SKOLIFICERING

Pædagoger: Grotesk at gøre skoleleder til vores chef

Af

Det går ud over den pædagogiske faglighed og dermed børnene, når skoleledere på Lolland fremover skal være overordnede chefer for både skoler og daginstitutioner. Sådan lyder kritikken fra BUPL, der frygter, at tendensen vil brede sig til andre kommuner. Forfejlet kritik, mener kommunen.

»Hvert tredje barn på Lolland er udsat. Når man med den viden i baghovedet vælger at sætte fire skoleledere i spidsen for hele daginstitutionsområdet, så prioriterer man helt forkert. De ved ikke, hvad der er bedst for et barn i 0-6 års alderen,« siger Anja Wollesen, der er næsteformand for BUPL på Lolland.

»Hvert tredje barn på Lolland er udsat. Når man med den viden i baghovedet vælger at sætte fire skoleledere i spidsen for hele daginstitutionsområdet, så prioriterer man helt forkert. De ved ikke, hvad der er bedst for et barn i 0-6 års alderen,« siger Anja Wollesen, der er næsteformand for BUPL på Lolland.

Foto: Claus Bech/Scanpix

Lollands vuggestuer og børnehaver får fremover en skoleleder som chef. Det står klart efter at kommunen har valgt at lave et fælles hold af fire skole- og daginstitutionschefer, som skal være overordnede chefer for alle skoler, SFO’er, børnehaver og vuggestuer i kommunen.

Men fordi alle fire nye chefer har baggrund som skoleledere, møder beslutningen hård kritik fra pædagogernes fagforening, BUPL.

»Det er en grotesk beslutning. Det er enormt vigtigt, at man sikrer en flerfaglig ledelse i kommunerne. Når man vælger at sætte skoleledere i spidsen for daginstitutionerne, går man i den stik modsatte retning. Lolland kommune underkender fuldstændig betydningen af pædagofaglig ledelse,« siger formand for BUPL’s Lederforening, Sanne Lorentzen.

Hun er bekymret for, om man fremover vil se flere lignende eksempler.

»Det er en bekymrende udvikling, hvis man, som man har gjort det på Lolland, vælger at se bort fra vigtigheden af samarbejdet mellem forskellige faggrupper, også når det handler om ledelse. Jeg er nervøs for, at man i flere kommuner vil ende med, at det alene bliver én faglighed, som kommer til at løbe med ansvaret for hele børneområdet,« siger Sanne Lorentzen.

Jeg køber ikke præmissen om, at man kun kan være en god leder for et område, som man selv er uddannet indenfor. Thomas Knudsen, kommunaldirektør i Lolland Kommune

De bedst kvalificerede

Men sådan skal chefvalget ikke tolkes, lyder det fra kommunaldirektør i Lolland kommune, Thomas Knudsen. Valget om at sætte skoleledere i spidsen for kommunens dagtilbud handler ene og alene om, at de fire skoleledere er de bedst kvalificerede til at løse opgaven med at lede hele skole- og daginstitutionsområdet.

»Vi ændrer strukturen for at sikre en bedre sammenhæng på 0-18 års området for hele kommunen, og det er disse fire chefer, de bedste til at gøre,« siger Thomas Knudsen.

Han forklarer, at kommunen ikke har ændret på, at der fortsat skal være en selvstændig ledelse på de enkelte skoler, børnehaver og vuggestuer, som afspejler fagligheden. Det nye er, at de lokale institutionsledere fremover skal referere til folk, der alene har skolebaggrund.

»At vi tilfældigvis er endt i en situation, hvor alle de fire nye driftschefer kommer med en baggrund som skoleledere, skal ikke ses som en nedprioritering af det pædagogiske arbejde. Det vil stadig fylde lige så meget,« siger Thomas Knudsen.

De skal hoppe på gulvet for at lære at tælle, de skal kaste med bold for at udvikle deres motorik, og de skal tegne for at lære at skrive. Lejf Moos, forsker i pædagogisk sociologi, Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse

Kan ikke spille bold

Den forklaring preller af hos pædagogerne på Lolland. De mener, at valget underkender pædagogernes faglighed.

»Når pædagogerne og den pædagogiske leder ude i de enkelte institutioner ikke længere får en øverste chef, som forstår deres fag, mister de én at spille faglig bold op ad for at nå frem til de bedste løsninger i fællesskab. Man kan frygte, at der ikke vil blive lyttet til argumenter fra pædagogernes side af,« siger formand for BUPL’s Lederforening, Sanne Lorentzen.

Næstformand for BUPL på Lolland, Anja Wollesen, mener desuden, at beslutningen risikerer at gå ud over det enkelte barns tarv.

»Hvert tredje barn på Lolland er udsat. Når man med den viden i baghovedet vælger at sætte fire skoleledere i spidsen for hele daginstitutionsområdet, så prioriterer man helt forkert. De ved ikke, hvad der er bedst for et barn i 0-6 års alderen,« siger Anja Wollesen.

Hun understreger, at hun ikke kender de fire nye chefer personligt, og at det meget vel kan være, at de er dygtige ledere. Men det er ifølge Anja Wollesen et problem, at man totalt har fravalgt ledere med pædagogisk erfaring til de nye chefposter.

»Det vil gå ud over børnene i sidste ende, fordi skoleledere helt naturligt vil se anderledes på tingene end en leder med pædagogisk baggrund. Det kan eksempelvis være i situationer, hvor der skal tages særligt hensyn til bestemte børn. Det hensyn kan drukne i andre mål og visioner for området, hvis en skoleleder står i spidsen for det,« siger hun.

Jeg mener ikke, at vi fra Christiansborg skal gå ind og blande os i, hvordan de enkelte kommuner vælger at organisere deres ledere. Anni Matthiesen, børne- og uddannelsesordfører (V)

'Skolificering'

Forsker i pædagogisk sociologi på Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse, Lejf Moos, forstår godt, at pædagogerne er bekymrede over kommunens valg. Han ser det som et udtryk for et øget fokus på læring også blandt de mindste børn - med et andet ord kaldet skolificering.

»Når pædagogerne bliver udelukket fra at være en del af den øverste ledelse, bliver de også udelukket fra at have indflydelse på, hvad der skal prioriteres på daginstitutionsområdet. Det er en bekymrende udvikling, som jeg vil betegne som en del af den skolificering, vi ser på hele børneområdet,« siger Lejf Moos og uddyber:

»Skolificeringen indebærer, at børnene altid skal gøre noget af en grund. De skal hoppe på gulvet for at lære at tælle, de skal kaste med bold for at udvikle deres motorik, og de skal tegne for at lære at skrive. Den holdning kan man godt frygte bliver mere udbredt, hvis det bliver skoleledere frem for pædagoger, der skal lægge linjen i den enkelte daginstitution,« siger Lejf Moos. 

Samme bekymring lyder fra BUPL, der ikke mener, at skoleledere er de rette til at foretage prioriteringer i kommunens vuggestuer og børnehaver.

»Nu skal fire skoleledere lave politiske indstillinger til beslutninger på vegne af hele området til kommunaldirektøren. Jeg kan godt frygte, at det kommer til at betyde, at deres prioriteringer kommer til at handle mere om læring end om leg,« siger Anja Wollesen, næstformand for BUPL Lolland

Fylder læringsmål for meget?

Politisk har det også været en diskussion i mange år, om læringsmål fylder for meget i de helt små børns hverdag. Derfor skaber valget af skoleledere, som ledere for også vuggestuer og børnehaver, bekymring hos SF’s børne- og undervisningsordfører, Jacob Mark.

»Det er er dårlig idé, for der er jo forskellige kvalifikationer og kompetencer i spil, når man ser på henholdsvis dagtilbudsområdet og skoleområdet. En skoleleder er ikke nødvendigvis kvalificeret eller uddannet til at vide præcis, hvordan man laver gode vuggestuer og børnehaver. Jeg kan godt blive bekymret for kvaliteten, hvis man som pædagog og pædagogisk leder får en øverste chef, som kommer med en helt anden faglighed. Det virker som en uigennemtænkt beslutning,« siger Jacob Mark.

Omvendt er bekymringen ikke til stede hos Venstre, hvor børne- og uddannelsesordfører Anni Matthiesen ikke kan se et problem med at sætte skoleledere i spidsen for daginstitutionerne.

»Jeg mener ikke, at vi fra Christiansborg skal gå ind og blande os i, hvordan de enkelte kommuner vælger at organisere deres ledere. Det er kommunernes ansvar at vælge, hvad de mener er den rette løsning,« skriver Anni Matthiesen i en mail til Ugebrevet A4.

Og den løsning mener kommunaldirektør i Lollands kommune, Thomas Knudsen, at de har fundet i valget af de fire skoleledere.

»Jeg køber ikke præmissen om, at man kun kan være en god leder for et område, som man selv er uddannet indenfor. Hvis man mener det, mener man jo, at man alene kan definere god ledelse ud fra et bestemt uddannelsesforhold. Det synes jeg er forkert,« siger kommunaldirektør i Lolland Kommune, Thomas Knudsen.