldstændig vilkårligt fra kommune til kommune, hvordan den her opgave bliver forvaltet. Hanne Pontopidan, formand for Uddannelsesforbundet

8 eller 18 lektioner

Skal de syriske flygtningebørn og unge have en chance for at få en uddannelse og et arbejde i fremtiden, så er alle enige om, at det er en forudsætning, at de lærer at tale dansk.

Også her er det helt afgørende, om de ender på den ene eller den anden side af kommunegrænsen, oplever Hanne Pontopidan, der er formand for Uddannelsesforbundet, som blandt andet organiserer lærerne på sprogcentrene.

»Det er fuldstændig vilkårligt fra kommune til kommune, hvordan den her opgave bliver forvaltet,« siger hun.

Hvis en asylansøger skal ind på en ungdomsuddannelse, er det et krav, at han har bestået det forløb, der hedder 'Danskuddannelse 2'. Og chancen for at bestå varierer meget fra kommune til kommune.

Mens man i nogle kommuner får 18 lektioner om ugen, skal man i andre kommuner ikke regne med mere end 8 lektioners danskundervisning om ugen, oplyser Uddannelsesforbundet.

»Det er et stort problem, og derfor mener vi, at der er brug for at rulle nationale standarder ud over det her,« siger Hanne Pontopidan.

Et minimumstimetal på danskuddannelserne og en ensartet økonomi i sprogcentrene er en forudsætning for, at de mange nytilkomne skal blive i stand til at tage en uddannelse og forsørge sig selv på sigt.

Hanne Pontoppidan er bange for, at vi er ved at gentage fejlen fra 1970'erne, hvor mange tyrkiske gæstearbejdere ikke modtog egentlig danskundervisning, og derfor aldrig kom til at mestre sproget.

»Det er ikke lykkedes os på 40 år at rette op på den fejl. Har vi lyst til at prøve det igen,« spørger hun.

Pil ikke ved modtageklasserne

Mens sprogcentrene selv bestemmer, hvordan de tilrettelægger danskundervisningen, har alle folkeskoler indtil nu skulle følge de samme regler.

Flygtningebørnene starter i en modtageklasse, hvor de skal have lige så meget undervisning som andre børn på det samme klassetrin, og der må maksimalt være 12 elever i klassen.

Som det er nu, skal hver kommune opfinde den dybe tallerken. Elisa Bergmann, formand for BUPL

De regler er KL og finansminister Claus Hjort Frederiksen netop blevet enige om at slække på, for at det ikke skal være så stor en belastning for kommunernes økonomi.

Men det er en rigtig dårlig idé, mener Danmarks Lærerforening.

»Hvis man sidder med en gruppe flygtningebørn, som hver især har nogle  store vanskeligheder, så skal man ikke bare stuve flere sammen i klasselokalet,« siger Anders Bondo Christensen.

Han er glad for de nationale standarder for modtageklasserne, og sådan nogle burde der også være for modtagelsen af flygtningebørnene ude i daginstitutionerne, mener BUPL.

»Som det er nu, skal hver kommune opfinde den dybe tallerken, og det er der ikke nogen grund til. Jeg mener, vi kan gøre det bedre end det,« siger Elisa Bergmann.

I nogle kommuner har de deciderede modtageinstitutioner, hvor flygtningebørnene er i tre til fire måneder, indtil de er klar til at komme ud i de almindelige daginstitutioner.

»Her har pædagogerne mulighed for at give børnene intensiv sprogtræning og den vigtige omsorg, som de har brug for,« fortæller hun.

I andre kommuner modtager daginstitutionerne bare flygtningebørn, uden der følger ekstra ressourcer eller kompetencer med.

»Jeg har endda hørt skrækeksempler på familier, der skulle aflevere deres barn i børnehave fra den ene dag til den anden, fordi de selv skulle i gang med et sprogkursus,« siger hun.

Hvis kommunerne ikke opretter modtageinstitutioner, er det vigtigt, at der bliver lavet en handleplan for, hvordan opgaven skal løses, som tager højde for barnets tarv, mener BUPL.

»Jeg synes, vi har brug for både en national og kommunal handleplan, så man i hver kommune ved helt præcist, hvem der gør hvad. Det er også nødvendigt med en systematik, hvis vi skal være sikker på at bruge vores velfærdskroner bedst,« siger Elisa Bergmann.

Hun opfordrer regeringen og KL til at have fokus på, hvordan kommunerne løfter opgaven med de mange flygtningebørn, når de skal forhandle kommunalaftale til sommer.

Selvom vi har en bred viden om børn med særlige behov, så er mange pædagoger ikke klædt godt nok på til at håndtere flygtningebørnene, der jo kommer med deciderede traumer. Elisa Bergmann, formand for BUPL

Mangler efteruddannelse

Pædagogerne og lærerne har ikke bare brug for klare retningslinjer for, hvordan de skal håndtere de mange flygtningebørn, der kommer ud i skolerne og daginstitutionerne. De har også brug for efteruddannelse.

»Selvom vi har en bred viden om børn med særlige behov, så er mange pædagoger ikke klædt godt nok på til at håndtere flygtningebørnene, der jo kommer med deciderede traumer,« siger Elisa Bergmann.

Derfor har BUPL i samarbejde med Dansk Flygtningehjælp arrangeret kurser for deres medlemmer i flere byer, hvor de bliver undervist i, hvad flygtningebørnene har været igennem, og hvad de skal være særligt opmærksomme på.

»Men det er jo ikke nok. Kommunerne bliver nødt til at tage ansvar og sørge for, at alle, der har med de her børn at gøre, får den viden,« siger hun.

I Danmarks Lærerforening arbejder de på at skabe et lignende tilbud til lærerne.

»Vi skal være på forkant med situationen, for hvis man som lærer ikke har den viden, der skal til, kan det blive en meget vanskelig opgave,« siger Anders Bondo Christensen.

Han opfordrer kommunerne til at give alle lærere mulighed for at deltage i kurset.

»For det er ikke kun lærerne i modtagerklasserne, der skal tackle det her. Eleverne bliver jo sluset ud i den almindelige undervisning, og der skal lærerne også kunne give dem en god undervisning,« siger han.

 

Rettelse 20. januar: Ændring af reglerne for modtageklasser er endnu ikke gennemført. KL har ønsket at lave større modtageklasser, og finansminister Claus Hjort (V) har udtalt at dette er et fornuftigt bud. Ændringen er dog ikke gennemført men skal indgå  i forhandlinger mellem stat og kommuner senere i januar.