FORBEHOLD

Organisationer tøver: Få vil slås for et ja ved EU-afstemning

Af | @journallan
| @GitteRedder

Organisationerne er tilsyneladende ikke meget for at bruge medlemmernes penge på at føre kampagne ved en folkeafstemning, der ikke er nogen folkesag. To af Danmarks fremmeste EU-forskere mener, at organisationernes fedtspilleri og ja-partiernes venstrehåndsarbejde op til 3. december risikerer at øge nej-sidens chancer ved folkeafstemningen.

Organisationerne tøver med at markere sig for tydeligt med en ja-holdning til spørgsmålet om, hvorvidt vi skal udskifte det nuværende EU-retsforbehold med en tilvalgsordning. 

Organisationerne tøver med at markere sig for tydeligt med en ja-holdning til spørgsmålet om, hvorvidt vi skal udskifte det nuværende EU-retsforbehold med en tilvalgsordning. 

Foto: Brian Bergmann, Scanpix

Meningsmålingerne går den forkerte vej, hvis man går ind for at udskifte det nuværende retsforbehold med en tilvalgsordning.

Et solidt forspring er sat over styr og afløst af dødt løb mellem ja- og nej-siden, mens helt op mod 40 procent af danskerne er i tvivl om, hvor de skal sætte deres kryds ved folkeafstemningen den 3. december.

Men ja-siden skal ikke forvente, at en hær af organisationer fra erhvervslivet, fagbevægelsen og civilsamfundet kommer dem til undsætning i de sidste uger frem mod folkeafstemningen med kampagner for et ja.

Det har virkelig været venstrehåndsarbejde fra både ja-partiernes og organisationernes side. Derek Beach, lektor, Aarhus Universitet

Selvom stort set alle organisationer anbefaler et ja, så viser en rundspørge fra Ugebrevet A4, at det kun er en lille del af dem, som har tænkt sig at gå videre end det positive høringssvar og aviskronikker og supplere støtten med egentlige kampagneaktiviteter. Samtidig er en stor del af støtten baseret på offentlige midler fra Europa-Nævnet.

Organisationernes manglende lyst til at kaste sig ind i ja-kampagnen kan i sidste ende få store konsekvenser, vurderer professor Marlene Wind, leder af Center for Europæisk Politik på Københavns Universitet.

»Mange mennesker kan ikke finde ud af, hvad der er op og ned i den her folkeafstemning, og hvis de organisationer, som folk ellers normalt lytter til, tier eller holder sig tilbage, vil vi se flere tvivlere. Så resultatet af passiviteten hos organisationerne vil være flere tvivlere, og tvivlere hælder statistisk set til nej. Så det bliver en gyser og meget tæt den 3. december,« siger hun.

Venstrehåndsarbejde

Blandt de organisationer, som har meldt sig på banen med en egentlig ja-kampagne, er Dansk Industri og Dansk Erhverv på arbejdsgiver-siden, mens Dansk Metal skiller sig ud i fagbevægelsen ved at føre en aktiv ja-kampagne. Også Red Barnet har meldt sig på banen for at argumentere for et ja.

Til gengæld har de store hovedorganisationer i fagbevægelsen - LO, FTF og Akademikerne - ikke tænkt sig at fyre op for det store kampagne-skyts frem mod folkeafstemningen i december.

På samme måde vil hovedorganisationen på arbejdsgivernes side, Dansk Arbejdsgiverforening, og andre store organisationer som Landbrug & Fødevarer og Finansrådet holde lav profil frem mod afstemningen.

EU-forsker og ekspert i folkeafstemninger på Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet, professor Derek Beach, er ikke imponeret over den foreløbige kampagne for et ja ved folkeafstemningen.

10 millioner fra Europa-Nævnet til EU-kampagnerOrganisationer, som vil blande sig i EU-debatten, har kunnet få økonomisk støtte fra Europa-Nævnet. En særlig pulje på 10 millioner kroner er uddelt i forbindelse med folkeafstemningen om retsforbeholdet.
Kilde: Europa-Nævnet

»Det har virkelig været venstrehåndsarbejde fra både ja-partiernes og organisationernes side. Fra organisationernes side er det nok ikke bevidst, men snarere udtryk for, at man ikke opfatter folkeafstemningen som et spørgsmål om liv eller død. Det er ikke sådan, at danske virksomheder går nedenom og hjem eller vi mister vækst og arbejdspladser, fordi vi ikke er med i Europol. Organisationerne opfatter det simpelt hen ikke som et vigtigt emne sammenlignet med for eksempel euroen, hvor der var store interesser på spil,« siger Derek Beach.

Alle er for, men ingen gider gøre en indsats

Regeringen med statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i spidsen har ellers lagt sig i selen for at få erhvervslivet, fagbevægelsen og interesseorganisationer til at gå med i en bred ja-alliance.

Tilbage i august inviterede Løkke topfolk fra en lang række organisationer til frokost på Marienborg. I samme ombæring blev ”Netværket for et tryggere Danmark” etableret med sekretariatsbistand hos Dansk Industri.

Tænketanken Europa har senere på baggrund af høringssvar til lovforslaget om at omdanne retsforbeholdet til en tilvalgsordning konkluderet, at 23 organisationers høringsvar forholder sig positivt til tilvalgsordningen, mens der ikke er en eneste organisation, der anbefaler et nej ved folkeafstemningen.

Organisationerne vil ikke køre ud med en masse krudt og ammunition og bruge medlemmernes penge på at promovere et bestemt synspunkt af frygt for at blive beskyldt for at tage parti og buse frem. Marlene Wind, professor, Københavns Universitet

Men udover et ”tak for mad” til Løkke og et positivt høringssvar, så rækker EU-entusiasmen altså ikke meget længere i en lang række organisationer.

»Det er meget interessant, at Tænketanken Europa i øjeblikket er meget ude med budskabet om, at stort set alle organisationer anbefaler et ja og ingen et nej. Det er ret morsomt i lyset af, at organisationerne så ikke for alvor kaster alle kræfter ind på et ja. På den ene side er alle organisationer åbenbart for, men ingen gider gøre en indsats for at promote noget som helst,« siger Marlene Wind.

Pres fra baglandet

Hun kan dog sagtens forstå, hvorfor mange organisationer er tilbageholdne med at gå helhjertet ind i en kampagne for et ja. Organisationerne har ganske enkelt taget bestik af, at der er dødt løb mellem ja- og nej-sigerne, og så er det mest sikkert at holde sig langt væk og lade det enkelte medlem tage sin egen beslutning, lyder vurderingen.

»Organisationerne vil ikke køre ud med en masse krudt og ammunition og bruge medlemmernes penge på at promovere et bestemt synspunkt af frygt for at blive beskyldt for at tage parti og buse frem. Jeg tror, at de er blevet kloge af skade ved tidligere folkeafstemninger, hvor nogle medlemmer har været kritiske overfor, at de har brugt penge på EU-kampagner,« siger Marlene Wind.

Splittelsen mellem ledelsen i en organisation og medlemmerne har blandt andet vist sig hos Politiforbundet. I sidste uge kom det frem, at Politiforbundet ikke vil føre en egentlig ja-kampagne, selvom forbundets formand, Claus Oxfeldt, har talt varmt for et ja for at sikre dansk politis fortsatte samarbejde med Europol. Men det er ikke alle politifolk, der har været enige i den anbefaling.

»Du kan godt sige, at det er udtryk for pres fra baglandet, at vi ikke går med i en ja-kampagne,« forklarede Oxfeldt til avisen Arbejderen.

Der var vel 130 mennesker i Aabenraa og 65 i Brønderslev for nu at nævne et par stykker. Om det er mange eller få, ved jeg ikke Jens Boe Andersen, EU-chef, Dansk Metal

Heller ikke Danmarks største fagforbund, 3F, vil bruge medlemmernes kontingentkroner på aktiviteter i forbindelse med folkeafstemningen om retsforbeholdet.

»Vi har drøftet afstemningen den 3. december i vores daglige ledelse og hovedbestyrelse, og som formand for 3F anbefaler jeg et ja ved folkeafstemningen – idet jeg dog konstaterer, at det ikke er alle i vores hovedbestyrelse, der bakker op om anbefalingen,« forklarer 3F’s formand, Per Christensen.

Millioner i støtte fra Europanævnet

Selvom Politiforbundet ikke går aktivt ind i ja-kampagnen, så er man med på listen over de organisationer og virksomheder, som modtager støtte fra Europa-Nævnet til oplysningsaktiviteter om folkeafstemningen.

Politiforbundet har fået 250.000 kroner, som skal bruges på et særnummer af fagbladet Dansk Politi.

»Det er vigtigt for mig at understrege, at det ikke er en ja-kampagne. Der bliver lavet et særnummer af Dansk Politi med oplysning om Europol,« siger Claus Oxfeldt.

Europa-Nævnet har i alt uddelt 10 millioner kroner til organisationer og virksomheder. Og Ugebrevet A4’s rundspørge viser, at de organisationer, som engagerer sig i ja-kampagnen, i høj grad benytter sig af støttemidlerne.

5 millioner støttekroner til de politiske partierDe politiske partier i Folketinget og Europa-Parlamentet får også tilskud fra Europanævnet til at føre kampagne frem mod folkeafstemningen. Det samlede beløb på partipuljen er på 5 millioner kroner, som fordeles ligeligt mellem ja-partierne og nej-partierne.
Kilde: Europa-Nævnet

Det gælder blandt andet Dansk Erhverv og Dansk Byggeri, som har lavet ja-hjemmesiden ligevilkaar.dk med støtte fra nævnet. Og hos Dansk Metal har man modtaget 150.000 støttekroner, som blandt andet er brugt til at lave en animeret video om ”Jens”, der stemmer ja den 3. december. Derudover rejser EU-chef i Dansk Metal, Jens Boe Andersen, og konsulent Mette Hansen rundt i forbundets lokalafdelinger sammen med en konsulent og fortæller om fordelene ved et ja.

»Der var vel 130 mennesker i Aabenraa og 65 i Brønderslev for nu at nævne et par stykker. Om det er mange eller få, ved jeg ikke«, fortæller Jens Boe Andersen om fremmødet.

Poltikerne hylder Metal-kampagne

Han er overbevist om, at det i sidste kan være med til at gøre en forskel i forhold til at sikre et ja ved folkeafstemningen, at Dansk Metal går aktivt ind i kampagnen.

»Selvfølgelig tror vi, at det betyder noget, når vi debatterer folkeafstemningen med vores medlemmer,« siger Jens Boe Andersen.

Dansk Metals kampagne bliver i hvert fald varmt modtaget af politikerne. Dansk Metals formand, Claus Jensen lagde den nye kampagnevideo på Facebook i weekenden, og den er efterfølgende blevet delt af en lang række toppolitikere fra ja-partierne – heriblandt udenrigsminister Kristian Jensen (V), justitsminister Søren Pind (V) og Socialdemokraternes formand, Mette Frederiksen.

”God og rigtig film fra Dansk Metal om folkeafstemningen den 3. december. Jens i filmen stemmer ja. Det gør jeg også,” skriver Mette Frederiksen som kommentar til videoen.

Men man skal ikke langt ned i kommentarfeltet under videoen på Claus Jensens Facebook-side for at konkludere, at langt fra alle er lige positive over for Dansk Metals engagement i ja-kampagnen. Her er kritikken hård – både af videoen, og af at Dansk Metal som fagforening overhovedet anbefaler et ja.

Jens Boe Andersen er dog ikke bange for, at Dansk Metal er ude af trit med medlemmerne, når forbundet meget klart tager stilling og bliver en del af ja-kampagnen.

»Nej, det er vi ikke. Man skal tænke på, at Dansk Metal fortrinsvis organiserer mennesker i eksportindustrien, der ved, at det betyder noget, at vi har et stærkt samarbejde med landene omkring os. Vi har haft en tradition for at være med til at sikre, at Danmark er så tæt tilknyttet Europa som muligt.«

Politikere er godt tilfredse med opbakningen

Fra politisk side er man dog udmærket tilfreds med organisationernes indsats. Også selvom en del af dem holder sig til mere passive støtteerklæringer frem for egentlige kampagneaktiviteter.

Venstres politiske ordfører, Jakob Ellemann-Jensen, fremhæver, at en lang række organisationer har været ude og fortælle om, hvordan deres virke vil blive påvirket af henholdsvis et ja og et nej ved folkeafstemningen.

»Selvfølgelig skal alle altid gøre meget mere for at nå det fælles mål. Men jeg synes faktisk, at indsatsen fra de forskellige organisationer har været meget positiv indtil nu. Det er klart, at der er nogle, der kan være længere fremme i støvlerne, og så er der nogle, som måske holder sig lidt tilbage af hensyn til medlemmerne. Og det kan jeg på en måde godt forstå«, siger Ellemann.

Jeg har været med i mange EU-diskussioner og flere folkeafstemninger om EU-spørgsmål, og det er første gang, at jeg oplever, at organisationernes opbakning er så stærk, som den her gang. Morten Bødskov, folketingsmedlem, Socialdemokraterne

Venstre-ordføreren afviser blankt Derek Beach’ udlægning af, at ja-partiernes kampagne har været præget af ”venstrehåndsarbejde”.

»Det mener jeg bestemt ikke. Der vil komme mere power på, og der skal mere power på kampagnen. Men det handler også om, at folk ikke skal have spat allerede inden afstemningen,« siger Ellemann.

Ny organisationer på banen

Socialdemokraternes Morten Bødskov kan heller ikke genkende billedet af tilbageholdenhed hos organisationerne.

»Jeg har været med i mange EU-diskussioner og flere folkeafstemninger om EU-spørgsmål, og det er første gang, at jeg oplever, at organisationernes opbakning er så stærk, som den her gang,« siger Morten Bødskov.

For den tidligere socialdemokratiske justitsminister er det især afgørende, at opbakningen er bredere end blot erhvervsorganisationer og fagbevægelsen. Morten Bødskov nævner specifikt støtten fra organisationer som Red Barnet, Reden International og Børns Vilkår, som ikke normalt blander sig i EU-debatten.

»Når Politiforbundets formand klart siger, at det er afgørende for dansk politi, at vi fortsat kan være med i Europol, og når Red Barnet afholder en konference med deltagelse af Europols direktør for at sætte fokus på, at et ja er afgørende for at beskytte børn mod seksuelle overgreb, så betyder det noget. Organisationerne er stærkt til stede i den offentlige debat, og det er med til at understrege, at Danmark har brug for et ja, hvis vi fortsat skal bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet,« siger Bødskov.

Flygtningestrømme overdøver ja-siden

Det er ikke kun det manglende engagement hos organisationerne, som skaber problemer for ja-siden op mod folkeafstemningen. Timingen har også vist sig at være svært uheldig efter en sensommer og et efterår, hvor flygtningestrømme mod Europas og Danmarks grænser har sat EU-samarbejdet på prøve.

På nej-siden har især Dansk Folkeparti kværnet løs med advarsler om, at et ”ja” den 3. december er første skridt hen mod, at den danske asyl- og udlændingepolitik skal styres fra Bruxelles.

Folkeafstemninger i Danmark om EUNår danskerne den 3. december skal stemme om at omdanne retsforbeholdet til en tilvalgsordning, er det ottende gang, at der er en dansk folkeafstemning om EU/EF. Indtil nu er det blevet til 5 gange ja og 2 gange nej.
Kilde: Folketingets EU-Oplysning

Ja-partierne med Lars Løkke Rasmussen i spidsen har omvendt igen og igen afvist og understreget, at Danmark med den nye tilvalgsordning fortsat vil stå uden for den fælles asyl- og indvandringspolitik. Senest gik Løkke skridtet videre og lovede en ny folkeafstemning, hvis ja-partierne i fælles flok måtte ønske at ændre på det.

Men det er en kamp op ad bakke, mener EU-forsker Derek Beach.

»Flygtningekrisen kunne ikke komme på et værre tidspunkt for ja-siden, den har suget al opmærksomhed. Hvem gider snakke Europol og retspolitik, når vi er vidne til den her historiske flygtningekrise? Det er som at synge en pæn sang ved siden af en jetmotor, den vil helt drukne i larmen,« siger han.

Mere skub på ja-kampagnen

Og i den kontekst er det afgørende, at der frem mod folkeafstemningen den 3. december sættes mere skub på ja-kampagnen med et særligt fokus på de mange tvivlere, vurderer Derek Beach:

 »Der er 30 procent ja-sigere og 30 procent nej-sigere nu, og de kommer ikke til at skifte holdning. Det, man fra ja-siden kan gøre nu, er at mobilisere de 40 procent til at dukke op og stemme. Det kræver, at man fra politisk side får signaleret, at det er vigtigt at bruge sin torsdag eftermiddag på at stemme, for en lav valgdeltagelse plejer at favorisere et nej. Men jeg tror, at det bliver meget tæt. Jeg vil nok ikke sætte penge på et resultat lige nu.«