På vej mod EU-bunkeafstemning

Af

ANALYSE Statsminister Anders Fogh Rasmussen arbejder frem mod historisk EU-afstemning næste år. Vælgerne skal ikke blot stemme ja eller nej til forfatningstraktaten, men formentlig sætte hele fire krydser, der også afgør EU-forbeholdenes skæbne. Et usædvanligt parløb mellem Fogh og SF’s leder Holger K. Nielsen skal sikre ja-siden større bredde og berolige de EU-forsigtige vælgere.

På onsdag sættes gang i en proces, der i løbet af få måneder vender op og ned på ti års dansk Europapolitik. Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) mødes med de socialdemokratiske og radikale topfolk. Her vil regeringen for første gang løfte sløret for, hvordan den gordiske EU-knude hugges over, og fremlægge skitsen til en protokol, der skal gøre den kommende forfatningstraktat forenelig med de danske EU-forbehold.

Regeringens mål er imidlertid ikke blot, at forbeholdene skrives ind i den nye traktat. Meget tyder på, at danskerne til næste år også skal stemme om forbeholdenes videre fremtid.

citationstegnDanskerne vil i et afdæmpet toneleje blive bedt om at afgøre, hvorvidt vi skal være fuldt og helt med i EU – eller opretholde en reservation eller to. Det tunge læs i kampagnen skal trækkes af partierne, ikke af regeringen, lyder rationalet i kredsen omkring statsministeren.

Resultatet bliver en »smørrebrødsseddel«, hvor vælgerne på samme dag skal sætte fire krydser og sige ja eller nej til både forfatningstraktaten og hvert af de tre EU-forbehold.

Det konkluderer Ugebrevet A4 efter samtaler med centrale politikere og embedsmænd. Den endelige beslutning tages først til december, når EU ifølge køreplanen er færdig med regeringskonferencen om forfatningstraktaten. Men hos statsministeren peger pilen i retning af en bunkeafstemning, og der vil på Christiansborg være bred opbakning til denne løsning – hos radikale af lyst, hos socialdemokraterne af nød.

Op af skyttegravene

Forbeholdene har været fast inventar i dansk politik de seneste ti år. Under SR-regeringen var det i særlig grad Venstre-folk og konservative, der slog på tromme for at fjerne forbeholdene. Efter regeringsskiftet i 2001 er afskaf-forbeholdene-staffetten blevet overtaget af de radikale og Socialdemokraterne.

Umiddelbart kan diskussionen om forbeholdene virke som en politisk skyttegravskrig: Masser af kanontorden, uden at fronterne bevæger sig. Men nøgleaktørerne på Christiansborg og i de centrale ministerier er enige om, at skyttegravkrigen i løbet af kort tid bliver til en dramatisk bevægelseskrig. Den kommende forfatningstraktat i EU presser hele det juridiske korthus, som de danske forbehold bygger på, samtidig med, at Irak-krigen har skabt en ny sikkerhedspolitisk dynamik i EU.

Mest skelsættende er ændringerne af det retspolitiske forbehold. Her foreslår forfatningsudkastet, at langt større dele af samarbejdet flyttes fra det mellemstatlige samarbejde mellem EU-landene til det overstatlige niveau, hvor Danmark på grund af forbeholdet ikke kan være med. Ifølge et notat fra Udenrigsministeriet betyder det, at Danmark i løbet af kort tid vil stå uden for det europæiske politisamarbejde – Europol – og at det bliver meget problematisk at deltage i den fælles indsats imod terrorisme.

Derudover peger Udenrigsministeriets jurister på en anden dramatisk følge, nemlig at Danmark i grelle tilfælde kan blive udelukket fra dele af det hidtidige EU-samarbejde – for eksempel det indre marked og miljøpolitikken. Forfatningstraktaten opererer nemlig med en ny type fælles EU-minimumsstraffe, som angiveligt kolliderer med Danmarks retlige forbehold.

Notatet har udløst betydelig irritation i Statsministeriet. Her lyder vurderingen, at Udenrigsministeriet overfortolker følgerne af forbeholdene. Det samme er vurderingen hos ledende SF’ere. Udenrigsministeriet presser politikerne til at opgive forbeholdene ved at overfortolke deres betydning, lyder analysen. Derimod er S og R bestyrket i ønsket om at ekspedere forbeholdene hen, hvor peberet gror. Retsforbeholdet er »en kræftsvulst, der breder sig ind over hele det danske EU-medlemskab«, siger en top-socialdemokrat.

Hvorom alting er, sender forbeholdene Danmark uden for de næste års afgørende europæi-ske dynamik. Det gælder også sikkerhedspolitisk, hvor EU står i spidsen for fredsoperationer i Makedonien og Congo. Irak-krigen har gjort det klart, at Europa må påtage sig en større forsvarspolitisk rolle i takt med, at USA orienterer sig imod andre himmelstrøg. Og det støder frontalt sammen med det danske forbehold.

Afdæmpet toneleje

Den nye debat om forbeholdene er af flere grunde ubekvem for statsminister Anders Fogh Rasmussen. Et opgør med forbeholdene er godt nok en af Venstres gamle mærkesager. Men Fogh har også forsikret, at der ikke bliver slækket på den danske udlændingepolitik, som er betydelig skrappere end de fælles regler, der er på vej i EU. Den skrappe udlændingepolitik skal også i næste valgkamp være et af Venstres slagnumre.

Samtidig presser det konservative regeringsparti på for et hurtigt opgør med forbeholdene – det samme gør S og R. Derimod har Fogh blikket stift rettet imod det brede lag af knap så EU-begejstrede vælgere, der står et sted mellem V og S og bliver afgørende for næste folketingsvalg.
Kredsen omkring statsministeren har overvejet flere veje ud af det europa-politiske minefelt: Kunne det retspolitiske forbehold sættes til afstemning, uden at Fogh anbefalede at ophæve det? Kunne forbeholdet »skæres over«, så det fortsat omfattede asyl- og indvandringspolitik, men ikke fælles-europæisk indsats imod terrorisme og kriminalitet?

Disse modeller er dog lagt til side igen. I stedet går overvejelserne i retning af en bunkeafstemning, hvor vælgerne på samme dag tager stilling til forfatningstraktaten og de tre forbehold – over for euroen, forsvaret og overnational retspolitik. En særlig konstruktion skal sikre, at Folketinget fortsat bevarer suveræniteten på asyl- og indvandrerpolitikken, når Danmark skipper det retspolitiske forbehold.

Inderkredsen omkring Fogh ser flere fordele ved en bunkeafstemning. Debatten om forfatningstraktaten bliver bredere og mere politisk. Det vil ikke kun handle om de nye spilleregler i forfatningstraktaten – præsident, udenrigsminister, antallet af kommissærer med videre – men om Danmarks placering i Europa. Det vil stå klart, at Danmark ved et nej til forfatningstraktaten ikke kan få endnu flere forbehold, men er på vej ud på sidelinjen.

Samtidig vil Fogh lægge op til en pragmatisk debat om, hvorvidt vi er bedst tjent med at droppe EU-forbeholdene. Statsministeren vil ikke gentage tidligere regeringers skræmmekampagner, der sled på forholdet til vælgerne. Danskerne vil i et afdæmpet toneleje blive bedt om at afgøre, hvorvidt vi skal være fuldt og helt med i EU – eller opretholde en reservation eller to. Det tunge læs i kampagnen skal trækkes af partierne, ikke af regeringen, lyder rationalet i kredsen omkring statsministeren.

Parløb med SF

Hensynet til de EU-forsigtige vælgere har bragt Fogh i et usædvanligt parløb med SF. Folkesocialisternes Holger K. Nielsen har været til flere møder i Statsministeriet, og nye kontakter er på vej. Fogh lægger mindst lige så stor vægt på SF som på S og R, der i sidste ende alligevel stemmer ja.

Det nye parløb har helt naturlige grunde. SF og Venstre er fra hver sit udgangspunkt havnet på den pragmatiske midte i det nye europa-politiske landkort. Venstre har lagt Ellemanns blå-gule EU-sokker på hylden til fordel for et mere snusfornuftigt ja til EU. På den anden side har Holger K. målbevidst flyttet SF ud af årtiers EU-modstand. Især Irak-krigen betød et kvantespring.

Debatten forud for krigen gjorde det klart for mange folkesocialister, at kun »det gamle Europa« omkring EU's kernelande for alvor kan træde op imod det mere selvrådende USA.

Mens SF stemte nej til Amsterdam-traktaten og euroen, satser Holger K. nu på et »ja«. Det regnes slet og ret for udsigtsløst at sige nej til det nye EU, som med 25 medlemslande samler hele Europa. Centrale folkesocialister vurderer, at partiformanden får støtte fra to tredjedele, når SF gør regnebrættet op på et ekstraordinært landsmøde efter regeringskonferencen.

Et ja fra SF kan få stor betydning i kampagnen omkring forfatningstraktaten, som indeholder en række varme kartofler i dansk debat – EU-præsident, fælles udenrigsminister, turbo på integrationen med videre. Med SF’s opbakning kan nej-siden isoleres til yderfløjene – Dansk Folkeparti og Enhedslisten. Erfaringer fra tidligere kampagner viser, at der især lyttes opmærksomt til SF fra de tvivlende socialdemokratiske vælgere.

For regeringen og ja-siden indebærer en forståelse med SF også mere håndfaste fordele. Der skal under alle omstændigheder ryddes op i de »utilsigtede bivirkninger« af det retspolitiske forbehold, som kan svække Danmark på afgørende områder som miljø, det indre marked med videre. Det vil SF gerne hjælpe til med. Her deler SF-toppen analyse med statsministeren: At dét aldrig har været meningen med forbeholdene.

citationstegnFogh og Lykketoft er på det rene med, at de i denne sag må overvinde al gensidig mistillid og finde fælles fodslag. De to topledere har aftalt, at ingen af dem melder ud offentligt, før de har en fælles forståelse.

Samtidig vil SF – måske – skippe forsvarsforbeholdet. Folkesocialisterne ser gerne, at Danmark deltager i de fredsskabende og humanitære militæraktioner, som bliver EU's hovedopgave i årene fremover. Derimod er SF, ligesom de fleste andre danske partier, imod en egentlig Europahær. En vej ud kan være en aftale om, at Danmarks deltagelse i en egentlig Europahær kun kan ske ved en ny folkeafstemning. Det er en af de modeller, som Holger K. og Fogh i øjeblikket undersøger.
Derimod vil SF formentlig være på nej-siden, når det gælder de to sidste forbehold – euroen og det retspolitiske samarbejde.

De nye europæere

Socialdemokrater og radikale er i dag den europæiske fortrop i dansk politik. De to partier ønsker et opgør med forbeholdene samtidig med folkeafstemningen om forfatningstraktaten. Det er umuligt at føre en ordentlig kampagne for forfatningstraktaten, når de væsentligste ændringer ikke omfatter Danmark på grund af forbeholdene, lyder analysen i de to tidligere regeringspartier.

De radikale er optaget af »smørrebrødssedlen«, hvor der på en gang stemmes om både forfatningstraktat og de tre forbehold. Socialdemokraterne vil gå endnu mere håndfast til værks. Analysen i S-toppen er, at forbeholdene er en sådan hæmsko for Danmarks placering i EU, at de må væk – ellers kan Danmark lige så godt træde ud af samarbejdet.

Ledende socialdemokrater er fascineret af den såkaldte »Big Bang«-afstemning, hvor den kommende folkeafstemning reelt bliver et valg mellem et ja til forfatningstraktaten uden forbehold – eller et farvel til EU. »Big Bang« var også længe en af de fortrukne modeller i Statsministeriet og Udenrigsministeriet, men i dag lyder analysen, at risici er alt for store.

Ingen er dog i tvivl om, at udspillet er Foghs. Lægger han sig fast på en »smørrebrødsseddel«, vil S ikke kunne gøre andet end at sige ja. Fogh og Lykketoft er på det rene med, at de i denne sag må finde fælles fodslag. De to topledere har aftalt, at ingen af dem melder ud offentligt, før de har en fælles forståelse.

Onsdagens møde mellem regeringen, socialdemokrater og radikale bliver starten på et intensivt forløb. Når EU's regeringskonference begynder til oktober, vil de danske forhandlere møde frem med et mandat, der bygger på bred enighed mellem de fire gamle EU-bærende partier. SF vil på papiret stå uden for det pæne selskab, men bliver under hånden taget i ed.

Alle er klar over udfordringen. Et ja til forfatningstraktaten er svært, men afgørende for Danmarks fremtid i Europa.