Overvægt skal bekæmpes på arbejdspladserne

Af

Ernæringsforsker Arne Astrup vil have sund kost og bedre muligheder for motion på arbejdspladsen ind i overenskomsterne, hvilket efter al sandsynlighed bliver et af forslagene i en ny national handlingsplan mod fedmed. Dansk Arbejdsgiverforening og LO afviser tanken, fordi de ikke vil virke formyneriske over for lønmodtagerne

Danskerne bliver tykkere og tykkere. Mere end fire ud af ti danskere er i dag overvægtige, og næsten hver tiende er så overvægtige, at de betragtes som decideret fede. Og udviklingen er eksplosiv: I 1987 var 5,5 procent af danskerne fede, og allerede i 2000 var det tal næsten fordoblet til 9,5 procent fede danskere. Forskningen viser, at overvægt giver markant øget risiko for en lang række sygdomme som eksempelvis sukkersyge, ledegigt og hjerte-karsygdomme.

citationstegnDet handler om at få bygget motion og fysisk aktivitet ind i sine daglige rutiner på arbejdspladsen, og man kan jo lokke folk med, at motion giver bedre søvn og et bedre sexliv. Arne Astrup, professor ved Forskningsinstitut for Human Ernæring

Men nu skal udviklingen vendes, og derfor arbejder et ekspertudvalg nedsat af Sundhedsstyrelsen i øjeblikket på en handlingsplan mod fedme, hvor der blandt andet fokuseres på arbejdspladsernes rolle i kampen mod overvægten. Arne Astrup, professor og institutleder på Forskningsinstitut for Human Ernæring, er medlem af udvalget, og han mener, at sundere kost og mere motion fremover bør indgå i forhandlingerne mellem arbejdsgivere og lønmodtagere.
»Jeg synes, det burde være en del af fagbevægelsens overenskomstkrav, at der for eksempel skal være ordentlig mad i kantinen og badefaciliteter for dem, der ønsker at gå eller cykle på arbejde. Det er vigtigt, at indsatsen mod overvægt er bundet op på for eksempel overenskomster, som man ikke bare kan løbe fra,« siger Arne Astrup.

Den nationale handlingsplan mod fedme offentliggøres først til februar, og koordinator i Sundhedsstyrelsen Ulla Hølund vil derfor endnu ikke afsløre de forslag, som ekspertgruppen vil præsentere for de ansvarlige politikere. Men hun bekræfter, at udvalget blandt andet diskuterer, hvordan arbejdsgivere og lønmodtagere kan indgå overenskomster og lokalaftaler, der kan sikre muligheden for fysisk aktivitet og bedre kost på arbejdspladsen.

Det er imidlertid ikke noget, som falder i god jord i Dansk Arbejdsgiverforening (DA), hvor Thomas Philbert Nielsen, underdirektør i arbejdsmiljø-afdelingen, slet ikke kan forestille sig, at bedre kost og mere fysisk aktivitet på arbejdspladsen skal ind i overenskomsterne.

»Vi vil meget gerne opfordre til, at arbejdspladserne medvirker positivt i kampen mod overvægten. Men det er helt afgørende, at vi ikke fører os frem som sundhedsapostle. Vi skal stadig arbejde ud fra den grundopfattelse, at ansvaret er den enkeltes, og at arbejdsgiverne ikke skal gå ind og påtage sig ansvaret for medarbejdernes vægt og sundhed,« siger Thomas Philbert Nielsen.

Kortuddannede er fedest

LO-sekretær med ansvar for arbejdsmiljøområdet, Marie-Louise Knuppert, udtrykker den samme skepsis over for at komme til at virke formynderisk over for medlemmerne.

»Jeg kan ikke forestille mig det her som en del af overenskomsterne, medmindre der kommer et massivt krav fra medlemmerne. Vi skal ikke komme med løftede pegefingre og fortælle folk, hvad de har godt af. Ønsket skal i givet fald komme fra medlemmerne selv, og så kan samarbejds- eller sikkerhedsudvalget på den enkelte virksomhed eventuelt lave en politik for kost og motionsfaciliteter for medarbejderne,« siger Marie-Louise Knuppert.

Der er ellers en betydelig social skævhed i overvægten. De fleste fede danskere findes blandt de kortere uddannede – og dermed LO-forbundenes medlemmer. 12,6 procent af de ufaglærte arbejdere er svært overvægtige, mens det blot gælder for syv procent af de højere funktionærer som for eksempel kontorchefer, overlæger, salgschefer og gymnasielærere.

Marie-Louise Knuppert forsikrer da også, at LO-fagbevægelsen skam tager overvægts-problemerne meget seriøst og blandt andet har medvirket i flere konkrete projekter på arbejdspladser, hvor der er sat fokus på blandt andet medlemmernes livsstil som en del af arbejdsmiljøet. Derfor kan hun heller ikke følge Arne Astrups påstand om, at arbejdsgiverne og fagbevægelsen hidtil har gjort alt for lidt i kampen mod overvægten.

»Vi ser sundhedsfremme og arbejdsmiljø i en helhed, og vi mener derfor ikke, at det giver nogen mening kun at fokusere på for eksempel overvægt eller rygning. Det hjælper jo ikke meget, at man taber sig ti kilo, hvis man har et ensidigt arbejde, hvor man laver det samme hele dagen og dermed smadrer ryggen. Derfor skal fagbevægelsens indsats tage afsæt i de ønsker og problemer, som medlemmerne har,« siger Marie-Louise Knuppert.

Motion giver bedre sex

I Arbejdsmiljøinstituttets projekt »Sund Bus« blandt buschaufførerne i hovedstadsområdet har der blandt andet været fokus på overvægt hos chaufførerne, som har meget stillesiddende arbejde og samtidig på grund af de skæve arbejdstider kan have svært ved at få ordentlig kost. Men her er det også erfaringen hos Forbundet af Offentligt Ansatte, der organiserer en del af chaufførerne, at man skal passe på med for ensidigt fokus på overvægt.

»Der er så mange andre arbejdsmiljøproblemer for chaufførerne, og hvis de føler, at der kommer for meget fokus på mad og overvægtsproblemer i forhold til eksempelvis stress som følge af pressede køreplaner, så kammer det over, og vi mister chaufførernes opbakning,« siger Charlotte Bredal, der er konsulent i FOA’s miljøsektion.

Arne Astrup kan ikke følge DA’s og LO´s frygt for at virke formynderiske over for lønmodtagerne, og han mener ikke, at det vil blive opfattet som nogen løftet pegefinger, hvis man for eksempel introducerer noget sundt og lækkert mad i kantinen eller forbedrer forholdene for cyklisterne gennem bedre cykelparkering eller badefaciliteter. Og Astrup lægger vægt på, at man kan gøre mange små ting, som kan øge medarbejdernes fysiske aktivitet også i arbejdstiden. Det gælder blandt andet hæve-sænke borde, hvor medarbejderne kan stå op, eller ved at indføre små gymnastikpauser, hvor alle medarbejderne tager fem minutter fri fra arbejdet og laver nogle enkle øvelser. Man kan også hænge skilte op på elevatorerne med »kun for handicappede«, så de ansatte tvinges til at bruge trapperne.

»De mange små ting er bedre end dyre motionsrum, som ofte kun bliver brugt af dem, der ellers bare ville betale for at gå i et motionscenter. Det handler om at få bygget motion og fysisk aktivitet ind i sine daglige rutiner på arbejdspladsen, og man kan jo lokke folk med, at motion giver bedre søvn og et bedre sexliv,« siger Arne Astrup.