Organisationer efterlyser indsats mod gravides sygefravær

Af

Det skabte forundring, da det i 2010 kom frem, at gravide i gennemsnit havde 48 sygedage i løbet af graviditeten. Seks år efter er handlingen stadig udeblevet. Dansk Erhverv og Jordemoderforeningen efterspørger nu en samlet indsats.

Foto: Scanpix

Graviditet er ikke en sygdom.

Sætningen blev i 2010 et mantra, da en rapport fra SFI viste, at gravide i gennemsnit havde 48 sygedage i løbet af deres graviditet. I mange tilfælde var der tale om almindelige graviditetsgener, der ikke behøvede at give sygefravær.

Alle, lige fra erhvervslivet og det offentlige til faglige organisationer og jordmødre, var enige om, at det var skidt for alle og noget måtte gøres.

Vi ærgrer os over, at der siden den her debat om gravides sygefravær ikke er sket noget. Rikke B. Ørum, underdirektør, chef for HR og Arbejdsmiljø hos Dansk Erhverv

6 år efter er det uklart, hvad der er blevet gjort. Hverken hos Danmarks Statistik eller Kommuner og Regioner, har de tal for, hvordan sygefraværet har udviklet sig, mens handleplaner og samlede indsatser lader vente på sig.

Det er rigtig meget arbejdsgiverens ansvar. Ulla Astman, formand for Danske Regioners sundhedsudvalg

Hos Dansk Erhverv mener man, at det skyldes en manglende opfølgning fra det offentlige:

»Vi ærgrer os over, at der siden den her debat om gravides sygefravær ikke er sket noget. Det ville kræve en hel anden indsats at ændre det, og det er en skam, der ikke bliver fulgt op på det,« siger Rikke B. Ørum, der er underdirektør og chef for HR og Arbejdsmiljø hos Dansk Erhverv.

Hun anerkender, at en del af ansvaret ligger hos virksomhederne selv. Alligevel oplever hun, at det er begrænset, hvad de kan gøre alene og efterspørger en koordineret indsats mellem arbejdsgivere, privatpraktiserende læger og det offentlige sundhedssystem: 

»Vi skal have flere indsatser, der rykker på tværs og tager fat både på arbejdet og i hjemmet, så det tilpasses den gravides gener. Det er ikke de kompetencer, vi har, for vi kan ikke styre, hvad der foregår derhjemme,« forklarer Rikke B. Ørum og peger på det offentlige som dem, der bedst kan gå på tværs.

Hos Danske Regioner er man enig i, at det har alles interesse, at de gravide fastholdes på arbejdspladsen så lang tid som mulig, men man kan »ikke se, at det skulle være en offentlig opgave«.

»Det er rigtig meget arbejdsgiverens ansvar,« siger formand for Danske Regioners sundhedsudvalg Ulla Astman og sender bolden tilbage på erhvervslivets banehalvdel.

Vi kan møde de gravide med udgangspunkt i graviditeten i stedet for kun deres arbejdsmiljø. Lillian Bondo, formand i Jordemoderforeningen

Jordemødre kan være nøglen 

Når en medarbejder bliver gravid, er det arbejdspladsens ansvar at tage højde for de lykkelige, men ofte også besværede, omstændigheder. Opgaverne skal tilpasses den gravides fysiske formåen, og hvis det ikke kan lade sig gøre, skal der findes nye arbejdsopgaver.

Det gør virksomhederne ifølge Dansk Erhverv gladeligt:

»Problemet er, at der også skal nogle andre kompetencer til for at gøre de gravide trygge,« forklarer Rikke B. Ørum.  

De kompetencer, mener hun, at jordemødrene har. Derfor er det også problematisk, at der kun er fire jordemoderkonsultationer af 12,5 minutters varighed for hver graviditet.

Den holdning deler Jordemoderforeningen, hvor formand Lillian Bondo oplever, at jordemødrenes tid i dag er så begrænset, at det er svært at nå at tage fat om de gravides arbejdsliv og dagligdag i rådgivningen. Det er ærgerligt, da det ifølge jordemødrene kun kræver små og målrettede tiltag at forbedre gravides arbejdspotentiale:

»Det, der hjælper, er at man sætter en jordemor til at gøre det, fordi den gravide møder os med en tillid om, at vi ved, hvad der er sundt. Vi kan møde de gravide med udgangspunkt i graviditeten i stedet for kun deres arbejdsmiljø,« forklarer Lillian Bondo.

Hos Danske Regioner mener man ikke, at det er jordemødrenes opgave at rådgive omkring arbejdet, men at det står for arbejdsgivernes egen regning. 

Hvis man hjælper kvinderne og fastholder dem, så er det også nemmere at komme tilbage efter graviditeten. Det synes jeg klart, at man overser i den her problematik. Jean Vennestrøm, Ph.D. og indehaver af konsulentfirmaet Conopor

Gode erfaringer hos kommuner og konsulenter

Selvom graviditet ikke er en sygdom, sætter den sine spor hos den gravide. Leddene værker, hormonerne bobler og lugten af kollegernes kaffe gør kvalmen uudholdelig. Kroppen opfører sig anderledes end det nogensinde har gjort før, og det kan gøre den gravide utryg.

Tidligere kunne de gravide få rådgivning tidligt i forløbet, men i dag må de vente til 12. uge med at besøge jordemoderen første gang. I mellemtiden kan gravide afsøge nettet, hvor fora for gravide vrimler med historier, der kan bekræfte dem i, at de er syge.

»Det er meget problematisk for at sige det mildt, at vi først kommer til så sent i graviditeten. Det er rigtig godt for indsatsen, hvis vi kommer tidligt til og hjælper den gravide med at håndtere de udfordringer, som sundhed, arbejdsliv og krop stiller,« siger Lillian Bondo.

Udover en tidlig indsats, så fokuserer forskning på, at den gravide skal informeres om, at gener er helt normale, og med en tilpasning på arbejdspladsen er det muligt for hende at blive i jobbet.

En ekstra indsats

Jean Vennestrøm er en af dem, der har kigget nærmere på emnet. Hun har lavet en PhD om gravide på arbejdsmarkedet, der har udmøntet sig i hendes konsulentfirma  Conopor, hvor hun nu rådgiver virksomheder om håndteringen af gravide medarbejdere.

Hendes forskning viser, at en indsats, der både går på tværs af fagligheder og på tværs af den gravides hverdag, er mest effektiv, da der er mange ting, som spiller ind.

»Vi gør det, at vi har en rådgivning til den enkelte gravide og fokuserer på sammenspillet mellem kvinden og arbejdspladsen, men også forbindelsen til det offentlige system,« forklarer Jean Vennestrøm om det arbejde, hun laver nu, som hos nogle virksomheder har nedsat gravides sygefravær med 50 procent.

Fredensborg Kommune har også valgt at gøre en ekstra indsats for de gravide. Her tilbyder man jordemoderkonsultation på arbejdet 5 gange i løbet af graviditeten. 

Personalechef, Tina Funch Bjerregaard, oplyser, at de endnu ikke har tal for, hvor meget det har nedbragt sygefraværet. Til gengæld er evalueringerne af forløbet meget positive og viser, at de gravide er blevet mere trygge.

»Coachen har været i dialog med lederne for at lave nogle forandringer, der er gode for den gravide,« forklarer Tina Funch Bjerregaard, der også betragter det som et personalegode, der skal fastholde de kvindelige medarbejdere.

KL oplyser, at de har stort fokus på sygefravær, men at de lader de enkelte kommuner om den konkrete indsats. 

Staten betaler for gildet

Siden tallene fra 2010 er der blevet etableret flere telefonlinjer, som med stor succes rådgiver gravide og arbejdsgivere. På trods af de forskellige tiltage, beskriver Lillian Bondo indsatsen siden 2010 som 'sporadisk':

»Det kan hænge sammen med en kassetænkning, hvor gravide, der bliver sygemeldt, ikke er en udgift for kommuner og regioner, men arbejdsmarked og stat,« forklarer Lillian Bondo.

Når gravide meldes syge har virksomheden fra første sygedag krav på refusion fra staten, der svarer til sygedagpengesatsen for den gravide.

3F repræsenterer de gravide, som havde det største sygefravær i undersøgelsen fra 2010. Her oplever man, at nogle virksomheder kan have en interesse i, at medarbejderne bliver meldt syge og sendt hjem på sygedagpenge. Det er nemlig billigere end, at medarbejderen skal gå på fuld løn, hvilket kravet er, hvis man ikke kan finde nyt arbejde, der passer til det arbejde, den gravide er i stand til at udføre. 

»Det er ikke en sygdom, men der er nogle hensyn, der skal tages, understreger Ulla Sørensen,« der er arbejdsmiljøansvarlig i 3F.

Ifølge Jean Vennestrøm er det dog en kortsigtet strategi fra virksomhederne. 

»Virksomhederne bør se på det længere perspektiv. For eksempel kan bækkensmerter sætte sig som ondt i ryggen efter graviditeten. Hvis man hjælper kvinderne og fastholder dem, så er det også nemmere at komme tilbage efter graviditeten. Det synes jeg klart, at man overser i den her problematik.«

Jordemoderforeningen mener også, at det er vigtigt med en indsats. Og så er de iøvrigt ligeglade med, hvem der skal betale for den:

»Alternativt mener vi, at man i alle kommuner eller på større kvindearbejdspladser bør have tilbud, der komplimenterer jordemodertilbuddet, hvor jordemoderen kan komme til den gravide på arbejdspladsen. Det er der næppe meget tid til hos den almindelige jordemoder,« siger Lillian Bondo.