Overhaling indenom

Af

Socialdemokraterne har med sit skatteudspil overhalet regeringen indenom og vist, at der stadig er forskel på højre og venstre i Danmark. Samtidig udstilles VK-regeringens selvpåførte handlingslammelse. Men planen kræver en trepartsaftale om tilbageholdenhed med lønnen.

Erhvervslivet afviser at betale regningen for lavere skat. De radikale finder det socialdemokratiske skatteudspil for kompliceret, de kristelige, at det er for familie-uvenligt, SF’erne og de konservative, at det er for skævt – dog i hver sin retning. Sådan er det med skatteudspil i Danmark. Hvem får for lidt, og hvem får for meget? Sandheden er, at det oplæg, som Socialdemokraterne i torsdags præsenterede for offentligheden, er et af af de mest visionære og gennemarbejdede bud på en fremtidig skattestruktur i mange år. Planen, som flytter rundt på over 100 milliarder skattekroner, sætter gang i den helt nødvendige europæiske tilpasning af det danske skattesystem. Væk fra personbeskatning mod større arbejdsgiverbidrag. Samtidig retter den op på en række systemfejl i den nuværende skattestruktur, som ikke mindst den borgerlige fløj har fremhævet igen og igen. De tre vigtigste er:

  • For mennesker på kontanthjælp vil det bedre kunne betale sig at arbejde, fordi der med den lavere skat på lønindkomst simpelthen er flere penge at hente ved at få et job.
  • Marginalskatterne sænkes, så det bedre kan betale sig at yde en ekstra indsats på arbejdsmarkedet for stort set alle lønmodtagere.
  • Der lægges mere skat på ikke flytbare værdier, hvilket gør finansieringen af velfærdssamfundet langt mere robust over for internationaliseringen.

På det Christiansborg-politiske plan kan udspillet ikke undgå at lægge pres på VK-regeringens skattepolitik. Venstre holder indtil videre fast i sit rigide skattestop, mens regeringspartneren de konservative stadig mere højlydt kræver skattelettelser. Hvis det kommer til at gå rigtigt vildt, får de konservative fremtvunget skattelettelser for omkring fire milliarder kroner i 2004. Det er, hvad der måske kan skaffes råderum til. Lettelser som knap vil kunne registreres på lønsedlen. Set i det lys er det socialdemokratiske udspil en opvisning i, hvad der kan lade sig gøre, ja – hvilke enorme muligheder der politisk ligger i at ændre skattesystemet – hvis man blot ikke har malet sig selv op i et hjørne med et populistisk motiveret skattestop.

Mogens Lykketoft, som er hovedmanden bag udspillet, er givetvis klar over, at Socialdemokratiet ikke har en kinamands chance for at få det meget ambitiøse udspil vedtaget i Folketinget med den nuværende sammensætning. Men ved at overhale regeringen indenom med forslag til massive skattelettelser, og ligefrem fremsætte beslutningsforslag om det i Folketinget, får Socialdemokratiet masser af lejligheder til at demonstrere, at der stadig er forskel på højre og venstre i Danmark. Og at det grænser til hykleri, når Venstre og Dansk Folkeparti vil stå som lønmodtagernes og de svages vogtere. Som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd dokumenterede i forrige uge, så er det den mest velhavende del af befolkningen, der profiterer af regeringens skattestop. Den omfordeling, som ligger i S-udspillet, tilgodeser de brede lønmodtagergrupper og ikke mindst de lavest lønnede.

citationstegnLøfter om lavere skat skal følges af løfter om tilbageholdenhed med lønnen. Det vil kun styrke troværdigheden.

En forudsætning for at S-planen lykkes, er dog, at lønningerne fremover ikke stiger så meget som i dag. For at hindre, at erhvervslivet kastes ud i alvorligt forringede konkurrencevilkår, skal lønningerne højst stige med 2,75 procent mod cirka fire procent årligt i dag. Socialdemokraterne mener, at de forøgede omkostninger for virksomhederne nærmest per automatik vil slå igennem på lønnen. Men for at berolige dem, der ikke er så faste i troen på mekanismerne i den økonomiske teori, bør skatteplanen tænkes sammen med en aftale med arbejdsmarkedets parter. Løfter om lavere skat skal følges af løfter om tilbageholdenhed med lønnen. Det vil kun styrke troværdigheden.