En OK investering

Overenskomst sikrer 7.000 kroner ekstra om måneden

Af | @MichaelBraemer

Værdien af en overenskomst kan gøres op til 7.000 kroner om måneden, viser et regnestykke fra HK Kommunal. Og det er endda lavt sat. Men det er ikke et argument for at være medlem, siger arbejdsmarkedsforsker. For man får goderne under alle omstændigheder.

Ikke mindst for børnefamilier er der kontante fordele ved at være omfattet af en overenskomst, viser et nyt regnestykke fra HK.

Ikke mindst for børnefamilier er der kontante fordele ved at være omfattet af en overenskomst, viser et nyt regnestykke fra HK.

Foto: Peter Mydske/Polfoto

7.000 kroner ekstra om måneden. Det er værdien af overenskomsten for kommunalt ansatte HK’ere, hvis man holder deres løn- og ansættelsesvilkår op mod det, de ville have haft, hvis de kun var sikret af lovgivningen.

Regnestykket er lavet af HK Kommunal og skulle så vidt vides være det første forsøg på at gøre værdien af en overenskomst op i kroner og øre.

Kontante fordele af en overenskomst
Kontante fordele af en overenskomst

Kilde: HK Kommunal på baggrund af forbundets kontoroverenskomst med Kommunernes Landsforening.

De 7.000 månedligt er endda et minimumsbeløb. Det dækker kun værdien af betalt spisepause, arbejdsgiverbetalt pensionsopsparing, sjette ferieuge og særlig feriegodtgørelse.

Hvis man som eksempler har børn, trækker på den kommunale kompetencefond til længerevarende efteruddannelse eller er fyldt 60 år og får seniordage, vil gevinsten være endnu højere. Det samme gælder, hvis man går på barsel eller bliver sagt op.

Formand for HK Kommunal Bodil Otto mener, at regnestykket bør være en øjenåbner for de mange, som ifølge hendes vurdering opfatter deres løn- og arbejdsvilkår som noget naturgivent på linje med rent vand i hanerne.

Gratisterne bør overveje en ekstra gang, om det er rimeligt, at deres organiserede kolleger betaler for, at de også kan nyde godt af overenskomstens goder. Bodil Otto, formand, HK Kommunal

Det gælder også gevinster, som er sværere at gøre op i penge, påpeger hun.

»Rigtige overenskomster sikrer jo ikke alene den enkelte lønmodtager en række meget konkrete fordele, der kan måles i kroner og øre. Mindst ligeså vigtige er de faglige fællesskaber, sammenholdet på arbejdspladsen og muligheden for kollektivt at rejse nogle relevante dagsordener over for ledelsen,« siger Bodil Otto.

Stof til eftertanke

HK Kommunal-formanden håber, at de over 7.000 kroner, som overenskomsten giver i ekstra gevinst, vil give de uorganiserede stof til eftertanke.

»Gratisterne bør overveje en ekstra gang, om det er rimeligt, at deres organiserede kolleger betaler for, at de også kan nyde godt af overenskomstens goder,« siger Bodil Otto.

Professor og arbejdsmarkedsforsker på Aalborg Universitet Flemming Ibsen synes godt om HK-Kommunal’s regnestykke, hvor man kan se, hvad en overenskomst lægger oven i dét, som lønmodtagere er sikret via lovgivningen.

Det er både informativt og værd at bryste sig af for et fagforbund, mener han.

Fagbevægelsen skal konkret vise, hvad den gør af gode ting for folk. Og at den passer godt på medlemmernes penge og gør det for en billig penge - uden pamperi og støtte til politiske partier. Flemming Ibsen, arbejdsmarkedsforsker, Aalborg Universitet

Alligevel tror han ikke, at det er et sådant regnestykke, der overbeviser den samlede kreds af lønmodtagere om, at de skal være med i en fagforening. Han har nemlig ingen forventning om, at gratisterne er så lette at overbevise, som Bodil Otto håber på.

»Vi har jo ikke medlemsoverenskomster, men områdeoverenskomster. Det vil sige, at hvis jeg arbejder på en arbejdsplads med HK Kommunal-overenskomst, så får jeg goderne, uanset om jeg er medlem eller ej. Dermed falder regnestykket til jorden, hvis det skal være et slagnummer for at melde sig ind,« mener han.

Værdierne er vigtigst

Argumentet for at melde sig ind i en fagforening bliver ikke stærkere af, at gevinsten ved en overenskomst også breder sig til arbejdspladser uden overenskomst, hvor de ansattes overvejelser om et medlemskab sandsynligvis er endnu mindre, påpeger Flemming Ibsen.

»Arbejdsgivere uden overenskomst skal jo være konkurrencedygtige og kunne rekruttere og fastholde arbejdskraft.  Det kræver, at de lever op til overenskomsterne og nogle gange endda overbyder dem. Så kan man som fagforbund sige, at det er deres overenskomst, der har været løftestang. Men det er bare ikke et argument for at være medlem,« siger han.

Flemming Ibsen mener, at fagbevægelsen skal holde sig fra partipolitik og skabe respekt ved at lægge vægt på sine solidariske og værdibaserede kvaliteter, hvis den vil have flere medlemmer.

»Fagbevægelsen skal konkret vise, hvad den gør af gode ting for folk. Og at den passer godt på medlemmernes penge og gør det for en billig penge – uden pamperi og støtte til politiske partier. Folk vil være medlemmer, fordi de føler, at det giver dem status og agtelse, og hvis de på den måde bidrager til fællesskabet,« siger han.