Overraskende regning for barbering af a-kasser

Af | @GitteRedder
| @JanBirkemose

VK-forslag om at fjerne opgaver fra a-kasserne kan blive en trussel mod skattestoppet. Prisen er mindst en halv milliard kroner, og beskæftigelsesministeren nedtoner nu forslaget, der begynder at ligne en ideologisk svipser.

Enten skal regeringen grave dybt i statskassen, eller også må den lide et ydmygende nederlag og droppe at gennemføre et væsentligt punkt i regeringsgrundlaget. Heraf fremgår det, at staten skal overtage a-kassernes opgave med at kontrollere, om de ledige står til rådighed for arbejdsmarkedet.

Men efter embedsmændene i Beskæftigelsesministeriet er begyndt at studere forslaget, er det blevet klart for beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V), at planen om at flytte kontrolopgaven vil blive meget dyr og besværlig for det offentlige. I dag bliver kontrollen – de såkaldte rådighedsvurderinger – betalt af a-kasserne, uden at det koster det offentlige en krone, men hvis regeringen overtager arbejdet, vil det komme til at koste staten mindst en halv milliard kroner om året. Og den udgift er der ikke taget højde for i regeringens stramme skattestop-økonomi.

Måske derfor er beskæftigelsesministeren nu i fuld gang med at nedtone sit eget forslag. Han mener, at det er en misforståelse, hvis man læser regeringsgrundlaget bogstaveligt. Her skrev regeringen for bare fire måneder siden, at »...vurdering og kontrol af de lediges rådighed flyttes fra a-kasserne til en offentlig myndighed.«

Ministeren selv læser teksten som en oplysning om, at regeringen blot ønsker at undersøge området.

»Vi skriver, at vi vil kigge på rådighedsvurderingerne. Som ny minister har jeg en forpligtelse til at sikre og forbedre systemerne. Derfor har vi sat et analysearbejde i gang, og når vi er færdige med det, drager vi konklusioner. Ikke før,« siger Claus Hjort Frederiksen.

Kræver massiv investering

For at få udbetalt dagpenge har den ledige pligt til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Den opgave har altid været placeret i a-kasserne, fordi de er den myndighed, der har den tætteste kontakt med den ledige, og som hurtigt kan standse dagpengeudbetalingerne, hvis den ledige ikke lever op til kravene om rådighed. I dag er opgaven så integreret i a-kassernes arbejde, at 80 procent af medarbejderne – svarende til godt 4.000 ansatte – beskæftiger sig med rådighedsvurderingerne.

Ifølge et notat fra A-kassernes Samvirke, som blev præsenteret for Claus Hjort Frederiksen på et møde i slutningen af februar, giver det a-kasserne en årlig udgift til personale, edb og lokaler på 443 millioner kroner. Et beløb, som er fuldt betalt af medlemmerne. Derfor undrer det formanden for A-kassernes Samvirke, Morten Kaspersen, at regeringen ønsker at overtage arbejdet.

»Når det koster os en halv milliard kroner, tvivler jeg på, at det offentlige kan gøre det billigere. Jeg har svært ved at se, at det er udtryk for en borgerlig-liberal tankegang at belaste skatteyderne med en ekstra udgift i det omfang,« siger Morten Kaspersen.

I Arbejdsmarkedsstyrelsen, der har Arbejdsformidlingen (AF) under sig, og som måske kan blive myndigheden, der skal overtage arbejdet, er der heller ikke tvivl om, at regeringen skal have det store checkhæfte frem, hvis forslaget skal gennemføres.

»A-kasserne udfører et meget kompliceret stykke arbejde, som er finansieret af medlemmerne. Så der laves et stykke gratis arbejde for det offentlige, og hvis det skal overtages af en offentlig myndighed, koster det selvfølgelig penge,« siger direktør i Arbejdsmarkedsstyrelsen Lars Goldschmidt.

Han oplyser, at der skal tilføres ganske mange ressourcer til AF-kontorerne, hvis de skal binde an med opgaven. Derudover peger flere ansatte i a-kasser samt folk i AF-regi og fagforeninger på, at en flytning af rådighedsvurderingerne også kræver en massiv investering i et effektivt kommunikationssystem.

En torn i øjet

Selv om regeringen tøver med at gennemføre sit eget forslag, siger Claus Hjort Frederiksen, at det ikke er pengene, der er problemet.

»Al politik er en afvejning af, om økonomien står mål med de resultater, man opnår. Det er ikke sådan, at regeringens skattestop forhindrer os i at tage nye initiativer. Finansloven er et udtryk for omprioriteringer, og det kan finde sted på alle områder. Også her,« fastslår han.

Forslaget om at flytte kontrollen af de ledige til en offentlig myndighed er en brik i regeringens store projekt »Flere i arbejde«, der præsenteres omkring 1. maj. Her vil ministeren spille ud, hvordan jobformidling til alle ledige, uanset om de er på kontanthjælp eller dagpenge, skal ske i et sammenhængende og forenklet system. Ud over a-kasserne, foretager kommunerne i dag rådighedsvurderinger af kontanthjælpsmodtagerne, ligesom AF foretager rådighedsvurdering i et begrænset omfang.

Men a-kassernes opgave har også traditionelt været en torn i øjet på de borgerlige partier. Mistanken om, at a-kasserne skulle holde hånden over medlemmerne, er delvis blevet bekræftet af det tilsyn, som Arbejdsdirektoratet løbende har foretaget af a-kasserne. Det viser, at a-kasserne i 1995 begik fejl i næsten hver fjerde sag. Siden er proceduren forbedret, så der i dag sker fejl i 1 ud af 14 afgørelser.

Claus Hjort Frederiksens væsentligste argument for forslaget er, at a-kasserne ikke selv skal udbetale penge på baggrund af en kontrol, de selv har foretaget af medlemmerne.

»Det må være sådan, at de, der bruger pengene, og de, der kontrollerer, ikke er de samme. Derfor har jeg bedt om at få lavet en analyse, og hvis den viser, at systemet er effektivt, som det er nu, bliver der ikke ændret noget,« siger ministeren.

Udsigt til kaos

Med den udtalelse kommer Claus Hjort Frederiksen næppe tættere på en indrømmelse af, at det var en fejl – en ideologisk svipser – at komme med forslaget, før området var undersøgt.

I øjeblikket leder Beskæftigelsesministeriets embedsmænd efter en løsning, der kan forhindre et alt for stort troværdighedstab. En udvej kan blive, at kun en lille del af a-kassernes kontrol flyttes til enten arbejdsformidlingerne eller Arbejdsdirektoratet. Vælger regeringen alligevel at påtage sig hele opgaven, forudser A-kassernes Samvirke et totalt kaos.

»Det kommer slet ikke til at fungere. Rådighedsvurderingerne og udbetalingen af dagpengene hænger i dag uløseligt sammen. Hvis en offentlig myndighed skal lave vurderingerne, mens pengene udbetales i a-kasserne, vil det betyde endeløse sagsgange, ventetider og bureaukrati,« siger Morten Kaspersen fra A-kassernes Samvirke og fortsætter:

»De offentlige myndigheder har ikke ekspertisen og bliver nødt til at indføre nogle meget objektive kriterier, der ikke tager hensyn til den enkeltes situation eller de forhold, der kan være gældende i de lokale arbejdsmarkeder,« siger han.

citationstegnVi skriver, at vi vil kigge på rådighedsvurderingerne. Som ny minister har jeg en forpligtelse til at sikre og forbedre systemerne. Derfor har vi sat et analysearbejde i gang… CLAUS HJORT FREDERIKSEN

Hvis AF skal overtage arbejdet, kan det betyde ekstra tilskud til den spareramte myndighed. Alligevel er der intet, der tyder på, at AF tørster efter opgaven.

»Det er ikke noget, som vi i AF er på strandhugst for at lave i den forstand, at det ikke er nogen simpel opgave. Samtidig ændres relationen til den ledige, man har i sin butik, hvis man er kombineret politimand og coach,« siger Lars Goldschmidt fra Arbejdsmarkedsstyrelsen.