RØDE STRESS-FANER

Opråb fra danskerne: Stress er det allerstørste problem på vores arbejdspladser

Af | @GitteRedder

Den moderne arbejdskamp handler ikke om arbejdsløshed og dagpenge, men om at få bugt med arbejdspresset og stress. Ny undersøgelse viser, at danskerne udråber stress som den største udfordring på arbejdsmarkedet i 2017. Ekspert beklager, at man bliver beskyldt for at være kommunist, hvis man går ind for at afskaffe stress.

Stress og udsigten til højere pensionsalder er det største problem på det danske arbejdsmarked. Mon parolerne 1. maj i Fælledparken vil afspejle det? Næppe, mener stress-ekspert Thomas Milsted. 

Stress og udsigten til højere pensionsalder er det største problem på det danske arbejdsmarked. Mon parolerne 1. maj i Fælledparken vil afspejle det? Næppe, mener stress-ekspert Thomas Milsted. 

Foto: Bax Lindhardt, Scanpix.

Hvad har den unge industritekniker på en jysk virksomhed, sosu-hjælperen i den københavnske hjemmepleje og gymnasielæreren på Fyn til fælles?

Er de bange for en fyreseddel? Nej.

Frygter de, at robotter, digitalisering og automatisering gør dem overflødige på deres job? Nej.

Mener de, at stress er den største plage på det danske arbejdsmarked? Bingo!

Danskerne anser stress som den allerstørste udfordring på det danske arbejdsmarked i 2017, viser en ny undersøgelse, som Analyse Danmark har gennemført for Ugebrevet A4 op til Arbejdernes Internationale Kampdag 1. maj.   

Udsigten til en højere pensionsalder kommer ind på en andenplads, mens pres på løn- og arbejdsforhold havner på tredjepladsen.

Undersøgelsen fra Analyse Danmark vidner samtidig om, at krisen ikke længere har tag i danske lønmodtagere.

Arbejdsløshed, forandring på grund af robotter og nye teknologier samt usikkerhed omkring dagpenge havner i bunden af udfordringer på det danske arbejdsmarked.

Kort før regeringen og arbejdsmarkedets parter til sommer begynder trepartsforhandlinger om efteruddannelse, viser undersøgelsen også, at danskerne ikke er synderligt optaget af at komme på skolebænken. Ikke en gang hver femte dansker mener, at opkvalificering og efteruddannelse er en udfordring på det danske arbejdsmarked i 2017.

Kørelister giver stress

Den moderne arbejdskamp er simpelt hen kampen mod stress, erkender formanden for Social- og sundhedssektoren i fagforbundet FOA, Karen Stæhr.

Hun kalder det dybt bekymrende, at vi har fået skabt et arbejdsmarked, hvor folk på tværs af fag og sektorer frygter at gå ned med stress.

»Udover at folk har travlt på jobbet, handler det også om, at de ikke føler, at de kan nå at udføre deres arbejde ordentligt. Nogle sosu-hjælpere har kørelister, hvor de skal besøge 30 borgere på en dag. Enhver kan da sige sig selv, at det bliver man stresset af. To minutter til Fru Hansen og fem minutter til Hr. Petersen. Man kan jo aldrig nogensinde gøre sit arbejde godt nok,« siger hun.

LO-formand Lizette Risgaard pointerer, at vi ikke kan være bekendt at sætte danske lønmodtagere under et evigt krydspres af øgede krav om, at de skal arbejde mere og længere samtidig med, at man på Christiansborg svinger sparekniven i alle mulige sammenhænge.  

Stressekspert gennem 20 år: Nedslående undersøgelse

»Folk løber stærkere og stærkere, og hvis man hele tiden hænger oppe under loftet, bliver man syg af det. Arbejdsmiljøet skal prioriteres enormt højt ude på arbejdspladserne, og så skal politikerne i Folketinget droppe enhver tanke om at hæve pensionsalderen yderligere. Udsigten til højere pensionsalder stresser folk,« siger hun. 

Stress-eksperten Thomas Milsted, der har arbejdet med stress i 20 år, kalder undersøgelsens hovedkonklusioner nedslående. 

»Tidspres, dokumentationskrav og stress hænger uløseligt sammen, og dertil kan man lægge dårlig ledelse,« noterer Thomas Milsted.

Hvad der virkelig falder ham for brystet er, at politikerne og arbejdsgivere, der kan handle på det alarmerende stressnivau, skubber det fra sig med bortforklaringer om, at stress er en diffus størrelse. 

»I min verden er stress ikke en diffus størrelse, som der ikke kan gøres noget ved. Hvis vi satte os ned og blev enige om, at det her problem skal løses med nogle konkrete forslag, kunne det sagtens lade sig gøre. Men når politikere og arbejdsgivere hele tiden italesætter stress som diffust, handler det også om, at de vil slippe for at gøre noget ved,« siger han.

Forebyggelse i højsædet

Lizette Risgaard anfører, at statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) er galt afmarcheret, når han fastholder, at det er nødvendigt at hæve pensionsalderen for at få råd til fremtidens velfærd.  

Sygemeldinger og førtidspensioner på grund af stress og nedslidning koster milliarder af kroner for statskassen hvert år, og de penge er da meget bedre givet ud på forebyggelse og et godt arbejdsmiljø, noterer hun.    

»Forebyggelse skal simpelt hen i højsædet. Et velfærdsamfund tager det psykiske arbejdsmiljø mere alvorligt end mange arbejdsgivere tilsyneladende gør i dag, og derfor vil vi lægge øget pres på Folketinget og arbejdsgiverne for at få nedbragt det alarmerende høje stress-niveau,« siger hun.

I Dansk Arbejdsgiverforening, DA, mener arbejdsmiljøchef Christina Sode Haslund ikke, at arbejdsgiverne springer over, hvor gærdet er lavest.  

»Det er min klare opfattelse, at arbejdsgiverne tager stress på arbejdspladsen meget seriøst. Faktisk har hver anden virksomhed med over 20 ansatte en decideret handlingsplan for håndtering af stress,« anfører hun.  

Generation stress   

A4-undersøgelsen viser, at det især er yngre danskere, der erklærer, at stress er den største udfordring på det danske arbejdsmarked. Næsten seks ud af ti danskere mellem 18 og 29 år peger på stress, som det allerstørste problem på arbejdsmarkedet, og blandt de 30-39 årige er det godt hver anden.   

Forebyggelse skal simpelt hen i højsædet. Et velfærdsamfund tager det psykiske arbejdsmiljø mere alvorligt end mange arbejdsgivere tilsyneladende gør i dag. Lizette Risgaard, LO-formand

Det bør få alarmklokkerne til at ringe hos både politikere og arbejdsmarkedets parter, at det er de yngste danskere, der udråber stress som det største problem, mener stressekspert Thomas Milsted.

»Jeg er bekymret for, at vi får en generation af lønmodtagere, som ikke kan tåle det arbejdsmiljø, som de udsættes for. Både i folkeskolen og på gymnasier oplever de unge et pres om hele tiden at yde over evne, og det forfølger dem, så de frygter, at det bliver værre, når de kommer ud på arbejdsmarkedet,« siger han.

Thomas Milsted peger på, at når man allerede som ung anser stress som et problem, er det udtryk for, at man er sårbar og oplever, at buen er spændt for hårdt.

A4-undersøgelsen bør få både fagbevægelse, Dansk Industri, Dansk Arbejdsgiverforening og Christiansborg op på dupperne, pointerer han. 

»Jeg har arbejdet med stress i tyve år og gang på gang set ekspertgrupper og diverse råd lade hånt om arbejdsrelateret stress. Der bliver ikke gjort noget ved det, og det er svært at begribe,« siger han.

Privat-ansatte også stressede 

Ifølge A4-undersøgelsen plager stress i både den private og offentlige sektor og hos mænd og kvinder. 

  • Hver anden kvinde og hver tredje mand erklærer, at stress er den største udfordring på det danske arbejdsmarked. Hos begge køn er stress topscorer.
  • Stress nævnes som det største problem hos 47 procent i hovedstadsregionen, mens 39 procent af nordjyderne peger på stress.
  • Blandt privat-ansatte erklærer 46 procent, at stress er det største problem på arbejdsmarkedet lige nu. Hos offentligt ansatte er det 45 procent.
  • Hos akademikere, ingeniører og andre med lange videregående uddannelser erklærer 51 procent, at stress er det største problem. Blandt folk med erhvervsuddannelser er det 38 procent.

Politikere gjort af bestemt slags stof  

Thomas Milsted erkender, at det er en alvorlig anklage mod det etablerede Danmark, at man lader stress-bølgen være diffus for ikke at gør noget ved den.

Når det kommer til stress i det her samfund, har jeg aldrig oplevet så megen resistens for fakta og problemets omfang, som jeg har fra danske politikere. Thomas Milsted, stress-ekspert.

»Men man får jo fornemmelsen af, at politikere sidder bag de lukkede døre med løsnede slips og bliver enige om, at det må folk selv ligge og rode med. Stress-ramte må tage sig sammen. Når det kommer til stress i det her samfund, har jeg aldrig oplevet så megen resistens for fakta og problemets omfang, som jeg har fra danske politikere. De tænker for meget på konkurrenceevne, vækst og bundlinje,« fastslår Thomas Milsted.

Stress-eksperten understreger, at politikerne er bekendt med omfanget af stress.

Hvis du går ind for at afskaffe stress, bliver du nærmest beskyldt for at være kommunist. Det er helt grotesk. Thomas Milsted, stress-ekspert.

»Men jeg tror, at politikere er gjort af et bestemt slags stof, så de bare kan køre derudad med 180 kilometer i timen tyve timer i døgnet. På et eller andet tidspunkt falder nogen af dem ned, men så kalder de det ikke stress men forhøjet blodtryk. Men de fleste politikere har svært ved at forstå, at for langt de fleste danskere er et arbejde et arbejde, og at der er et familieliv, en kone og nogen børn ved siden af,« siger han.

Ideologisk problematik 

Thomas Milsted mener, at de fleste politiske partiers indsats mod arbejdsrelateret stress er sølle.

»Stress-bekæmpelse er blevet sådan en slags ideologisk problematik. Hvis du går ind for at afskaffe stress, bliver du nærmest beskyldt for at være kommunist. Det er helt grotesk,« siger han og føjer til, at Enhedslisten og Alternativet i hans optik er de eneste partier, som arbejder seriøst med stress-politik.  

Stress-eksperten fremhæver, at der jo ikke er nogen, der stiller spørgsmålstegn ved, at der skal være lovgivning og regler, der begrænser antallet af arbejdsulykker. Det fysiske arbejdsmiljø, altså røg, møg og støj, reguleres gennem lovgivning, der er blevet til, fordi blandt andet fagbevægelsen har presset på.

Du kan ikke forbyde stress, men du kan forbyde de arbejdsvilkår, der fører til stress. Thomas Milsted, stress-ekspert.

»Det har været en sej kamp for fagbevægelsen at komme derhen med det fysiske arbejdsmiljø. På det psykiske arbejdsmiljø har fagbevægelsen haltet bagefter, og det er først med Lizette Risgaard som LO-formand, at man har turdet tage ordet psykisk arbejdsmiljø i sin mund,« fastslår han.

Og det bør fagbevægelsen gøre endnu mere, mener han. Gå på barrikaderne for at bryde stress-bølgen og forlange lovgivning.

»Vi kan jo snakke herfra til juleaften om, at stress er et problem. Men snak ændrer ingenting. Du kan ikke forbyde stress, men du kan forbyde de arbejdsvilkår, der fører til stress,« siger han og mener, at der må fagbevægelsen svinge pisken over lovgiverne i Folketinget.

»Man kunne presse på for noget lovgivning om, at hvis du har en medarbejder sygemeldt med stress, betaler arbejdsgiveren selv for hele sygdomsperioden. Det ville give virksomhederne et økonomisk incitament til at arbejde mere seriøst med bekæmpelse af stress,« siger han.  

»Vi ved, at forandringer og omstruktureringer på arbejdspladserne fører til stress. Så kan lovgivning sikre, at omstruktureringerne gennemføres på en anstændig måde og i et tempo, så medarbejderne kan følge med. Tidspres er også en stressfaktor, og det er simpelt hen så enkelt som at klø sig selv i røven at gøre noget ved. At man simpelt hen ikke i en virksomhed tager flere opgaver ind, end der er ressourcer til at løse,« siger han.

Amputation af Arbejdstilsynet 

Her er Karen Stæhr fra FOA enig. Kommunale arbejdsgivere kan meget nemt regulere antallet af opgaver for en socialrådgiver eller sosu-hjælper, anfører hun.

Ligesom Thomas Milsted oplever hun, at politikerne på Christiansborg lever i en anden verden end lønmodtagerne.  

»De skærer på Arbejdstilsynet, og dermed amputerer man muligheden for at sikre et godt arbejdsmiljø. Og så vil de have lønmodtagerne til at arbejde mere og blive længere tid på arbejdsmarkedet. For mig tyder det på, at de ikke ved, hvad der foregår ude på den enkelte arbejdsplads,« konstaterer hun.

En af forklaringerne på, at folketingspolitikere ikke har føling med arbejdsvilkårene for deres vælgere, er ifølge Karen Stæhr, at de ofte præsenteres for et glansbillede, når de er på virksomhedsbesøg.

»For øjeblikket er det populært med ministerbesøg og politikerbesøg i børnehaver, plejehjem og hospitaler. For nylig var jeg selv ude at køre med to sosu-assistenter. Den ene havde seks besøg hos borgere samme dag. Hun spurgte mig, om jeg ikke gad komme igen, for hun plejede at have mere end tyve besøg om dagen,« siger Karen Stæhr.

Men pilen peger også lidt på fagbevægelsen selv, bedyrer hun.

»I forbindelse med de nye overenskomstaftaler har vi hørt mange sige, at de ikke kan arbejde 42 timer om ugen, fordi de er nedslidte. Vi er nødt til at indrette vores arbejdsmarked anderledes, så der ikke er nogle, der knokler sig selv halvt ihjel, mens andre er på dagpenge, siger Karen Stæhr.  

I Dansk Arbejdsgiverforening fremfører arbejdsmiljøchef Christina Sode Haslund, at stress har mange årsager, hvoraf mange af dem strammer fra forhold udenfor arbejdsmarkedet.

»Derfor er stress ikke bare arbejdsgivernes ansvar, men en samfundsudfordring,« skriver hun i en mail til Ugebrevet A4. 

Ingen paroler 1. maj

Thomas Milsted tror ikke, at det bliver bekæmpelse af stress, der kommer til at fylde i talerne rundt om i landet på arbejdernes internationale kampdag. 

»Det er ikke sådan, at jeg forestiller mig, at de faglige ledere og politikere lægger hele Fælledparken ned med stress-paroler,« griner han.