Over 100.000 ufaglærte risikerer at blive overflødige

Af | @IHoumark

Virksomhederne får brug for færre og færre ufaglærte, viser analyse. Hvis udviklingen går som ­hidtil, vil der om 10 år være over 100.000 ufaglærte, som ingen arbejdsgivere efterspørger. ­Eksperter opfordrer til politisk handling, før titusinder af ufaglærte havner i usikre job til ringe løn.

UBALANCE Slagteriarbejdere, bygningsarbejdere, chauffører og andre ufaglærte går hårde tider i møde. Ifølge en velunderbygget fremskrivning vil arbejdsgiverne i mindre og mindre grad hyre mennesker, der har uddannet sig meget lidt siden folkeskolen. Ikke færre end 121.000 ufaglærte risikerer om bare 10 år at skulle hutle sig igennem på arbejdsmarkedet.

Tallene stammer fra en analyse udarbejdet af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AErådet). Økonomer i rådet har med udgangspunkt i de nuværende tendenser inden for uddannelse og beskæftigelse regnet på, hvordan behovet for arbejdskraft ser ud i 2018. Konklusionen er, at der vil være 121.000 ufaglærte og 48.000 med studenterhue, som arbejdsmarkedet ikke har brug for. Helt anderledes ser det ud for folk med uddannelse. Ifølge fremskrivningen vil der mangle 68.000 faglærte og 80.000 med en videregående uddannelse.

Tallene vidner om et kæmpe, udækket behov for at klæde befolkningen ordentlig på med uddannelse. Forskningschef Henrik Christoffersen fra den liberale tænketank Cepos siger:

»Når der på fremtidens arbejdsmarked er ubalance mellem udbud og efterspørgsel på kvalifikationer, hænger det i høj grad sammen med, at det ikke i tilstrækkelig grad er lykkedes at få nok unge til at tage en uddannelse og opkvalificere ufaglærte i job.«

Lykkes det ikke at opkvalificere flere end i dag, får det alvorlige følger. For den enkelte med kort eller ingen uddannelse er udsigten at henslæbe arbejdslivet i usikre job, som ofte vil være til en lav løn. Forskellen i lønnen til ufaglærte og til faglærte eller videregående uddannede kan meget vel vokse markant. Økonom i AErådet Frederik I. Pedersen siger:

»Man risikerer at få et mere opdelt arbejdsmarked end i dag med større lønspredning. Det kan godt være, at lønnen ikke bliver trykket direkte nedad for de ufaglærte. Men manglen på folk med en faglært eller videregående uddannelse vil gøre, at de får større lønstigninger end ufaglærte.«

Arbejdsmarkedspolitisk chef i DI (tidligere Dansk Industri) Mette Rose Skaksen mener også, at lønniveauet kan komme under pres. Hun ­siger:

»Hvis ikke uddannelsesniveauet og dermed produktiviteten kommer op, kan vi ikke fortsat oppebære det generelt høje lønniveau i Danmark.«

McDonald’s-job

For tiden er ledigheden rekordlav, og selv om den økonomiske vækst er på vej nedad, vil det formodentlig stadigvæk være muligt for mange ufaglærte at finde job. Det mener seniorforsker Martin D. Munk fra SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.

»Kigger man på udviklingen i et historisk perspektiv, bliver der færre og færre ufaglærte, og sammenlignet med andre lande er der nu forholdsvis få i Danmark. Så vi kommer næppe til at stå med lange køer af ufaglærte ledige i jobcentrene i 2018. Billedet vil snarere være, at mange ufaglærte hænger på kanten af arbejdsmarkedet,« siger Martin D. Munk.

Udsigten til, at mange ufaglærte vil henslæbe deres arbejdsliv i »McDonald’s-job« huer bestemt ikke formanden for de ufaglærtes største forbund 3F, Poul Erik Skov Christensen.

»Det er horribelt, hvis vi ender i en situation med et proletariat af ufaglærte, der går rundt og falbyder sig selv til en ringe løn,« siger Poul Erik Skov Christensen.

For samfundet som helhed vil et manglende uddannelsesløft blive særdeles dyrt. Ikke alene kan mange familier, hvor en eller begge forældre er ufaglærte eller kortuddannede, risikere at få dårlig økonomi. Det vil også knibe gevaldigt med at skaffe kvalificeret arbejdskraft til at opretholde velfærden og væksten i erhvervslivet. Økonom Frederik I. Pedersen siger:

»Store ubalancer på arbejdsmarkedet – eller ufaglært arbejdskraft, der i virksomhederne må erstatte uddannede – kommer til at presse den økonomiske vækst og dermed velstanden ­nedad.«

Slagteriarbejdere – en uddøende race

Kigger man nærmere på fremskrivningerne, kan man konstatere, at udsigterne for ufaglærte er mørke især inden for landbrug og industri. Alene inden for industrien ventes et fald i beskæftigelsen på ikke færre end 78.000 ufaglærte frem til 2018.

Inden for fødevare- og landbrugssektoren vil faldet i antallet af job være dramatisk. AErådet har tidligere beregnet et fald i beskæftigelsen på ikke færre end 15.000 personer på dette område fra 2006 til 2012.

Et af de steder, hvor det allerede er gået brat nedad med beskæftigelsen, er på slagterierne. Alene inden for de seneste måneder har omkring 1.700 medarbejdere inden for slagteribranchen fået en fyreseddel. Om nedturen i beskæftigelsen i fødevareindustrien siger formand for Nærings- og Nydelsesmiddelarbejderforbundet (NNF), Ole Wehlast:

»Der er ingen tvivl om, at de svageste ledige bliver hårdest ramt i fremtiden. Dem med kortere og løsere ansættelsesforhold, mange ledighedsperioder og job, som teknologien overtager. Derfor er det typisk de ufaglærte kvinder, der kommer i en meget udsat position, og som der skal gøres en ekstra indsats for. Og den skal gøres nu!«

Uddannelse, uddannelse …

Både fra eksperter, politikere på Christiansborg og parterne på arbejdsmarkedet er opskriften på ikke at havne i suppedasen med alt for mange ufaglærte og alt for få veluddannede: Uddannelse, uddannelse og mere uddannelse.

»Der skal satses massivt på at hæve uddannelsesniveauet. Flere skal gennemføre en ungdomsuddannelse og ikke færre, som tendensen er nu. Flere skal optages på videregående uddannelser og ikke færre, som tilfældet er i år. Flere i job skal omskoles eller efteruddannes. I den sammenhæng er det trist, at der er lukket for at give tilskud til folk i job, der gerne vil være voksenlærlinge,« siger Frederik I. Pedersen fra AErådet.

Ifølge tal fra Undervisningsministeriet er antallet af unge, der gennemfører en ungdomsuddannelse, faldet de senere år. Fra 82 procent i 2001 til 80 procent i 2006. En udvikling, som arbejdsmarkedspolitisk chef i DI Mette Rose Skaksen er utilfreds med.

»Vi er nødt til i højere grad at overvåge, at udviklingen går i den retning, som regeringen ønsker – nemlig at 95 procent skal have en ungdomsuddannelse i 2015. Dertil skal vi selvfølgelig ikke glemme, at der er mange dygtige medarbejdere i industrien, der ikke har formelle kompetencer, men som takket være kurser og anden efteruddannelse, fortsat kan beholde deres job,« siger Mette Rose Skaksen.

I tænketanken Cepos ser forskningschef Henrik Christoffersen også meget gerne, at flere unge kommer gennem en uddannelse. Men det kræver, at paletten af muligheder for at kvalificere sig spredes ud.

»Det er uhyre vigtigt, at der kommer flere uddannelsestilbud, som alle slags mennesker kan kapere,« siger Henrik Christoffersen.

SF’s uddannelsespolitiske ordfører Pernille Vigsø Bagge efterlyser politisk forståelse for, at der er brug for langmodighed med unge.

»Produktionsskolerne er et af de steder, hvor bogligt svage unge får en chance for både at smage på erhvervslivet og samtidig lære en masse. Men desværre må de kun gå der et år, selv om de måske har brug for halvandet år eller mere for at komme videre til det rigtige. Uddannelsessystemet skal være mere fleksibelt og tilbud­ene flere,« siger Pernille Vigsø Bagge.

Dagpenge til uddannelse

Når Poul Erik Skov Christensen skal skrive en ønskeseddel på vegne af sine medlemmer i 3F, står der øverst, at flere unge skal gennem en uddannelse. Dernæst siger han:

»Der er fortsat alt for mange danskere – også helt unge – der har problemer med bogstaverne. De er læsesvage, og hvordan i himlens navn skal de blive i stand til at videreuddanne sig, hvis de ikke kan læse? De mennesker med svage boglige kompetencer skal der gøres meget mere for på alle niveauer.«

Regeringen har i efteråret til hensigt at få gennemført en større reform af dagpengesystemet. I den forbindelse skal den være opmærksom på, at reformen gerne må bidrage til, at flere ledige opkvalificerer sig, så de bedre kan hægte sig på arbejdsmarkedet. Formanden for NNF, Ole Wehlast, siger:

»De ledige skal i langt højere grad sikres og fredes til at kunne gennemføre en meningsfuld og kompetencegivende opkvalificering eller omskoling, straks efter de har fået fyresedlen i hånden. Det skriger jo for eksempel til himlen, at vi mangler hænder i den offentlige pleje. Samtidig har vi ufaglærte kvinder gående, som ikke får mulighed for at gennemføre en kompetencegivende uddannelse den dag, de afskediges, fordi de skal bruge al tiden på at skrive fire chanceløse jobansøgninger hver uge og sendes ud i midlertidig jordbærplukning og andet udsigtsløst arbejde.«

Et godt bidrag til at øge incitamentet til at uddanne sig, er ifølge forskningschef Henrik Christoffersen fra Cepos at sænke skatten på arbejde. Dermed vil folk nemlig få mere ud af de bedre lønnede job, en uddannelse giver adgang til.

Skattelettelser er ikke lige det, SF er mest optaget af, når det drejer sig om at fastholde ufaglærte på arbejdsmarkedet.

»Det er meget skuffende, at regeringen lige har fremlagt en finanslov, hvor der ikke satses ambitiøst på mere uddannelse. Der er ingen vej udenom, hvis vi skal undgå de markante ubalancer, som AErådet ser forude,« siger Pernille Vigsø Bagge.