På job som syv-årig

Af

Det er ikke spor for tidligt at komme ud på arbejdsmarkedet, når man går i første klasse, fastslår skoleleder Henrik Berggren på Nørremarksskolen i Vejle. Her er alle elever adopteret af en virksomhed, som de følger tæt gennem hele folkeskolen og besøger tre gange årligt.

Hvorfor skal et barn på syv år tilknyttes en virksomhed?

»Vi forbereder barnet på livet efter skolen. Før i tiden løb børn mere ind og ud hos bageren og smeden eller på bondegården, hvor de fik et indblik i, hvad arbejde gik ud på. I dag er børn på afstand af arbejdsmarkedet. Deres eneste kendskab er, hvad forældrene fortæller fra deres eget job. Og en stor gruppe indvandrerbørn får ikke ret meget at vide derhjemme, som ruster dem til arbejdslivet. Nogle kender måske kun jobmarkedet fra et rengøringsjob eller har ikke noget job. Derfor må skolen træde til og hjælpe.«

Er det ikke lidt tidligt at komme ud på arbejdsmarkedet?

»Ungerne elsker det, for dem er det ren leg. Og de voksne på virksomhederne synes også, at det er sjovt, når de først er kommet sig over den første skræk for, om de nu kan styre deres nye, unge medarbejdere.«

Skal små børn ikke koncentrere sig om at lære at læse og skrive i stedet for at gå på arbejde?

»De skal naturligvis også lære at læse og skrive, men det kan de kun, hvis vi hele tiden pirrer deres nysgerrighed ved at introducere dem til andre ting end stilehæfter. Selv de mindste elever skriver fantastiske rapporter om deres erhvervspraktik på virksomhederne, selv om de kun lige har lært alfabetet. Det motiverer dem langt bedre til at lære nyt og mere end traditionel »røv til bænk-undervisning«.«

Hvad lærer de mere konkret af at komme ud på en arbejdsplads i så ung en alder?

»De lærer at henvende sig til nogen, de ikke kender, og de får et bredere beslutningsgrundlag, når de senere i skoleforløbet skal tænke over, hvad de selv vil arbejde med. Så har de jo prøvet at rede senge på et hotel eller at lave mad, og den viden husker de. Og måske allervigtigst: De får at vide ude på virksomheden, at det er smart at tage en uddannelse. Det virker meget mere overbevisende, når det ikke kun er os på skolen og deres mødre, der fortæller dem det.«

Hvad synes forældrene om, at deres små poder adopteres af en virksomhed?

»De bakker 100 procent op. Det er meget populært, også blandt forældre til elever i de mindste klasser. Faktisk er det her et salgsargument for skolen. Vi blev tidligere fravalgt af mange danske familier, men nu får vi henvendelse fra flere og flere danske forældre, der vil have deres børn ind på vores skole, netop fordi vi har projekter som det her.«

Er det ikke galt at gøre folkeskolen til en erhvervsuddannelse?

»Det er der slet ikke tale om. De her besøg finder sted tre gange om året. Men for øvrigt forpligter skolernes læseplaner os til at give elever erhvervsuddannelse helt ned fra første klasse.«

Virksomhederne mangler jo arbejdskraft. Skulle arbejdsgiverne ikke snarere sendes i erhvervspraktik på skolerne?

»Jo. De burde i hvert fald komme ud på skolerne og se, hvilken organisation det er, der leverer arbejdskraft til dem senere. Mange erhvervsledere har stor respekt for skolernes arbejde, men jeg møder desværre også stadigvæk i dagligdagen erhvervsledere, der ikke har respekt for, at skoler også er virksomheder med ledelse og forstand på begreber som konkurrence og bundlinje.«

Kan du anbefale andre skoler at følge jeres eksempel?

»Ja, jeg håber, det spreder sig til hele Danmark. Der er meget forebyggelse og integration i det her. Tilknytningen til en virksomhed gennem skoletiden gør det til en naturlig ting for vores elever, at man skal have et job, og hvis man kommer træt hjem fra en arbejdsplads, laver man ikke ballade.«