I ANDRE MEDIER

Opsang fra Bruxelles: Tag ansvar for EU's udvikling

Af | @andreasbay

EU-kommissionens formand, Jose Barroso, efterlyser, at nationale politikere tager ansvar for at videreudvikle EU.

"Europas politiske aktører må leve op til deres engagement i vores fælles europæiske projekt," lyder det fra Jose Barroso (th)

"Europas politiske aktører må leve op til deres engagement i vores fælles europæiske projekt," lyder det fra Jose Barroso (th)

Foto: Rådet for den Europæiske Union

Forsømmer nationale politikere at tage ansvar for den europæiske politik, de selv er med til at bestemme?

Det mener EU-kommissionens formand, Jose Manuel Barroso, ifølge et indlæg, som Politiken har bragt.

Her kritiserer Barroso Europas nationale politikere for at behandle europæisk politik på en måde, "hvor alle har råd til at være en lille smule i regering og en lille smule i opposition, hvor de positive resultater er nationale, mens problemerne er europæiske."

"Populismen blomstrer, fordi de vigtigste aktører holder sig tilbage fra at påtage sig deres del af ansvaret, når Europa skal på banen. Populisterne skal ikke have lov til at udnytte situationen," skriver Barroso, der ikke lægger skjul på, at hans vision er et lang tættere integreret EU.

"En ny verdensorden er i støbeskeen. Enten bidrager vi til ændringerne, eller også går vi glip af fremtidige muligheder. Enten samler Europa sig i højere grad, eller også vil Europa blive opfattet som irrelevant," skriver han.

LÆS INDLÆGGET: "Vi skal udvikle Den Europæiske Union" (eksternt link)