VIDENSSAMFUND?

På hver sjette arbejdsplads er der nul uddannelse

Af | @IHoumark

En undersøgelse blandt tillidsrepræsentanter hos 3F afslører, at tusindvis af medarbejdere aldrig får så meget som et kursus eller anden form for uddannelse. Det er stærkt bekymrende både for den enkelte og for virksomhederne, mener 3F. Dansk Industri er »mindre bekymret.«

Kokke er blandt de faggrupper, som sjældent får efteruddannelse. De har i stedet tradition for at bruge jobskifte som efteruddannelse, eksempelvis ved at gå fra en steak-restaurant til en fiske-restaurant og på den måde lære noget nyt.

Kokke er blandt de faggrupper, som sjældent får efteruddannelse. De har i stedet tradition for at bruge jobskifte som efteruddannelse, eksempelvis ved at gå fra en steak-restaurant til en fiske-restaurant og på den måde lære noget nyt.

Foto: Scanpix/Betina Garcia

Forestil dig, at du år ud og år ind passer dit arbejde. Men du får aldrig uddannelse, så du bliver klædt bedre på til jobbet. Efterhånden oplever du, at dine fagfæller på andre arbejdspladser er langt mere på omgangshøjde med nutidens krav og er mere attraktive i arbejdsgivernes øjne.

Sådan er det for tusindvis af lønmodtagere. De må kigge langt efter kurser, intern oplæring eller andre tiltag, der kan gøre dem klogere på jobbet. Det fremgår af en ny undersøgelse, som Analyse Danmark har gennemført for fagforbundet 3F.

Vi er stærkt bekymret over de arbejdspladser, hvor der ikke foregår nogen organiseret uddannelse. Søren Heisel, forbundssekretær i 3F

I undersøgelsen fortæller 1.309 tillidsrepræsentanter fra 3F om forholdene på deres arbejdsplads. Deres oplysninger er interessante, for de er fordelt på mange typer af arbejdspladser og brancher.

I undersøgelsen er der spurgt ind til, hvad der foregår af uddannelse på arbejdspladsen. Blandt andet om der er lærlinge, efteruddannelse, intern uddannelse eller sidemandsoplæring. På hver sjette arbejdsplads svarer tillidsrepræsentanten imidlertid:

»Min arbejdsplads gør ingenting for at uddanne medarbejdere.«

Når det er meldingen fra hver sjette arbejdsplads, betyder det omregnet, at der er tusindvis af lønmodtagere, som ikke kommer i nærheden af efteruddannelse. Det er virkelig noget skidt, mener Søren Heisel, som er forbundssekretær i 3F.

»Vi er stærkt bekymret over de arbejdspladser, hvor der ikke foregår nogen organiseret uddannelse,« siger Søren Heisel, og uddyber:

»Hvis man som ansat ikke løbende efteruddannes, bliver det sværere at få job andre steder. Og man kan være rigtigt dårligt stillet, hvis arbejdspladsen skal mande ned eller lukke helt. Uden formel uddannelse er din mobilitet mindre.«

Det er ikke blot medarbejderne, der nemt sakker bagud på arbejdspladser uden uddannelse. Arbejdspladserne i sig selv løber også en stor risiko.

»Virksomheder, hvor der ikke investeres i uddannelse, opbygger et større, og større efterslæb på kompetencer. Det stiller dem svagere i konkurrencen og kan på et tidspunkt gøre det nødvendigt at købe dyre kompetencer ind i firmaet,« forklarer Søren Heisel.

Vi hører jo desværre fra nogle ledere, at de har svært ved at overbevise medarbejdere om, at de skal bruge tid og kræfter på efteruddannelse Lone Folmer Berthelsen, erhvervsuddannelseschef i Dansk Industri

Modsat syn hos chefer

Mens 3F er »stærkt bekymret« over, at der ingen formel uddannelse foregår på hver sjette arbejdsplads, så er synet anderledes hos arbejdsgiverne i Dansk Industri (DI). Her er erhvervsuddannelseschef Lone Folmer Berthelsen »mindre bekymret« og forklarer:

»Det er relativt, om man synes, hver sjette arbejdsplads er mange eller få.«

»Jeg er mere optaget af, at der ifølge undersøgelsen på langt hovedparten af arbejdspladser sker en eller anden form for uddannelse. For eksempel er det positivt, at der er sidemandsoplæring på et stort antal arbejdspladser.«

I undersøgelsen fortæller hver anden tillidsrepræsentant, at der på arbejdspladsen er sidemandsoplæring eller intern uddannelse.

Det er især i mindre virksomheder inden for branchen, at det kniber med efteruddannelse. Michael Jørgensen, uddannelseskonsulent i 3F inden for hotel- og restaurationsbranchen

Kokke er sjældent på kursus

I den nye undersøgelse har 3F lavet en opgørelse over, hvordan det ser ud med brugen af uddannelse fordelt på brancher. Når man her ser på, hvor der ingen uddannelse foregår, skiller to brancher sig ud.

Blandt de offentligt ansatte tillidsrepræsentanter er det kun 7 procent, der oplyser, at der ingen uddannelse sker på deres arbejdspladser.

Helt anderledes er det blandt ansatte inden for branchen ’privat service (eksempelvis rengøring), hotel og restaurant’. Her er det hele 22 procent, som ingen uddannelse får på arbejdspladsen.

At kokke og tjenere ikke kommer så meget på kursus, kan Michael Jørgensen nikke genkendende til. Han er uddannelseskonsulent hos 3F inden for hotel- og restaurationsbranchen.

»Der er desværre mange kokke og tjenere, som ikke gør brug af deres ret til efteruddannelse. Det handler blandt andet om, at mange ikke ved nok om mulighederne for efteruddannelse,« siger Michael Jørgensen.

Ud over manglende viden er også manglende tid en forklaring på lidt efteruddannelse.

»Det er især i mindre virksomheder inden for branchen, at det kniber med efteruddannelse. Hvis man for eksempel er to kokke i en restaurant, kan det være rigtigt svært, hvis den ene skal på efteruddannelse, og der også skal være plads til ferie og sygdom,« fortæller Michael Jørgensen.

Han påpeger, at mange også simpelthen bruger hverdagen på jobbet som efteruddannelse.

»Blandt kokke er der tradition for, at man bruger jobskifte som efteruddannelse. Altså at man for eksempel går fra at arbejde på en steak-restaurant til en fiske-restaurant og så på den måde får lært noget nyt,« siger Michael Jørgensen.

Modvillige chefer

I undersøgelsen har 3F prøvet på at finde ud af, hvorfor der ingen uddannelse sker på hver sjette arbejdsplads. Tillidsrepræsentanterne på disse arbejdspladser har fået mulighed for at angive forskellige årsager.

Den mest hyppigt angivne årsag er: »Arbejdsgiver er modvillig.« Det svarer ikke færre end 40 procent.

Men hvis man oplever chefen som afvisende over for uddannelse, skal man ikke bare uden videre finde sig i det. Det mener Lone Folmer Berthelsen fra DI.

»Jeg vil gerne opfordre ansatte til også selv at udvise noget initiativ, hvis de synes, at der på deres arbejdsplads bør gøres noget i forhold til uddannelse. Man skal ikke bare lade det blive ved, at ’det vil ledelsen nok ikke’,« siger Lone Folmer Berthelsen, og fortsætter:

»Vi hører jo desværre fra nogle ledere, at de har svært ved at overbevise medarbejdere om, at de skal bruge tid og kræfter på efteruddannelse.«

I undersøgelsen oplyser hver fjerde af alle tillidsrepræsentanterne, at der blandt medarbejderne ikke er et ønske om uddannelse.

Chefer glemmer fremtiden

Søren Heisel fra 3F oplever sjældent modvilje hos cheferne i forhold til uddannelse. Det handler ifølge ham mere om, at cheferne ikke tænker langt nok frem.

»De fleste arbejdsgivere er med på, at uddannelse er vigtig. Men cheferne har ofte blikket stift rettet mod ordrebogen og forsømmer de langsigtede investeringer, som uddannelse er,« siger Søren Heisel.

I undersøgelsen oplyser hver fjerde af alle tillidsrepræsentanter, at en barriere for uddannelse er, at »der er for travlt på min arbejdsplads«. Herom siger Søren Heisel:

»’Der er ikke tid’ er en undskyldning, som vi hører meget ofte fra virksomhederne. Bemandingen er mange steder meget, meget stram. I en sådan grad at man ikke kan undvære medarbejdere, for at de kan komme på uddannelse. Der er virkelig skåret ind til benet mange steder under krisen.«

Håber på snarlige fremskridt

I 3F ser man frem til foråret. Her får fagbevægelsen nemlig lejlighed til at sætte sig til forhandlingsbordet med regeringen og arbejdsgivere i såkaldte treparts-forhandlinger.

Hvis det står til 3F - fagforbundet for ufaglærte og kortuddannede - skal uddannelse og efteruddannelse være en meget vigtig del af ’treparten’.

»Vi ser frem til, at problemerne med for lidt efteruddannelse bliver en central del af de kommende trepartsforhandlinger. Herunder at vi får talt hele systemet med AMU-uddannelserne igennem,« siger Søren Heisel.

I DI er man ikke på samme måde optaget af at få efteruddannelse med i treparten.

»Der er mange ting på efteruddannelses-området, vi bør kunne klare uden en treparts-forhandling. Men nu afventer vi og ser, hvad regeringen præsenterer os for,« siger Lone Folmer Berthelsen fra DI.

Regeringen har meldt ud, at den gerne vil tale om uddannelse under treparten. Specifikt står der i den nye vækstplan fra november, at regeringen vil »drøfte med arbejdsmarkedets parter, hvordan AMU-systemet kan gøres mere målrettet og fleksibelt«.

Langt færre på AMU-kursus

AMU-systemet med kurser målrettet især ufaglærte og faglærte er i krise. Det kan man se ved, at antallet af deltagere på AMU-kurser er dalet markant de senere år.

I det første halvår af i år var 265.000 mennesker på AMU-kurser ifølge de nyeste tal fra Undervisningsministeriet. I det tilsvarende halvår af 2011 var 402.000 på kursus. Det svarer til et fald på 34 procent.

At færre kommer på AMU-kursus skyldes dog ikke modvillige arbejdsgivere, mener man i DI.

»At AMU-aktiviteten er gået ned er ikke det samme som, at der er færre, der kommer på kurser. Det er også et udtryk for, at mange virksomheder oplever, at AMU-systemet er alt for ufleksibelt og bureaukratisk tungt, så de i stedet køber private kurser hos private udbydere eller AMU-udbydere,« siger Lone Berthelsen.

Hvad kan gøres?

Søren Heisel fra 3F har nogle bud på, hvad der skal til for at få flere voksne efter- og videreuddannet.

»Kurser og andre former for udannelse skal i højere grad være målrettet det, som virksomhederne efterspørger. Og virksomhederne skal have mere viden om mulighederne,« siger Søren Heisel, og fortsætter:

»Vi skal have fundet en model for i højere grad at belønne de virksomheder, der investerer i uddannelse af deres ansatte.«

På 3F’s ønskeseddel er også bedre muligheder for at få gode råd om uddannelse.

»I dag har vi for de unge Ungdommens UddannelsesVejledning – UUV. Vi mangler et tilsvarende system for voksne, hvor man direkte og nemt kan få råd om uddannelse. Dertil kommer, at virksomhederne i højere grad bør opsøges, så deres kendskab til mulighederne øges,« siger Søren Heisel.