FIASKO

På fire år er tolv (12!) ledige kommet på usædvanlig jobordning i kommuner og regioner. Men den fortsætter

Af

Introstillingerne skulle hjælpe arbejdsløse akademikere i job ved at give dem 20 procent lavere løn i det offentlige. Men efter fire år har blot 12 personer været ansat i en sådan stilling i kommunerne og regionerne, viser nye tal.

Forventningerne er enorme, når politikerne stiller op tiil familiefoto foran Finansministeriet, når de har strikket en ny ordning sammen, der kan hjælpe de ledige i job. Men ofte virker ordningerne ikke. 

Forventningerne er enorme, når politikerne stiller op tiil familiefoto foran Finansministeriet, når de har strikket en ny ordning sammen, der kan hjælpe de ledige i job. Men ofte virker ordningerne ikke.  Foto: Scanpix

Det var et helt usædvanligt tiltag, som fagforbundene og det offentliges forhandlere fandt på tilbage i 2013.

I en tid, hvor tusindvis af arbejdsløse mistede deres indtægt efter dagpengereformens stramninger, fik arbejdsgiverne i kommuner, regioner og stat ganske enkelt lov til at betale langtidsledige akademikere 20 procent mindre i løn i et år, hvis 20 procent af arbejdstiden til gengæld blev brugt på uddannelse undervejs.

Endnu en ordning var født. 'Introduktionsstillinger' blev den kaldt, og ordningen blev forhandlet ind i overenskomsterne, mens armene kom i vejret.

Det er lidt op ad bakke Louise Bruun Rosenbaum, formand for Akademikerne

»Det er en aftale, som udviser samfundsansvar for det store antal akademikere, som står uden for arbejdsmarkedet,« lød det dengang fra Lars Qvistgaard, som på det tidspunkt var formand for Overenskomstforeningen i Djøf og i dag er formand for hovedorganisationen Akademikerne.

45 mennesker er kommet i job

Men nye tal viser, at introduktionsstillingerne står praktisk talt ubrugte hen. Blot 12 personer har været ansat i en introduktionsstilling i kommunerne og regionerne i de fire år, ordningen har været i kraft, ifølge en opgørelse fra Kommunernes og Regionernes Lønkontor, KRL. Kommunerne og regionerne beskæftiger ellers over 28.000 akademikere.

Samme situation gælder i staten. Her har der været så få introduktionsstillinger, at man ikke kan opgøre tallet, oplyser Moderniseringsstyrelsen. En udregning fra Akademikerne viser dog, at 33 personer har været i introduktionsstillinger i 2014 og 2015. Staten har samlet set omkring 12.000 akademikere ansat.

Faktisk er der ikke sket en hujende fis, siden Ugebrevet A4 skrev om ordningen for to år siden.

Arbejdsgiverne har lukrative alternativer.

»Det er jo forbløffende få,« siger formand for Dansk Magisterforening, Camilla Gregersen. Men årsagen til den beskedne succes ligger lige for.

»Introduktionsstillingerne har simpelthen ikke nok fordele for de enkelte offentlige arbejdsgivere til, at de kan konkurrere med de mange andre ordninger, der findes,« forklarer Per Kongshøj Madsen, arbejdsmarkedsforsker og formand for Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, AE.

»Med en introduktionsstilling får arbejdsgiveren 20 procents rabat på lønnen. Og der må man bare sige: Det er jo ikke noget slagtilbud sammenlignet med ordninger som virksomhedspraktik og løntilskud, der er gratis eller langt billigere for arbejdsgiveren,« siger han.

Ordningen taber mod andre og bedre ordninger

»Det er lidt op ad bakke,« erkender Louise Bruun Rosenbaum, chefkonsulent i hovedorganisationen Akademikerne, der var med til at indføre ordningen. Men der er ikke som sådan noget galt med introduktionsstillingerne, mener hun.

»Ordningen er god. Der er noget at komme efter for både arbejdstageren, arbejdsgiveren og for kollegerne. Problemet er bare, at den skal konkurrere med ordninger som virksomhedspraktik og løntilskud, som kommunerne har pligt til at bruge,« siger Louise Bruun Rosenbaum.

Samme forklaring har Dansk Magisterforening: »De seneste års offentlige besparelser har lagt et massivt pres på arbejdspladserne. Når truget er tomt, vendes hver femøre, og så vælger arbejdsgiverne den billigste tilskudsordning. Grundlæggende kan man problematisere de tilskudsordninger, hvor medarbejderne ikke får fuld løn for deres arbejde,« siger formand Camilla Gregersen.

Et andet problem er, at virksomheden ganske enkelt ikke kender til introduktionsstillingerne, blandt andet fordi den som overenskomstbaseret ordning ikke automatisk bliver promoveret af jobcentrene.

Reklamere på LinkedIn og Facebook 

»Det er en ordning, der ikke sælger sig selv. Det er nok de færreste arbejdsgivere, der kender til muligheden, og det kræver, at organisationerne selv er meget opmærksomme på at udbrede den,« siger Mikkel Mailand, lektor og forskningsleder på Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier, FAOS.

Incitamenterne i den slags ordninger skal være større end bare en lillebitte økonomisk gulerod, før de bliver udbredt Mikkel Mailand, Arbejdsmarkedsforsker på FAOS

Om introduktionsstillinger

Akademikere, der har været ledige i mindst et år, kan i kommuner, regioner og stat blive ansat i såkaldte introduktionsstillinger.

Lønnen i en introduktionsstilling er 20 procent lavere end normalt. Ansættelsen varer et år. En del af arbejdstiden skal bruges på uddannelse, og til det formål kan arbejdsgiveren få op til 20.000 kroner.

Ordningen blev indført ved de offentlige overenskomstforhandlinger i 2013 og videreført i 2015.

 

UDVID

Derfor vil Akademikerne nu – som de også gjorde i 2015 – gøre mere reklame for introduktionsstillingerne, blandt andet på LinkedIn og Facebook. Og ordningen vil sandsynligvis blive taget med i overenskomsterne i 2018.

»Der er i hvert fald ikke noget, der tyder på, at den ikke bliver videreført,« siger Louise Bruun Rosenbaum. Introstillingerne har nemlig stadig deres berettigelse, fordi brugerne optjener dagpengeret – i modsætning til virksomhedspraktik og job med løntilskud.

Samme indstilling kan spores hos KL, der kalder aftalen for »et lille skridt på vejen til at løse arbejdsløsheden på akademikerområdet.«  

»Der er stadig en vis arbejdsløshed inden for dimittender, hvorfor aftalen fortsat kan have relevans. Om den skal fortsætte, vil være noget, som overenskomstparterne kan drøfte,« skriver Louise Koldby Dalager, kontorchef i Center for Vækst og Beskæftigelse i KL.

Ordninger fejler på stribe

Introduktionsstillingerne er langt fra det første beskæftigelsestiltag, der har fejlet stort. Et andet eksempel er de såkaldte akutjob, hvor virksomheder fik 25.000 kroner for at ansætte en person, der var ude eller på vej ud af dagpengesystemet.

 

»Aftalen vil gøre en afgørende forskel for tusindvis af ledige på dagpenge,« lovede daværende finansminister Bjarne Corydon (S) dengang. Men resultatet var en fiasko. Blot 2 ud af 100 akutjob gik til dem, de var beregnet til, viste en efterfølgende rundspørge til landets a-kasser, som AK-Samvirke lavede for Finans.

Forklaringen på floppet er måske den samme som for introduktionsstillingerne: En lille pengepræmie er ikke nok for de enkelte arbejdsgivere.

»Incitamenterne i den slags ordninger skal være større end bare en lillebitte økonomisk gulerod, før de bliver udbredt,« forklarer forsker Mikkel Mailand.

Der er dog en afgørende forskel på introduktionsstillingerne og akutjobbene: De er blevet skrevet ind i overenskomsterne. Og det er det faktum – at fagbevægelsen har indvilget i, at arbejdsgiverne kan betale lavere løn til særlige grupper – som kan være en medårsag til, at lige præcis introduktionsstillingerne ikke er mere populære.

Signal til medlemmerne: Vi gør noget

»Det er muligt, at der er lokal modstand mod at bruge ordningen. Det kan være tillidsrepræsentanter, der frygter, at det vil presse ordinære ansatte ud, når arbejdsgiveren pludselig kan betale end lavere løn end normalt. Man kan også se, at ikke alle fagforeninger har været lige begejstrede for ordningen,« siger Mikkel Mailand.

På den anden side er introduktionsstillingerne et udtryk for, at man tager de arbejdsløse seriøst, mener han.

I Danmark er det helt usædvanligt at have den type ordning i overenskomsterne Per Kongshøj Madsen, arbejdsmarkedsforsker og formand for Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, AE

»Selv om ordningen kun hjælper en lille gruppe mennesker, kan det være fint nok for fagbevægelsen at beholde den, fordi man sender et signal til medlemmerne om, at man faktisk gør noget for dem,« siger Mikkel Mailand.

I det hele taget har introduktionsstillingerne været et stort eksperiment. Det er nemlig ganske utraditionelt, at fagbevægelse og arbejdsgivere går sammen på den måde, siger forsker Per Kongshøj Madsen, der ikke kender til lignende eksempler.

Usædvanlig ordning - selv i Danmark

»I Danmark er det helt usædvanligt at have den type ordning i overenskomsterne. Arbejdsdelingen er normalt sådan, at det er de kommunale jobcentre, der tager sig af indsatsen for at få ledige job. Som så meget andet i det danske samfund, plejer man at sige: Det må det offentlige tage sig af.«

Og hvad kan man så lære af de fejlslagne introduktionsstillinger? Formand for Dansk Magisterforening Camilla Gregersen siger det tydeligt:

»Ordningerne bliver ikke til noget, hvis arbejdsgiverne ikke anvender dem. Uden kvoter for introduktionsstillinger og med attraktive alternativer i form af billigere løntilskudsordninger bliver det meget op ad bakke.«