På arbejde med sjælen i lænker

Af | @MichaelBraemer

Dagens arbejdsliv er et usynligt slaveri. Vi presses frem som halve mennesker, og vi bliver syge af det. Det siger den danske psykoterapeut David Beermann, der til stor gavn for sygefraværet fører den svenske emballagekoncern Tetra Paks ledere og medarbejdere tilbage til undertrykte sider af deres personlighed.

Stress kan være »et krydderi på livet«, men hvis det bliver en kronisk tilstand, bliver det til »dødens kys«.

Billederne er skabt af den svenske stressforsker Lennart Levi, men psykoterapeuten David Beermann bruger dem til at skitsere den følelsesmæssige ubalance, vores højeffektive arbejdsmarked har bragt os i.

Han mener, at vi er besat af arbejde, men alligevel kun går på jobbet som halve mennesker. Hjertet og følelserne har vi undertrykt, og styringen er overtaget af andre, som stiller strenge krav til konstant produktivitet.

»Det kan ingen holde til i længden, og det er det, vi ser afspejlet i det høje sygefravær. Hvis du ikke får lov til at håndtere dit arbejde som et helt menneske, reagerer kroppen med højt blodtryk, stress, søvnløshed, koncentrationsbesvær og i sidste ende udbrændthed,« siger David Beermann.

Han henviser til den undersøgelse, som Ugebrevet A4 offentliggjorde for et par uger siden. Den viste, at der er en klar sammenhæng mellem sygefravær, jobtilfredshed og ikke mindst den indflydelse, man har på sit eget arbejde.

 »Sygdom er folks reaktion på at blive presset og berøvet indflydelse. Jo mindre indflydelse, desto mindre tilfredshed og desto større sygefravær. Kroppen kan ikke klare det konstant høje arbejdstempo, som de ikke selv har indflydelse på. Et arbejdstempo, hvor der aldrig er mulighed for at blive ladet op igen. Og i stedet for at sige nej i tide vælger folk at blive syge. Dermed bliver de jo faktisk belønnet med den opladning, som er helt nødvendig for den menneskelige krop og psyke,« siger psykoterapeuten.

Frem til det undertrykte

David Beermann har siden midten af 90’erne stået for den praktiske del af programmet »Det hele menneske«, som er udviklet på den verdensomspændende emballagekoncern Tetra Pak med hovedsæde i Lund i Sverige. Her har han i løbet af de seneste 13 år lært foreløbig over 400 ledere og medarbejdere i Lund at få deres følelsesliv i harmoni med arbejdet. 

Programmet er led i et forebyggende arbejde, som betyder, at virksomheden har et af Sveriges laveste sygefravær på 2,7 procent.

Målet med programmet er imidlertid mere ambitiøst end at reducere sygefraværet – og slet ikke at sætte produktiviteten ned. Pointen er tværtimod, at hvis der er balance mellem krop og sjæl hos ledere og medarbejdere, er de også motiverede, produktive og parate over for forandringer.
»Vi har som udgangspunkt to adfærdsmønstre – begge lige værdifulde. Det ene, vores lodrette liv, er hurtigt og styret af fornuften. Det retter sig mod handling, effektivitet og resultater. Men vi har også et vandret liv, som er langsommere og styret af følelser. Det er her, vi fordyber os i processen og er kreative og intuitive,« forklarer David Beermann.

Hans pointe er, at arbejdslivet dræber den sidste rest af det vandrette liv, som er blevet indskrænket allerede fra barndommen, så vi nu farer derudad i arbejdslivet, kun udstyret med speeder. Og uden bremser kolliderer man alt for let med sygdomme og i sidste ende udbrændthed.

»Allerede som små får vi jo at vide, at der er følelser, der er uhensigtsmæssige, og som vi skal dæmpe. I skolen kommer der nye begrænsninger til og atter andre i soldatertiden, når vi kommer ud på arbejdsmarkedet, og når vi får kærester og koner. Vores eneste pejlemærke og overlevelsesstrategi er, at vi skal gøre, hvad der bliver sagt. Vi bliver ved med at gå i andres sko, og eftersom vi altid har gået i sko, der klemmer, ved vi ikke, at det kan være anderledes. Men dermed kommer vi til at mangle de følelsesmæssige værktøjer, der er nødvendige i arbejdslivet under omstilling, belastninger og konflikter. Resultatet er stress og sygdom,« siger David Beermann.

13 Styringen tilbage til den enkelte 

Hans mål er at vække de undertrykte sider af folks personlighed og dermed give dem redskaber til at bemægtige sig styringen i deres eget liv igen. Få dem til at sige fra og til og gøre sig klart, hvad der giver mening i livet – på arbejdet såvel som privat. Og bringe dem ud af den ubalance, hvor det er bedre at arbejde end at gå hjem til konen.

De skal lære at sige ja og nej til chefer og kolleger, tage ansvaret for deres eget liv og for, at der er en fornuftig balance mellem familie, arbejde og fritid. Og de skal lære at skabe afveksling mellem på den ene side ro og koncentration og på den anden side bevægelse og højt tempo.
Det er nemlig kroppen, familien og arbejdspladsen, der må holde for, hvis der ikke er balance mellem de to livsmønstre. Kroppen i form af stress og sygdomme, familien i form af fravær og i værste fald skilsmisse, og arbejdspladsen i form af arbejdsulykker og konflikter.

Mange vil sikkert hævde, at de er underlagt arbejdsvilkår, hvor deres personlige prioriteringer vil blive opfattet som mere eller mindre ligegyldige, og hvor deres vurderinger af, hvad der er henholdsvis meningsfuldt og meningsløst, er en luksus, der hører en anden samfundsorden til.
David Beerman erkender da også, at han arbejder på det individuelle plan, mens andre går ind og ser på organisation og arbejdsfordeling. 

citationstegnHvis du ikke får lov til at håndtere dit arbejde som et helt menneske, reagerer kroppen med højt blodtryk, stress, søvnløshed, koncentrationsbesvær og i sidste ende udbrændthed.

Men hans erfaringer har lært ham, at der ikke er nogen klassekamp, for så vidt angår stress. Ledere og medarbejdere er lige belastede af mangel på jobtilfredshed og styring over deres eget liv. Problemet er fælles.

»Det er hele arbejdskulturen, det er galt med. Vi drøner alle af sted med høj hastighed, og kvaliteten af vores arbejde lider skade ved det. Vi er så handlingsorienterede, at vi på forhånd forsømmer de nødvendige overvejelser og forberedelser og bagefter den nødvendige opsamling og bearbejdning af erfaringer. Vi er nødt til at komme ned i et langsommere tempo, så vi mærker os selv, og vi er nødt til at få etableret en dialog mellem ledere og medarbejdere om, hvad vi gør og hvordan. Hvem er gode til hvad, og hvem skal tidligt hjem den dag, for eksempel. Nyt lederskab handler om, at vi skal lytte til hinanden, og den gode leder ved, at man får mest ud af et personale, som værdsættes, nyder omsorg og trives,« siger David Beermann.

Ingen må blive syge af arbejdet

En erhvervsleder spurgte på et tidspunkt, hvorfor han skulle betale for et kursus, som ville få hans medarbejdere til at sætte tempoet ned, men han har ifølge psykoterapeuten ikke forstået hele budskabet.

»Tetra Pak bruger år efter år masser af penge på at sende medarbejdere og ledere på kursus i programmet »Det hele menneske«, og det er vel fordi, koncernen kan se en gevinst i det.

Virksomhedens vision er, at ingen skal blive syge på grund af sit arbejde. Meningen er jo heller ikke, at vi skal holde kaffepause hele tiden. Kun at vi indimellem skal kunne lade op og hente os selv. At skabe kan for eksempel se passivt ud, men er en positiv proces, som kræver muligheden for et temposkift,« pointerer han.

citationstegnSygefraværet koster i øjeblikket 22 milliarder kroner om året, og prisen vil stige, hvis vi fortsat farer frem efter det bevidstløse princip »mere af det samme«. For hverken vores krop eller psyke kan klare det, og ingen mener vel i fuld alvor, at løsningen er lykkepiller.

Den organiske og langt sundere arbejdsfilosofi havde vi i gamle dage, hvor arbejdsdagene ganske vist var længere, men med indlagte pauser og mulighed for at lade op. David Beermann har også oplevet det i Tyrkiet, hvor der er plads til at leve, mens man arbejder.

14 »Du kan stille dig op i en alenlang kø på posthuset, og folk er fuldstændig ligeglade med køen. De har tid til at tage pause og begynder at vise hinanden billeder fra deres fødselsdag. På gaden ser du dem stoppe op for at tage en kop kaffe og snakke. Det er den måde, de lader op på, før de går videre. Vi i vores del af verden bliver nødt til at gøre vores stilling op. Vil vi fortsat stræbe efter højere materiel velstand og betale i form af stadig højere arbejdstempo, så skal vi også acceptere prisen. Sygefraværet koster i øjeblikket 22 milliarder kroner om året, og prisen vil stige, hvis vi fortsat farer frem efter det bevidstløse princip »mere af det samme«. For hverken vores krop eller psyke kan klare det, og ingen mener vel i fuld alvor, at løsningen er lykkepiller,« siger han.

Den helt grundlæggende diskussion savner David Beermann i den stående debat om stress og sygefravær. Den handler for ham at høre, kun om at stable de sygemeldte på benene igen til en ny omgang efter de samme gamle regler.

»Ansvarlige politikere burde afblæse den ulige kamp. Man siger jo, at nu er fru Olsen ude, udbrændt i en fireårig periode, så hvem vil være den næste? Jeg synes, det er uhyggeligt, hvordan man udøver usynligt slaveri og skærer sjælen ud af mennesker. Giv dog folk deres liv og personlighed tilbage,« siger psykoterapeuten.