Opsvinget hænger i det yderste af neglene

Af Illustration: Benedicte Maria
Jens Thomsen

Bedre tider er på vej … måske. Europa viser tegn på økonomisk fremgang, men til gengæld hænger USA nu med næbbet. For få måneder siden var situationen lige omvendt, og økonomerne ved ikke, hvad de skal tro.

OP ELLER NED Audi, BMW og VW drøner derudad på eksportmarkederne, og tysk industri er i topform. Men hjemme i Hamburg, Duisburg og München kniber det med forbrugernes tro på fremtiden efter årtiers dybe krise.

Tyske forbrugere holder igen, og det samme gør danske, europæiske og amerikanske forbrugere. For selv om der er tegn på, at krisen langsomt er ved at lette, tør de færreste satse husholdningspengene på det.

Og det er bestemt ikke kun forbrugerne, som er i vildrede. De seneste måneder har europæisk og amerikansk økonomi været en tur i rutsjebanen, og økonomerne er svimle og har mistet orienteringen.

To år efter finanskrisens udbrud i september 2008 har eksperterne meget svært ved at besvare det grundlæggende spørgsmål: Går økonomien frem eller tilbage?

»Jeg ved ikke, hvad jeg skal svare på, om økonomien går frem eller tilbage. Uanset hvad jeg siger, er jeg bange for at sige noget, der er vildledende,« lyder det ærlige svar fra økonomen Felix Roth efter en lang og for ham tydeligvis pinefuld tænkepause.

»Der er en stor usikkerhed, som gør det svært for økonomerne at vurdere situationen i øjeblikket. Er vi ovre tillidskrisen til økonomien, eller har EU-landene haft for travlt med at reducere den offentlige gæld, inden den økonomiske krise har nået bunden,« siger Felix Roth, der arbejder for tænketanken Centre for European Policy Studies (CEPS) i Bruxelles.

Den amerikanske økonomi viste tydelige forårstegn i begyndelsen af året, da krisen i eurozonen greb om sig på grund af nedsmeltningen i græsk økonomi. Da eurokrisen toppede i maj måned, var amerikanerne alvorligt bange for, at den europæiske gældskrise ville sende det amerikanske opsving til tælling.

EU og USA er gensidigt afhængige

Få måneder senere ser det nu ud, som om amerikansk og europæisk økonomi har byttet roller.

Europa har lappet de værste huller i eurozonen med løfte om en redningskrans på 750 milliarder euro til skibbrudne eurolande, og en række EU-lande er i fremgang. Men i mellemtiden er det amerikanske opsving gået i stå.

Amerikanerne frygter nu, at de står over for en ny nedtur – et såkaldt double dip – som, hvis det kommer, også kan gøre kort proces med det spirende opsving i europæisk økonomi.

»Det er klart, at hvis der kommer­ et double dip i USA, så vil det også ramme Europa. Vi kan nok leve med langsom vækst i USA, men en ny amerikansk recession vil påvirke Asien og Europa,« forudser Klaus Abberger, økonom ­­ved Ifo-instituttet for erhvervsøkonomisk forskning under universitetet i ­München.

Europas og USA’s økonomier er dybt afhængige af hinanden. Europa og USA er hinandens største samhandelspartnere, og næsten en fjerdedel af al handel mellem EU og USA sker mellem virksomheder, som har investeret på begge sider af Atlanten.

Ifølge EU-kommissionens skøn kan 12-14 millioner europæere og amerikanere direkte eller indirekte takke virksomheder på den anden side af Atlanten for deres job.

I 2009 eksporterede EU varer til USA for 204,4 milliarder euro, mens USA ’kun’ eksporterede for 159,8 milliarder euro til EU.

Inden for handel med serviceydelser er styrkeforholdet omvendt. Her eksporterede USA ydelser for 127 milliarder euro til EU, mens EU eksporterede for 119,4 milliarder euro til USA.

For verden som helhed har sundhedstilstanden i amerikansk og europæisk økonomi også afgørende betydning. EU og USA tegner sig sammen for omkring halvdelen af den globale økonomi, og for langt de fleste lande i verden er enten USA eller EU den største samhandelspartner.

USA’s stilling er svag

Hvad kan vi så forvente os i de kommende måneder med en amerikansk økonomi, der er på vippen, og en EU-økonomi, som er en pose blandede bolsjer?

Ifølge Felix Roth og Klaus Abberger er der ikke meget at se frem til i USA. Ingen ved i øjeblikket, om USA styrer mod en ny nedtur, eller om landet blot står over for lav, træg vækst. Privatforbruget vokser ikke som forventet, ledigheden er fortsat usædvanligt høj efter amerikansk målestok – næsten 10 procent på landsplan – og boligmarkedet er til rotterne. I juni gled ledighedstallene tilbage på samme høje niveau som i april, og usikkerheden er næsten det eneste, som er konstant i økonomien.

»Selv om disse tal svinger meget, har vi ikke rigtig gjort fremskridt på arbejdsmarkedet, og det er foruroligende i forhold til det bredere økonomiske opsving,« sagde Andrew Gledhill, økonom hos Moody’s Economy.com i Pennsylvania, forleden til telegrambureauet Reuters.

»For at opsvinget kan blive til selvforstærkende vækst, er det nødvendigt, at folk får lønindkomster, og før det begynder at ske, er vores stilling svag,« sagde Andrew Gledhill om amerikansk økonomi.

I øjeblikket kan amerikanerne se frem til et år, hvor især offentligt ansatte står til at miste jobbet i hundredtusindvis som følge af store underskud i de fleste af USA’s stater.

Krisehjælpen fra Washington er ved at løbe ud, men opsvinget er langt fra så stærkt, at skatteindtægterne er i bedring, og dermed kan grunden være lagt for en langvarig nedtur med fortsat høj ledighed.

Ifølge det amerikanske undervisningsministerium har den nationale krisepakke, Recovery Act, sikret bevarelse af omkring 312.000 job, heraf 265.000 undervisningsjob, og alligevel har USA’s delstater og lokale myndigheder måttet nedlægge 242.000 job siden august 2008.

I takt med, at støtten fra Washington ebber ud, kommer tusindvis af lønmodtageres job i fare. Hvis delstaterne fortsætter med at nedlægge stillinger med samme fart som hidtil, når støtten fra Washington ophører, kan op til 900.000 offentlige og private job gå tabt, forudser tænketanken Centre on Budget and Policy Priorities i Washington.

»Når delstaterne skærer ned, sker det ved at afskedige medarbejdere, annullere kontrakter med virksomheder, reducere betalinger til virksomheder og frivillige organisationer, som leverer service, og ved at beskære ydel­serne til enkeltpersoner. Alle disse skridt trækker efterspørgsel ud af økonomien,« advarer Centre on Budget and Policy Priorities i en kommentar på tænketankens webside.

Problemet er en årrække med amerikansk overforbrug og den bristede boligboble, som satte gang i krisen og har ført til tab af millioner af arbejdspladser. De tabte job kommer ikke igen, og de mange ledige skal finde job i andre dele af økonomien. Det tager tid, for jobbene skal først skabes som resultat af et nyt opsving.

»USA har et strukturelt problem. Der var et forbrugsboom før krisen. Det vil ikke komme tilbage, og amerikanerne har mistet masser af job,« siger Klaus Abberger, der peger på øget eksport som amerikanernes mest oplagte vej til økonomisk vækst.

»Problemerne i USA vil vare et stykke tid, og der er risiko for en ny nedtur. Præsident Obama støtter en styrkelse af eksporten, men det er en vanskelig sag at omlægge økonomien fra politisk hold,« siger Abberger.

Efter Felix Roths, økonom i tænketanken CEPS, opfattelse har den amerikanske krise sine rødder helt tilbage i it-boblen, der bristede i 2001. For at undgå, at sammenbruddet i it-sektoren bredte sig til resten af økonomien, fastholdt den amerikanske nationalbank en meget lav rente de følgende år. Og den lave rente, der gjorde det billigt at låne, førte til boligboblen og et amerikansk overforbrug.

Mens vi venter på opsvinget

Det bedste, Europa og resten af verden ifølge økonomerne kan håbe på i øjeblikket, er altså et langsomt og trægt amerikansk opsving. EU-landene kan hjælpe USA godt på vej ved at arbejde for et solidt europæisk opsving, men her er udsigterne bestemt heller ikke de bedste.

Mens amerikanerne holder vejret, er der ganske vist tegn på bedring i Europa. Chefen for Den Europæiske Centralbank (ECB), Jean-Claude Trichet, var mere positiv i sin vurdering af europæisk økonomi end tidligere, da han 5. august kunne konstatere, at eurozonen i øjeblikket klarer sig bedre end forudset.

»Men det er for tidligt at erklære sejr,« advarede Jean-Claude Trichet, der bygger sin forsigtige optimisme på fremgangen i Tyskland og Grækenlands fremskridt i retning af at få kontrol over sit enorme statslige underskud.

Jean-Claude Trichet bemærkede også, at det ser ud, som om USA og Europa på kort tid har byttet plads, så Europa nu synes at komme først ud af krisen.

»Efter en ekstrem negativitet over for Europa og et ekstremt positivt syn på USA ser vi nu et skifte i den modsatte retning,« sagde Jean-Claude Trichet.

Fremgangen for den tyske eksportindustri skyldes først og fremmest solid efterspørgsel i lande som Kina, Vietnam, Indien og Brasilien. I Kina er det især velhavende kineseres appetit på tyske luksusbiler, der driver eksporten

»Tyskland er heldig, for landets industri leverer en række produkter, som der er behov for i fremgangsrige økonomier som Indien og Brasilien,« siger Klaus Abberger fra Ifo-instituttet.

Han venter, at den økonomiske vækst i Tyskland bliver på to procent i år, men at aktiviteten vil tage af i løbet af efteråret, og at væksten i 2011 kun bliver på 1,5 procent af bruttonationalproduktet (BNP).

Tyskland er Europas største økonomi og har stor betydning for udviklingen i nabolandene, herunder Danmark. Dansk økonomi er da også et blegt spejlbillede af den tyske udvikling med moderat fremgang i eksporten og et trykket privatforbrug. Den økonomiske vækst i Danmark ventes i år at blive 1,5 procent af BNP, men til forskel fra Tyskland har Danmark haft en boligboble, som har forværret den økonomiske krise.

Forudser ny krise i EU

Men selv om den tyske fremgang er vigtig for europæisk økonomi, står EU-landene stadig over for alvorlige problemer, som kan true opsvinget. En række lande slikker stadig deres sår efter krisen, fordi den først og fremmest kom som et sammenbrud på boligmarkedet. Værst ser det ud i Spanien, hvor ejendomssektoren er kollapset, og ledigheden er tårnhøj, men Storbritannien og Irland er også stærkt medtaget.

Og så er der naturligvis Grækenland, Portugal og Italien med stor offentlig gæld og uden klare planer for, hvordan de skal reformere deres økonomier.

Billedet af europæisk økonomi er kort sagt broget, og økonom Felix Roth fra tænketanken CEPS er ikke optimist.

Han mener, at eurolandene med sikkerhed styrer mod en ny krise. Eurosamarbejdet i dets nuværende form er ifølge Felix Roth en økonomisk og politisk katastrofe, som blot venter på at indtræffe i fuld skala.

»Situationen i eurozonen er meget ustabil. Det underliggende problem i Grækenland er jo slet ikke løst. Krisen i eurozonen kan ramme når som helst igen. Det kan ske over weekenden,« siger Felix Roth med henvisning til de enorme forskelle i konkurrenceevne mellem lande som Grækenland og Tyskland.

Sydeuropa med Grækenland i spidsen er slet ikke i form til at klare sig i den globale konkurrence, mens Nordeuropa med Tyskland i spidsen er særdeles konkurrencedygtigt. Et valutasamarbejde med så stærke økonomiske kontraster kan ikke hænge sammen uden politisk styring, der tvinger de svage lande til at gennemføre reformer, advarer Felix Roth.

»Hvis eurolandene ikke kan enes om en politisk union, vil euroen bryde sammen inden længe. Den kan måske holde et års tid, men den kan ikke opretholdes, hvis det underliggende problem ikke løses,« siger Felix Roth.

Økonom ved Ifo-instituttet i München Klaus Abberger er knap så pessimistisk på Europas vegne, men for ham er der heller ingen vej uden om et tættere politisk samarbejde i EU.

»Vi har brug for en EU-strategi på længere sigt. Problemerne i Grækenland er meget dybe, og landet vil have problemer i årevis. Eurokrisen er et problem, som vil komme tilbage,« siger Klaus Abberger.