Overdreven spareiver koster 16.800 job

Af

Tusindvis af stillinger er forsvundet fordi stat, regioner og kommuner bruger færre penge end aftalt med regeringen. FOA-formand vurderer, at mennesker har mistet deres job uden grund, og flere kommunale økonomichefer erkender, at der er skåret dybt. KL kalder det en konsekvens af økonomiske sanktioner og en offentlig debat, der dikterer mådehold.

Foto: Foto: Larry Washburn, Polfoto.

MÅDEHOLD Det offentlige Danmark er blevet så nærige, så karrige, ja så sparsommelige med pengene, at der forsvinder både job og vækst i kongeriget, som reelt ikke burde forsvinde.

Dermed er tusinder af mennesker i dag uden et arbejde, uden at de alt andet lige behøvede at være ledige.

Det konkluderer en ny analyse som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har udarbejdet for fagforbundet FOA. Analysen viser, at kommunerne, staten og regionerne sidste år samlet brugte 9,1 milliard kroner mindre på forbrug, end de ellers havde aftalt med regeringen.

Alene landets 98 kommuner brugte således 5,7 milliarder kroner mindre, end de måtte i 2011, oplyste KL selv i en pressemeddelelse i maj i år, hvor kommunerne pralede af deres evner til at spare penge.

Medarbejdere blev fyret, stillinger blev ikke genbesat, og det offentlige holdt igen med at købe varer i eksempelvis det private.

Men konsekvensen af mindreforbruget er, at der sidste år forsvandt 16.800 stillinger – offentlige som private - som ikke havde behøvet at forsvinde, hvis det offentlige havde brugt præcist så mange penge, som aftalt i økonomiaftalerne mellem regeringen, kommunerne og regionerne.

Alt tyder endda på, at tendensen fortsætter, så vi også i år går glip af yderligere 14.300 stillinger på grund af nidkært budgetfokus.

Ifølge chefanalytiker Frederik I. Pedersen, der står bag analysen, skete der i 2010, i forbindelse med VK-regeringens »Genopretningsaftale«, et paradigmeskifte i den offentlige sektor, som satte fokus på især kommunernes overforbrug gennem mange år.

Fyret uden grund

Skiftet betød, at de offentlige økonomichefer og politikere nærmest blev oversparsommelige, grænsende til det hysteriske, vurderer han.

»Det er svært at styre budgetterne helt ned i detaljen, og så er der nogle, der vælger at køre med lang bremselængde for at undgå at komme i økonomisk uføre. Men med en normal tommelfingerregel ville 16.800 flere have været i beskæftigelse,« siger Frederik I. Pedersen og peger på, at de mistede stillinger i al væsentlighed er forsvundet i den offentlige sektor.

Formanden for fagforbundet af offentligt ansatte (FOA), Dennis Kristensen, mener derfor, at der er mennesker, som er blevet fyret uden grund.

»Der er ingen tvivl om, at i de her tal ligger der mennesker, hvis eksistensgrundlag forsvandt mellem fingrene på dem. Der har været mennesker, som er blevet afskediget, og som nu står og lytter til debatten om kortere dagpenge og akutjob og den slags med store undrende ører. Og nu skal de så have at vide, at deres job røg, fordi kommuner, stat og regioner ville spare mere end, de havde aftalt med regeringen,« siger Dennis Kristensen.

Brugte 15 millioner for lidt

Herlev Kommune er et eksempel på en kommune, der sidste år brugte mindre, end de måtte. Faktisk 15 millioner kroner mindre, oplyser økonomidirektør Torben Olsson, der forklarer årsagen sådan her:

»Den væsentligste forklaring er nok, at vi allerede i 2011 begyndte at se, at vi var nødt til at stramme almindelig service til for at få råd til de stigende sociale udgifter og overførselsindkomster. Vi har haft en runde, hvor administrationen blandt andet har holdt for, driftsrammerne er blevet beskåret, og vakante stillinger har ikke kunnet besættes. Vi har så vidt muligt undgået deciderede fyringer – det meste er løst ved naturlig afgang,« siger han.

Også i Gribskov Kommune brugte man 40 millioner kroner færre, end kommunen havde budgetlagt sidste år, oplyser økonomichef Henrik Nielsen.

Spareiver smitter

Det skyldes især en øget bevidsthed om pengeforbruget i kommunerne de senere år, som i dag har forplantet sig til de kommunale ledere på eksempelvis skoler, daginstitutioner og plejehjem, vurderer han.

»Vi har ikke i 2011 været ude i egentlige afskedigelsesrunder som følge af det lavere forbrug, men det er klart, at når vi bruger 40 millioner mindre, står vi tilbage og siger: Der kan meget vel være steder i organisationen, hvor der ikke er leveret det politisk fastlagte serviceniveau. Og der vil også være stillinger, der ikke er blevet genbesat. Men jeg tror, meget af det er en strammere styring. At man lige tænker sig om en ekstra gang, og det gør man selvfølgelig også, når man skal ud og genbesætte stillinger. Har vi brug for at få denne stilling genbesat - eller kan vi lige twiste funktionsbeskrivelsen, så vi kan få mere ud af vores ressourcer?«

Henrik Nielsen peger dog på, at mindreforbruget kun udgør cirka 1,5 procent af Gribskovs samlede budget. Så på den ene side vurderer han, at 40 millioner kroner er et uacceptabelt stort ubrugt beløb. På den anden side bør det heller ikke være et mål i sig selv, at alle pengene skal bruges hvert år.

»Det er ikke et mål i sig selv at ramme det budgetlagte udgiftsniveau. Det er et mål, at vi leverer den service, der politisk er fastlagt. Og hvis vi kan levere den service, der er blevet besluttet i en Gribskov-kontekst for 40 millioner kroner mindre, er det jo også en succeshistorie i sig selv,« siger Henrik Nielsen.

Besparelser skrumper ofte

Det paradoksale er bare, at når det offentlige fyrer medarbejdere, ender gevinsten ofte med at blive meget mindre, end man forestiller sig.

Med et tænkt eksempel: Fyrer man offentligt ansatte for en million kroner, bliver gevinsten reelt kun godt 300.000 kroner, oplyser Frederik I. Pedersen, AE.

Årsagen er øgede udgifter til overførselsindkomster, mistede skatteindtægter og et mindre privatforbrug, som også aflejres i den private sektor.

AE’s beregninger viser, at BNP-væksten, der sidste år blev på 0,8 procent, i stedet ville være endt på 1,2 procent, hvis det offentlige havde brugt så mange penge, som de måtte.

Isoleret set ville det have betydet 8.700 flere i beskæftigelse – set fra 2010 i forhold til 2011, påpeger Frederik I. Pedersen, og på den måde kunne de mange ubrugte milliarder have sat gang i en spirende psykologisk optimisme i stedet for den pessimisme, der gennem længere tid har fået danskerne til at holde igen med privatforbruget og i stedet spare op.

Skal kommunerne straffes?

»Arbejdsmarkedet og boligmarkedet er nogle af de ting, der er med til at holde både forbrugslysten og investeringslysten nede. Og der kunne vi have haft en lille fremgang på arbejdsmarkedet i stedet for en nedgang. Og det kunne have aflejret sig i en bedre stemning, simpelthen,« vurderer han.

FOA-formand Dennis Kristensen afviser, at han plejer snævre medlemsinteresser på bekostning af samfundsøkonomien. Han siger ligeud, at politikerne i kommuner, regioner og staten »snyder« befolkningen.

Præmissen er, at når der politisk aftales en økonomisk ramme, som skal bruges på velfærd, skal rammen også udnyttes – ellers får befolkningen ikke det, den stilles i udsigt, argumenterer Dennis Kristensen.

»Så brug da for pokker den ramme, som, I har aftalt, er, hvad dansk økonomi kan bære. Nu har vi fået en budgetlov, der straffer, hvis man bruger mere, end der er aftalt. Skal vi virkelig til at have en strafforanstaltning, hvis man bruger mindre, end man har aftalt? Regeringen lover danskerne et velfærdsniveau, men de, der skal levere varen, kan ikke levere,« siger han.

Ikke penge til at bruge penge

Men kommunerne kan have gode grunde til at ramme lavere end budgetterne tillader. I Frederikshavn var kommunekassen simpelthen så tom, at det var umuligt at bruge så mange penge, som kommunen i princippet havde lov til ifølge den økonomiske aftale. Det oplyser Centerchef Karsten Jørgensen, Økonomicentret i Frederikshavn Kommune.

I 2010 brugte Frederikshavn derfor hele 82 millioner kroner færre, end man måtte. Året efter, i 2011, brugte man helt op til grænsen – men så alligevel ikke. For kommunen måtte overtrække sin kassekredit med 36 millioner kroner for overhovedet at nå op til grænsen.

Også i år forventer Frederikshavn Kommune at bruge hele 22 millioner kroner færre end de har lov til. Selv efter, at kassekreditten er overtrukket med 44 millioner kroner. 

Karsten Jørgensen kalder kommunens problemer todelt:

• Den ene er, at kommunens befolkningstal falder.

• Men fordi der bliver færre frederikshavnere, falder indtægterne i byen også, samtidig med at kommunen har fået flere ledige og flere udgifter på grund af de dårlige konjunkturer.

Gordisk knude i Frederikshavn

Så kort sagt har Frederikshavn slet ikke råd til at bruge alle de penge, som byens politikere må. Og byens borgere kan sagtens mærke, at de sidder i en form for gordisk knude.

»Det er de store hovedområder; skole, pasning, ældreområdet, handicapområdet for både voksne og børn, vi må tilpasse. Det ulykkelige er, at jeg tror, der sker en forskydning i, hvor de ressourcestærke borgere bor i Danmark. For vi oplever en stigning i antallet af handicappede og en stigning i udsatte børn på trods af, at der er tilbagegang i befolkningsgrupperne generelt,« siger Karsten Jørgensen.

Frederik I. Pedersen, AE, opfordrer fremadrettet den offentlige sektor til at bruge den økonomiske ramme fuldt ud.

»Det er rigtigt, at der tidligere blev brugt flere penge, end der var aftalt, men nu står vi i en situation, hvor der er brug for, at man brugte de her penge, så den offentlige beskæftigelse ikke falder. Man har trådt for hårdt på bremsen. Det er mange mange milliarder, vi ligger under budgetterne med,« siger han og karakteriserer den psykologiske effekt sådan her:

»Hvis man ikke havde sparet sidste år, og vi havde fået en positiv fremgang på arbejdsmarkedet, kunne det have forplantet sig til forbrugs- og investeringslysten. Og man må sige, at tidligere har ansættelse i den offentlige sektor været anset som meget sikker. Det er det så ikke længere. Det kan også give noget nervøsitet i forhold til tidligere. Det var simpelthen det offentlige arbejdsmarked, der trak den samlede beskæftigelse ned i 2011,« siger han.

Supertanker

Kommunernes interesseorganisation, KL, erkender, at der bliver skåret dybt rundt i landets 98 kommunekasser. Ifølge kontorchef i KL, Morten Mandøe, er det en naturlig konsekvens af de ændrede politiske signaler og skærpede strafsanktioner, som kommunerne har ligget under siden 2010. Når først 98 kommuner ændrer adfærd, oplyser han, er det som at dreje en supertanker.

»Og når først man vender en supertanker, ja, så vender den altså. Det betyder, at alle kommuner i virkeligheden prøver at ramme en smule under for at undgå at blive ramt af en sanktion, og når man så har med så stor en økonomi at gøre – kommunernes driftsbudget er på 250 milliarder kroner – så er fem milliarder under for 98 kommuner ikke vanvittigt meget, vi snakker om,« siger Morten Mandøe.

Ret beset udgør kommunernes mindreforbrug dermed godt to procent af det samlede driftsbudget.

Udtryk for fornuft

Ifølge Danske Regioners næstformand Carl Holst (V) brugte regionerne sidste år 2,1 milliarder kroner under det aftalte.

»Besparelserne«, som han kalder det, er udtryk for en stram budgetstyring, som han kun ser som en fornuftig reaktion på flere års overforbrug.

Carl Holst afviser, at der er skåret for dybt, selv om han erkender, at der er mennesker, som har mistet jobbet, fordi der er blevet sparet. Men spares skulle der. Det var uundgåeligt, vurderer han.

»Jeg tror, Danmarks økonomiske udfordringer, hvor små de end er i forhold til det sydlige Europa, er resultatet af, at vi begyndte at spare for sent - i 2010 først - og ikke erkendte finanskrisens indtog tidligt nok,« siger han og erkender, at det var hans egne partifæller i Venstre, der havde regeringsmagten i den periode.

»Nogle vil så sikkert sige: Kan man ikke spare for meget? Men sandheden er, at der på lang sigt skal være sammenhæng mellem udgifter og indtægter,« siger han.

Svær problemstilling

Men går der i dag ledige rundt, som ikke behøvede at være ledige som konsekvens af kommunernes mindreforbrug, sådan som AE’s analyse sandsynliggør det?

Ikke ifølge hverken næstformand Carl Holst, Danske Regioner, eller kontorchef Morten Mandøe, KL.

Sidstnævnte stiller endda spørgsmålet: Hvis et mindreforbrug betyder, at nogle ikke får et job, som de burde have haft – så burde de seneste 20 års overforbrug i den offentlige sektor i virkeligheden betyde, at nogle mennesker har haft et job, som de ikke skulle have haft?

Sådan forholder det sig ikke, vurderer Morten Mandøe, der kalder AE-analysen for simpel. Han peger eksempelvis på, at AE kun har kigget på kommunernes driftsbudgetter, som bevisligt er gået ned de senere år, men ikke på investeringsbudgetterne. Som er gået op de senere år.

Og når kommunerne skærer lærere og pædagoger væk, er det en naturlig konsekvens af lokale forhold som faldende børnetal eksempelvis.

»Det er jo ikke sådan, at vi har en jobbank i kommuner med 16.800 stillinger, som vi kan fordele, som det passer os. Det afhænger af konjunkturerne og demografien rundt omkring, så det er nok farligt at sige, at der går 16.800 rundt, som ikke behøvede at være ledige,« siger han.