Originale ideer efterlyses

Af

Forestillingen om, at vi kun kan få mere arbejdskraft ved at importere den fra Polen eller ved at sænke skatten, trænger til et modspil.

RØDGLØDENDE Manglen på hænder til at passe og pleje de ældre, børnene og de syge og til at skabe den velstand i virksomhederne, vi alle skal leve af, er en kæmpe udfordring for Danmark. Måske den største. Alligevel er debatten om, hvordan vi skaffer hænderne, fantasiforladt. De fleste taler helst ikke om konkrete løsninger. Og de, der gør, spiller på de samme to strenge. Enten handler det om, at vi da »bare« kan importere arbejdskraften. Eller også siger man, at skatten skal ned, så flere gider arbejde mere.

Det sidste gælder regeringen, der nu vil trække sølle 7.500 ekstra ud på arbejdsmarkedet ved at sænke skatten for middelklassen. Tallet er formentlig for højt, for vi aner ikke, om lavere skat fører til mere arbejde. Men vi ved, at hverken lavere skat eller flere polakker vil løse velfærdsstatens og virksomhedernes behov for hænder og hoveder. Der skal meget mere til. Så hvad gør vi? Her er den politiske elite stødt ind i fantasiløshedens mur – til trods for kvalitetsreformer, 2015-planer og politiske udspil. Originalitet og nytænkning efterlyses.

Vi må have sat turbo på den idégenerator, der kan skabe nye utraditionelle løsninger på arbejdskraftbehovet. Men måske er noget allerede på vej uden for Christiansborgs mure. I de seneste uger har der i hvert fald været flere interessante bud. Fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd for eksempel, som netop er nedkommet med en rapport, der viser, at trængsel på vejene og forsinkelser på tog betyder, at pendlere spilder, hvad der svarer til 35.000 fuldtidsstillinger om året i bilkøen eller i det forsinkede tog! Økonomerne har regnet ud, at hvis vi brugte flere kroner på bedre veje og nye jernbaner, kunne der skaffes mange nye arbejdstimer. Tankevækkende.

Tankevækkende er det også, at 140.000 danskere hver dag melder sig syge, og at bare et lille fald i sygefraværet ville frigøre mange hænder. I dag bruger det offentlige sølle én krone på forebyggelse, hver gang der bliver brugt 1.000 kroner på behandling, pleje, genoptræning, sygedagpenge og førtidspension. Mere forebyggelse, tak. Her er der masser at hente.

Det er der også i den undersøgelse, som A4 offentliggør i dag. Her viser det sig, at flere hundrede tusinde folkepensionister er parate til at komme tilbage til arbejdsmarkedet i op til 15 timer om ugen, hvis man ændrer de regler, der betyder, at en indtægt bliver modregnet i folkepensionistens rådighedsbeløb. I dag risikerer den pensionerede skolelærer eller sygeplejerske at stå tilbage med en tiøre, når hun leverer arbejde for en krone. Det er samfundsmæssig galimatias. Lad os dog lære af nordmændenes evne til at få det hvide guld til at give et nap på sygehuse, skoler og virksomheder.

Vi kunne også lære af den undersøgelse, der for nylig viste, at man kan lokke seniorer til at blive på arbejdsmarkedet med gradvis nedtrapning og særlige belønninger. Eller af forslaget om, at deltidsansatte kan gå på fuldtid. Eller af ideen om at uddanne sig til et større arbejdsudbud.

Alle de nævnte eksempler understøtter én og samme pointe: At der er masser af utraditionelle måder til at øge antallet af arbejdstimer. Kun fantasien sætter grænser – det har den til gengæld også gjort. Lad os få et mylder af ideer på bordet og lad os se, hvilke der holder. Forestillingen om, at vi kun kan få mere arbejdskraft ved at importere os til den eller ved at sænke skatten, trænger til et modspil.