Overbelastning bliver nu anerkendt som arbejdsskade

Af

Næsten dobbelt så mange har på få år fået anerkendt, at arbejdsskaden skyldtes overbelastning. Fagforeningerne glæder sig, men beklager, at skaderne kun giver småbeløb i godtgørelse.

UHELD Det er blevet lettere at få anerkendt en arbejdsskade, når ryggen pludselig siger knæk, nakken knager, og skulderen værker. Sidste år blev 4.659 arbejdsulykker, som skyldtes overbelastning anerkendt - næsten en fordobling i forhold til 2002, hvor antallet lå på 2.657, viser Arbejdsskadestyrelsens statistik.

FOA, Træ-Industri-Byg (TIB) og Dansk Metal glæder sig over, at mange nu får papir på, at arbejdsskaden rent faktisk er en arbejdsskade.

»Det betyder meget, at folk får anerkendt, at de er kommet til skade på arbejdet. At afvise skader som ulykker var et galt signal til omverdenen, når skaden rent faktisk skyldtes arbejdet,« siger Søren Kjær Jensen, FOA's advokat i arbejdsskadesager.

Han mener, at virksomhederne tager problemer med arbejdsmiljøet mere alvorligt, når arbejdsskaderne bliver anerkendt.

Det er især Arbejdsskadereformen fra foråret 2003, som har ført til, at mange nye arbejdsskader, der skyldes overbelastning, anerkendes. Tidligere fik man ofte ikke anerkendt en arbejdsulykke, hvis man kunne forvente at få skaden på arbejdet. Det betød blandt andet, at hjemmehjælperen ikke kunne få godtgørelse og erstatning for en pludselig rygskade – den ansatte måtte jo regne med, at det kunne give rygskader at flytte den ældre fra sengen til badet. Men efter reformen kan folk i dag få erstatning, når skaden knytter sig til jobbet, og man har fået et varigt mén eller mistet noget af sin erhvervsevne.

For hurtige på aftrækkeren

I TIB er håndværkere, tømrere og gulvlæggerne samtidig blevet meget mere ihærdige til at anmelde arbejdsskaderne. Forbundet har de seneste år oplevet et boom i antallet af skulderskader og klager over langvarige smerter i lænd og ryg, oplyser Stephan Petersen, socialrådgiver i TIB.

»Der er ikke kommet flere overbelastningsskader, men folk er blevet mere opmærksomme på at anmelde dem. I dag starter fokus på et godt arbejdsmiljø allerede på de tekniske skoler, hvor eleverne får en grundlæggende viden om ergonomi, sikkerhed og korrekt indstilling af maskinerne.«

Stephan Petersen vurderer, at det er positivt med det større fokus på arbejdsmiljø og -skader, fordi det gør virksomhederne ekstra opmærksomme på at forbedre arbejdsmiljøet.

Men selv om der er godkendt flere skader for overbelastning, så er begejstringen fra fagforeningerne afdæmpet. Mange af sagerne bliver godt nok anerkendt, men de fører ikke til godtgørelse eller erstatning. Sidste år blev i alt 10.327 sager anerkendt, uden at folk fik erstatning eller godtgørelse, fordi skaderne ifølge Arbejdsskadestyrelsen var for små.

Ifølge FOA kan mange af afslagene på godtgørelse også skyldes, at Arbejdsskadestyrelsen hurtigt afviser, at folk har varige mén.

»Arbejdsskadestyrelsen afslutter sagerne alt for hurtigt. Mange gange ved man først flere år efter, om et mén er varigt. Men når sagen er afsluttet, så ligger bolden hos den skadeslidte, der selv skal finde energi til at få sagen genoptaget, hvis skaden er permanent. Det er ikke rimeligt,« mener Søren Kjær Jensen, FOA's advokat i arbejdsskadesager, der hellere så, at Arbejdsskadestyrelsen automatisk kontaktede folk nogle år efter, hvis man var i tvivl om ménet var varigt.

Direktør i Arbejdsskadestyrelsen, Anne Lind Madsen mener dog ikke, at for få får godtgørelse eller erstatning.

»Det er en fordel for folk, at skaden anerkendes som en arbejdsskade, også selv om det i første omgang ikke udløser en godtgørelse. Hvis skaden bliver forværret som tiden går, kan sagen blive genoptaget, og mange får efterfølgende enten tilkendt eller hævet deres erstatning,« fortæller hun og understreger, at det ikke er en stor opgave at få sin sag genoptaget.

»Man behøver blot at sende os et par linjer om, at man ønsker sin sag genoptaget. Så tager vi os af det videre forløb. Herudover tager vi selv de sager op igen, hvor vi ikke fra starten kan afgøre det varige mén.«

En gratis omgang

Når arbejdsskader, der skyldes overbelastning, endelig bliver anerkendt, får medlemmerne ofte at vide, at skaden ikke er værre, end at det svarer til 5-8 procent i mén. Sidste år afgjorde Arbejdsskadestyrelsen 6.920 sager, der udløste den mindre mén-grad på 5-8 procent. I 2002 fik 5.054 sager en lige så lille mén-grad.

Faglig sekretær i Dansk Metal Peter Poulsen synes, det lugter af, at Arbejdsskadestyrelsen nedvurderer skader, der skyldes overbelastning.

»Det smager af en gratis omgang, når man anerkender, at 1.000 flere har fået en arbejdsskade og så kun giver dem lidt i erstatning. Det er ikke altid et retfærdigt system. Man kan være slået til lirekassemand i ryggen, og så får man 5-8 procent i mén-grad. Man skal virkelig komme rigtig alvorligt til skade på jobbet, før Arbejdsskadestyrelsen vurderer, at ménet er så alvorligt, at det skal udløse en større godtgørelse,« siger Peter Poulsen.

Også TIB peger på, at det er vanskeligt at få en ordentlig godtgørelse.

Samtidig er reglerne bygget op, så de ikke tager hensyn til, hvor skadede folk er, vurderer Thora Brendstrup, speciallæge i arbejdsmedicin, som blandt andet hjælper 3F og Dansk El-forbund med at føre skadesager.

»Skader i muskler og sener er svære at dokumentere. Når der ikke er et synligt brud, bliver skaden vurderet meget lavt. Arbejdsskadestyrelsen skal så undersøge en smerte tilstand, og så nedvurderer man skaden. Holdningen er, at folk sikkert er fulde af løgn, når de fortæller om smerterne. Kroniske og invaliderende rygsmerter kan give lige så lidt i mén-godtgørelse, som hvis en ringfinger er ødelagt,« siger Thora Brendstrup.

Arbejdsskadestyrelsens Anne Lind Madsen kalder det helt naturligt, at mange af de nye arbejdsskader, der skyldes overbelastning, ofte bliver vurderet til lave mén-grader:

»Når man lemper et ulykkesbegreb, får man de lettere tilfælde med, som man ikke fik erstatning for tidligere. Sagerne vil give mindre i mén. Jeg er ikke enig i, at Arbejdsskadestyrelsen skønner lavt i arbejdsskader, der skyldes overbelastning. Men det er klart, at det er vanskeligt at dokumentere smerter. Skyldes ryglidelsen arbejde eller havearbejde,« spørger hun.

Forsikringen holder på pengene

Ud over at medlemmerne føler, at det er uretfærdigt, når en overbelastningsskade bliver vurderet til en mindre mén-grad, så har det også økonomisk betydning. For hver mén-grad folk kommer til skade betaler staten 7.230 tusind kroner i godtgørelse. Får man arbejdsskaden vurderet til mén-grad fem i stedet for til ti, betyder det dermed 35.150 kroner mindre udbetalt.

Hvis folk har en heltidsulykkesforsikring påvirker afgørelsen i Ankestyrelsen også erstatningen fra forsikringsselskabet.

»Forsikringsselskaberne lytter meget ofte til, hvad Arbejdsskadesstyrelsen fastsætter af mén-sats. Kun i få sager vælger forsikringsselskabet ikke at følge en afgørelse,« oplyser Helle Birgitte Pedersen, konsulent i Forsikringsoplysningen.

Dansk Metal og TIB presser på, for at lænde- og rygskader udløser en højere bedømmelse af mén, så folk får mere rimelige erstatninger.

»Når Arbejdsskadestyrelsen ofte skriver, at afgørelsen er truffet ud fra et skøn, så bliver jeg nervøs. For skønner man folks smerter i den forkerte eller rigtige retning? Min fornemmelse er, at Arbejdsskadestyrelsen skønner nedad,« fastslår Peter Poulsen, faglig sekretær i Dansk Metal.

Anne Lind Madsen understreger, at ryg- og nedslidningssagerne bliver vurderet ud fra den viden, der er på området. Sidste år viste Arbejdsskadestyrelsens egen undersøgelse, at rengøringsarbejde gav større nedslidning, end man tidligere havde regnet med, og så tog styrelsen hensyn til det.