Overtro og mystiske formler bag bankers fatale investeringer

Af Stephan Wedel Alsman

Amagerbankens portefølje af ejendomme gik fra stabil bedring til rabundus på kun tre måneder. Den slags får eksperter til at tvivle på, hvad der egentlig ligger bag bankernes udregninger. Og med rette. Kølige, nøgterne analyser viser sig langt fra at have styret bankernes fejlslagne ejendomsinvesteringer: Overtro hersker i store dele af finansverdenen.

ABRAKADABRA Onsdag morgen på The Princeton Club i Manhattans Midtown. Med kaffe i den ene hånd og en morgencroissant i den anden udveksler slipseklædte finansfolk visitkort og investeringstips, før de sætter sig ned og lytter til en præsentation af, hvordan stjernerne står for investeringer i 2011.

Det med stjernerne er helt bogstaveligt, erfarer Ugebrevet A4 ved selvsyn på et investor-seminar ved The Astrologers Fund, som investerer på baggrund af astrologi.

Åbenbart står stjernerne særligt godt for investeringer i guld i det kommende år.

Og selv om finansiel astrologi måske virker en smule langhåret, så er virkeligheden, at selv seriøse investorer er helt åbne for fænomenet. Blandt deltagerne i The Astrologers Funds årsmøde finder man de største og mest anerkendte banker og investorer på Wall Street i New York.

Spiritualitet og overtro er på ingen måde fremmed for disse finansfolk. Trods bank- og finansverdenens effektive branding som en seriøs sektor, der på baggrund af grundige analyser udvælger investeringer, så er en kerne i bankers arbejde mere baseret på tro og mavefornemmelse end viden og rationalitet.

Og et dyk i bankernes værktøjskasse – en kasse med matematiske formler og computerudregninger – viser da også, at udregningerne ofte har mere karakter af spådomme.

Flere af de investeringer, der har ledt bankverdenen tæt på afgrunden, har mere til fælles med overtro og spiritualitet end nøgtern analyse. Og dét tankesæt strækker sig hele vejen hjem til Danmark, hvor kriseramte banker som Amagerbanken, inden den krakkede, har betjent sig af metoder, der langt fra er videnskabelige. Det illustrerede forløbet, da Amagerbankens under sin sidste ledelse på kun tre måneder gik fra at have en stabil portefølje af investering i ejendomme til at være bankerot.

Forløbet får myndigheder og iagttagere til at pege på, at landets nødlidende banker har forsømt helt basal fornuft.

»Ledelsen har troet på sine risikomodeller og glemt den almindelige sunde fornuft, som er helt afgørende ved vurdering af risici på de store kreditter,« siger Flemming Toft Rasmussen, vicedirektør i Finanstilsynet med ansvar for tilsynet af bankernes risikoovervågning.

Men det hele begynder i den diametralt modsatte ende af skalaen for overtro. Nemlig i den hårdeste elite af naturvidenskabsfolk.

Robotternes indtog

Efter den kolde krigs afslutning kom partikelforskere, atomfysikere og kvanteforskere til Wall Street for at finde erstatninger for de job, der var forsvundet sammen med den kolde krig. De gik under navnet ’quanter’ og skabte programmer, der kunne udføre robot-investeringer. Deres computere investerede automatisk. Da det gik vildest for sig, var 80 procent af alle handler på Wall Street robothandler. Filosofien er simpel:

»Det gælder om at minimere mennesket i investeringer,« siger Peter van Kleef, topchef for Lakeview Arbitrage – en virksomhed, der netop specialiserer sig i robot-handler.

Men i 1990’erne bliver netop forsøget på at minimere menneskets uforudsigelighed i investeringer offer for det menneskelige lune. For ’quanternes’ formler bliver opsnappet af bankfolk, der basalt set ikke forstår, hvad formlerne går ud på.

Og særligt én formel har vist sig skæbnesvanger.

Kineseren David Li, et matematisk naturtalent, får arbejde på Wall Street, hvor han udvikler den såkaldte gaussianske copula formel. Hvad, den gjorde, var at levere råstoffet til computere, så de kunne udregne den fremtidige udvikling inden for ejendomsinvesteringer. Formlen blev grundsubstansen i, hvordan banker over hele verden udregnede risici på ejendomsinvesteringer. Men det, formlen gjorde, var grundlæggende at give et tal for risikoen ved at kigge på andre huskøb.

Og dermed var sagen, at alt, hvad formlerne kunne, var at basere sig på tidligere statistik for at fortælle om sandsynlige udviklinger.

Bankfolk havde i mellemtiden gjort de nye formler til helligdom. Udregningerne blev taget til indtægt for, hvordan fremtiden ville se ud, og det blev det nærmeste, finansverdenen kom spåkoner.

Det blev startskuddet på et vildt ridt, hvor banker – ganske som Amagerbanken, men også spanske og irske banker samt banker i USA’s midtvest – investerede vildt i ejendomsmarkedet. De havde jo regnet på sagerne.

Den svære fremtid

I dag ryster kritikere på hovedet. De klogeste hoveder i finansverdenen glemte børnelærdommen om, at det er særligt svært at spå om fremtiden.

»Du kan have en nok så sofistikeret model, men den viser kun det, du ved, at du bør vide, men ikke det, som du ikke ved, at du bør vide,« siger Clas Wihlborg, professor på Chapman Business School i USA.

Ifølge ham baseres det hele på antagelser, som kommer ud fra, hvad der er sket i nærmeste fortid.

»Men når modeller blot er baseret på forhold, som er sket inden for de seneste år, så er de slet ikke gearede til forandringer på en større skala som det, vi så under finanskrisen,« lyder det fra professoren.

Sagt med andre ord: Finansverdenens spåkoner kunne alligevel ikke forudsige fremtiden.

Bagmanden bag Gaussian Copula formlen, David Li, var allerede i 2005 klar over, at noget var ved at løbe markedet af hænde.

»Det farligste sker, når folk begynder at tro på alt, hvad der kommer ud af formlen,« sagde han tilbage i 2005 i et interview om sin formel.

Han klagede allerede dengang over, at det kunne gå galt:

»Meget få mennesker forstår essensen af modellen.«

Han flyttede før finanskrisens udbrud tilbage til Kina. Ugebrevet A4 har uden held gentagne gange skrevet til David X. Li’s nye arbejdsplads, China International Capital Corporation, for at bede om et interview.

Baseret på luftkasteller

Tilbage står tusinder af triste investorer, der har tabt penge på Amagerbankens krak. På linje med andre investorer i banker verden over blev de forført af slipseklædte bankfolk, der fortalte om hæderlige investeringer. Men virkeligheden var, at investeringerne var baseret på et luftkastel af udregninger.

Finanstilsynet, som er myndigheden med ansvar for at overvåge bankerne, peger på, at grundproblemet i bankkrisen er mere end et svigt af en model. Det er et svigt af bankernes fornuft.

»I de banker, hvor det er gået særligt galt, har situationen typisk været, at det gode kredithåndværk med et fundament af sund fornuft og forsigtighed er blevet overtrumfet af risikomodeller og driftige salgsmedarbejdere,« siger Finanstilsynets Flemming Nytoft Rasmussen.

Og han tilføjer:

»Disse modeller egner sig bedst til at risikostyre masse udlån. Men ikke de store betydende engagementer. Her er der også brug for kreditmedarbejderens – forhåbentlige – mangeårige erfaring,« lyder det fra Finanstilsynet.

Intet overblik

I dag, hvor den samlede banksektor sunder sig oven på endnu en lussing i form af Amagerbankens krak, er spørgsmålet derfor, hvor udbredt finanssektorens kollektive opgivelse af rationel sund fornuft var?

Siden finanskrisen udbrud er det kommet frem, at selv de største banker som Danske Bank og Nykredit måtte indsamle dele af deres informationer om udviklingen i deres ejendomsinvesteringer ved håndkraft. Da finansverdenen kollapsede, havde bankerne intet overblik over grundlæggende dele af deres forretning.

En rapport fra den såkaldte Senior Supervisors Group under Financial Stability Board – en samling af verdens største og mest toneangivende finansielle tilsynsmyndigheder – påviste, at det var et internationalt fænomen. To ud tre banker verden over måtte »forlade sig på manuel dataindsamling«, fastslår rapporten. Manuel dataindsamling svarer her til, at man fra bankernes hovedsæder må ringe til eksempelvis Silkeborg for at finde ud, at hvad man egentlig har af investeringer, og hvad de går ud på.

Darrell Duffie er professor ved Stanford University og formand for American Finance Organization, og han er ikke i tvivl om, at bankerne lod sig forføre af modeller, som ingen rigtig vidste, hvad indeholdt.

»Der var en del meget forsimplede modeller i omløb, hvor folk eksempelvis ikke vidste, hvad de indeholdt, og blindt stolede på dem. Og i den forstand, at ingen stillede spørgsmål, herskede der i bankverdenen tilstande, der nærmede sig overtro,« siger Darrell Duffie.

Status er i dag, at finansverdenen har ændret sig meget lidt oven på finanskrisen. De samme modeller bruges stadig overalt i bankverdenen. Og mange af de involverede i finansmiljøet ser slet ikke omgangen med overtro som et problem. Ja, de kalder det slet ikke overtro.

Ifølge Henry Weingarten, stifter og direktør i The Astrologers Fund, der holdt det investor-seminar, som Ugebrevet A4 deltog i, kan rationelle forhold ikke alene styre markedet.

»Selvfølgelig foretager vi en teknisk analyse, men meget er jo styret af en markedsstemning, og her er astrologi lige så velegnet som så meget andet til at forudsige hændelser,« siger Henry Weingarten.